Fire gotiske noveller af Mary Shelley.

Mary Wollstonecraft Shelley (1797-1851) skrev ‘Frankenstein’, en af de største gyserromaner nogensinde, i en alder af kun 18 år. ‘Frankenstein’ inspirerer og filmatiseres stadig. Dette groteske og sørgmodige monster, bestående af dele fra forskellige lig, vækket til live af en gal videnskabsmand, har vist sig noget nær udødeligt. Men Mary Shelley skrev meget andet, som bestemt også fortjener at blive husket.
De fire gotiske noveller i denne bog viser genren i sin spæde ungdom, hvor gyset udspiller sig på baggrund af romantiske fortællinger.
‘Den usynlige pige‘ er oversat af Steen Langstrup og oversættelsen er sprogligt redigeret af Sara Bjerrum Nielsen.
De første anmeldelser er allerede kommet.
*****
“‘Den usynlige pige’ er niende bog 2 Feet Entertainments klassikerserien. For dem der ikke kender denne lille guldgrube af gotiske noveller, kan jeg kun anbefale at tjekke dem ud, hvis man er til den genre. Der er virkelig mange perler i mellem, og Steen Langstrup, Christian Aalling, Christina Frøkjær og Teddy Vork formår i deres oversættelser at fastholde den rette tids ånd, samtidig med at sproget ikke føles for gammeldags.”
Ulla Weishaupt, Bogrummet
“Rigtig fin samling i en pocketbog, der er perfekt at have med i tasken, måske på ferien eller et lille gys i weekendtasken, på togturen.”
Michala Forsberg, Litteraturklubben



