Mikala Rosenkilde, Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder, Rau clovn - Mikala Rosenkilde, Rău clovn

‘Rău clovn’ – digitale udgaver ude nu!

Mikala Rosenkildes samling af gysernoveller ‘Rău clovn‘ er nu også ude som lydbog og e-bog.

Samlingen blev budt velkommen af en begejstret skare af anmeldere, da den udkom på papir tilbage i marts i år.

De skrev blandt andet:

“I nogle af novellerne er frygten diffus, i andre håndgribelig. Det eneste, vi kan være sikre på, er, at intet er sikkert. Så trænger du til at blive rusket godt igennem, er Mikala Rosenkildes nye novellesamling et grumme godt valg.”
Jette Holst, Gyseren

“Novellerne kommer godt rundt i den krybende uhygge, men de har også alle samme klang, så det bliver en helstøbt samling af gys, der skiller sig ud fra hvad vi ofte ser. Det er derfor en bog der helt bestemt kan anbefales.”
Thomas Winther, Himmelskibet

*****/5
“9 gode noveller, der sætter sig i kroppen. Læs den, hvis du elsker gysere.”
Nomi Bookreader

*****/6
“Temaerne og skrivestilen er desuden bemærkelsesværdigt helstøbte på tværs af de ni historier, hvilket gør, at samlingen næsten læses i ét stræk. Historierne hænger godt sammen og matcher hinanden i tone og udtryk.”
Ida Marie Mortensen, Vores Bogreol

*****/6
“Sproget er skarpt og flydende, og historierne er fortalt med en intensitet, der gør, at man hurtigt bliver suget ind i dem. Det er en af de der bøger, hvor man tænker “jeg læser lige én mere”… og så er man pludselig igennem flere noveller i træk.”
Regitze Thomassen, regitzethomassen

“Mikala Rosenkilde mestrer det dystre, det morbide og det uforklarlige på en måde, så det virker troværdigt og de små hår rejser sig.”
Fenja Søndergaard Terp, fenjascorner

****/5
“Mikala´s evne til at at komme ind under huden på en er fænomenal.”
Malou Meyer, Mrs. Siphora’s Athenaeum

“Jeg har aldrig haft et problem med dukker og klovne, men det tror jeg at jeg har nu … Fy for pokker en fortælling!”
Den anonyme bogorm

“Det er fine noveller til læsning, mens man sidder i bus eller tog – gerne blandt mange mennesker.”
Birte Strandby, Bogvægten

“En samling af velskrevne og virkelig uhyggelige fortællinger, som kan få de små hår til at rejse sig i nakken på de fleste.”
Merete Trap, Materialevurdering DBC/Lektørudtalelse

“En intens og urovækkende læseoplevelse.”
Rikke Langkow, Litteraturkrogen

“Et er i hvert fald helt sikkert: Man kommer aldrig til at kede sig, når man sidder og læser novellerne i bogen. Ligesom man i øvrigt aldrig gør, når man er i Mikala Rosenkildes selskab. Jeg er fan. Stor fan.”
Jan Kronvold, Kronvolds Kultur Kårner

Lydbog og e-bog findes, hvor du normalt finder dine digitale udgivelser.

Novellesamlinger, Nyheder, Opløsning, Opløsning - Patrick Leis, Patrick Leis

Nu også som e-bog

I foråret udgav vi Patrick Leis’ samlede noveller i en mursten af en bog med titlen ‘Opløsning’. Den er nu også ude som e-bog, så den kan læses uden at få hold i nakke og skuldre.

Patrick Leis har som forfatter været en markant skikkelse i dansk genrelitteratur i mere end 30 år. Backlisten rummer i dag et imponerende antal udgivelser, både romaner, noveller, fagbøger og rejsebøger. Hans hovedværker tæller titler som ‘Necrodemic-sagaen’, ‘Spejlporten’ og ‘Bag masken’.

Ved siden af forfatterskabet har Patrick Leis markeret sig som en ægte multikunstner: bodypainter, tegneserietegner, bogillustrator, tatovør, billedkunstner og meget mere.

‘Opløsning’ indeholder Patrick Leis’ samlede novelleproduktion. 

35 noveller: skæbnefortællinger, horrornoveller og fremtidsberetninger samt forfatterens efterord, hvori der redegøres for tanker og hensigter med hver novelle.

“Denne samling bekræfter kun at der er en grund til min glæde ved dette forfatterskab, og gensynet med disse noveller bekræfter at han for mig er en af dette lands bedste horrorforfattere, men også at han ikke bare skriver grumt, men også skriver fantastisk godt.”

Thomas Winther, Himmelskibet

“Jeg har været begejstret for Patrick Leis’ forfatterskab, siden jeg læste ham første gang … [‘Opløsning’] er en monumental udgivelse, der omfavner hele hans forfatterskab … Det er fuldt fortjent, at Patrick Leis vandt Årets Danske Horrorudgivelse i 2019, og det er ligeså fortjent, at forlaget 2 Feet Entertainment nu udgiver hans samlede noveller.”

Jette Holst, Gyseren

“En flot og tungtvejende (på mere end én måde) samling, som beskæftiger sig med det menneskelige sind og alt det, der gemmer sig i mørket … En flot mastodont af en samling, som anbefales.“

Merete Trap, Lektørudtalelse

E-bogen kan lånes, streames, købes, hvor du normalt finder dine e-bøger.

Algernon Blackwood, Kattenes by, Kattenes by - Algernon Blackwood, Klassikere, Novellesamlinger, Nyheder

‘Kattenes by’ ude som e-bog

Årets sidste udgivelse på 2 Feet Entertainment er netop udkommet, og det er e-bogsudgaven af Algernon Blackwoods novellesamling ‘Kattenes by‘.

Bogen er den fjerde udgivelse i serien 2 Feet Klassikere, små, lækre kvalitetsbøger, der præsenterer noveller og kortromaner fra dengang, gysergenren tog form. De vidunderlige, gamle gotiske, men desværre ofte glemte historier, som nutidens gysere alle står på skuldrene af, præsenteres her i en serie, der er let at elske og oplagt at samle på. 

Kattenes by‘ er oversat af Christian Aalling.

Papirudgaven af ‘Kattenes by‘ udkom tilbage i sensommeren og høster mange anmelderroser:

“Begge noveller er godt og stemningsfuldt oversat, og har man ikke stiftet bekendtskab med Blackwood før, så er dette bestemt fortræffeligt sted at starte. Kender man allerede til ham, så er der ingen undskyldning for ikke at opsøge denne bog.”

Thomas Winther, Himmelskibet

“Vil fange enhver læser. Ikke mindst pga. et latent, men både dystert og levende sprog (og oversættelse), der understøtter den mystiske stemning … Anbefales indkøbt på alle biblioteker.”

Lars Hovgaard, Lektørudtalelse

******

“Fremragende noveller og godt oversat … Det er ikke mærkeligt, at forfatteren var en af de store for sin tid. Enhver gyserelsker bør have nogle af hans noveller.”

Nomi Bookreader

*****

“Stemningen springer ud af siderne og vikler mig ind i en svunden tid, en sand fornøjelse at læse hvis man er til gotiske fortællinger.”

Ulla Weishaupt, Bogrummet

“Som altid fra 2 Feet Entertainment er her tale om en kvalitetsudgivelse … Jeg kan også kun sætte pris på det nydelige layout og den stemningsfulde oversættelse. ”

Jette Holst, Gyseren

****

“Perfekt valg af historier … især [ i Den gamle kostskole] får frygten stille tag i en og man ved, at nu er der noget uforklarligt og uhyggeligt på spil.”

Malou Meyer, Mrs Siphora’s Athenaeum

Antologier, Novelle-tema, Nyheder, Sommernat

E-bogsudgaven af ‘Sommernat’ er ude nu!

Sommernat‘ er en samling erotiske noveller om kvinder, der vover at gribe livet og natten og chancen, når den er der.

Antologien består af tre noveller skrevet af Mette Sejrbo og Philippa Phi og udkom på papir midt i juni. I dag følges den af en e-bogsudgave, som kan streames, lånes, købes, læses, hvor du normalt finder dine e-bøger. Fx. på eReolen.

Anmelderne skrev blandt andet:

“Tre sexede og erotiske noveller, som alle har kvindens lyst i centrum. Det hele er velskrevet og hedt.”
Maria Sjøblom, Lektørudtalelse

“Tre velskrevne og dampende varme fortællinger, der fortæller om kvinder med helt klare idéer om, hvad de vil, men som alligevel ender med at overraske sig selv, da de vover sig ud i affærer med mennesker, som enten er af samme køn som dem, er yngre eller for Gabriels vedkommende, har et synshandikap. Alle tre noveller er vedkommende og levende fortalt.”
Jette Holmgaard Greibe, Bibliotekar

“Alle tre noveller har et islæt af noget som man kan lære af. Den første at man nogen gange skal prøve nye ting uden at stille spørgsmål. Den anden at alder ikke er afgørende, og så den tredje, som er med til at nedbryde skamfølelse .En anbefaling værd!”
Inge Jørgensen, Hverdagens Baggård

9 før døden - Steen Langstrup, Bogmesser og lign., Gysernoveller, Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder

Steen Langstrups ‘9 før døden’ udsolgt

Efter en veloverstået Skrækfest – Dark Market i Odense, må vi melde Steen Langstrups novellesamling ‘9 før døden‘ udsolgt.

Da den seneste udgave var udgivet og trykt via Amazon, og siden vi afsluttede samarbejdet med Amazon i slutningen af 2023, vil denne udgave ikke blive genoptrykt. Det var altså i overskuelig fremtid det sidste papireksemplar af bogen, der fandt et nyt hjem i går.

En ny papirudgave af bogen er ikke lige om hjørnet.

Anne-Marie Vedsø Olesen, Antologier, Novelle-tema, Nyheder, Poe, Steen Langstrup

Lydbog ude nu!

2 Feet Entertainment har i denne uge udgivet antologien ‘Poe’ som lydbog. Den er indlæst af Klaus K. Elmer.

Samtidig er udgivet en ny frisk e-bogsudgave af samme bog.

Poe’ indeholder fire makabre noveller, skrevet som hyldest til gysermesteren Edgar Allan Poe

Novellerne er:

‘Orkestergraven’ af Anne-Marie Vedsø Olesen

‘Metro’ af Steen Langstrup

‘Ormekur’ af Rikke Schubart

‘Opløsning’ af Patrick Leis

Både lydbog og e-bog kan lånes, købes, streames, hvor du normalt finder dine digitale læseoplevelser.