Hvor skyggen falder, Hvor skyggen falder - Teddy Vork, Nyheder, Steen Langstrup, Teddy Vork

Fantasyfestivallen 2026

Fantasyfestivallen finder sted i Esbjerg den kommende weekend, 19. og 20. september 2026, og 2 Feet Entertainment er igen i år til stede med en stand med et udvalg af forlagets bøger, og Steen Langstrup vil naturligvis være at finde på standen begge dage.

Teddy Vork kigger også forbi lørdag, hvor han signerer den nye genudgivelse af ‘Hvor skyggen falder‘ klokken 14.00 ved messens signeringsbord. 

Kig forbi

Gysernoveller, Hvor skyggen falder, Hvor skyggen falder - Teddy Vork, Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder, Teddy Vork

Så er ‘Hvor skyggen falder’ genudgivet

I dag udkommer genudgivelsen af Teddy Vorks brag af en debutbog ‘Hvor skyggen falder‘, der kom til at markere starten på et af de stærkeste danske horrorforfatterskaber i nyere tid, og det er nærmest kendetegnende for forfatterskabet, at han debuterede med en novellesamling, for selvom Teddy Vork siden også har vist sig som en fremragende romanforfatter, så er hans noveller noget ganske, ganske særligt.

Teddy Vork har som den eneste nogensinde vundet prisen for Årets danske horrorudgivelse mere end en gang, og han har så vundet den tre gange, og de to af gangene med novellesamlinger. Det er intet mindre end imponerende.

Vi er meget stolte her på 2 Feet over at have fået lov til at genudgive Teddy Vorks debut.

Bogmesser og lign., Nyheder, Steen Langstrup, Teddy Vork

Mød os til Fantasticon

Næste weekend (31. maj-1. juli 2025) er der Fantasticon i København, og vi er igen i år at finde på 2 Feet Entertainments stand med et udvalg af forlagets bøger. Der vil som altid være penge at spare.

Det finder sted i Støberiet, Blågårds Plads 5 på Nørrebro og åbner begge dage 9.00.

Søndag klokken 12.00 deltager Teddy Vork, Lars Ahn, Jasper Fforde og Steen Langstrup i paneldebatten ‘Vi vil gerne filmatisere din bog’ på scenen Anhk Morpork. 

Kig forbi, sig hej, køb den bog, du mangler i samlingen. 

Agnete Friis, Bogmesser og lign., Daniel Henriksen, Jacob Holm Krogsøe & Martin Wangsgaard Jürgensen, Kevins historie, Nyheder, Pramdrageren, Rød Stue, Steen Langstrup, Teddy Vork

En fantastisk Krimimesse

Vi er trætte, men glade hjemvendte fra årets Krimimesse i Horsens, og det var en weekend fyldt med gode oplevelser, møde med læsere, bogfolk og et vidunderligt liv på forlagets celle i Arresten. Tak til alle jer, der kiggede forbi og var med til at gøre dette års Krimimesse til en oplevelse både vi og forlagets forfattere vil huske i mange år.

Teddy Vorks roman ‘Rød Stue‘ udkom søndag på messen og har allerede fået et par skønne anmeldelser med på vejen. Jette Holst skrev på Gyseren, at Teddy Vork “kan skrive så skræmmende, at det næsten er umuligt at læse det. Men han skriver også så virkeligt og forstår menneskesindet så godt, at vi læsere ikke kan undgå at spejle os.” Mens A Literary Journey og Bogdrys begge gav bogen 5 ud af 5 stjerner.

Herunder følger et par nedslag fra Krimimessen.

Bogmesser og lign., Daniel Henriksen, Jacob Holm Krogsøe & Martin Wangsgaard Jürgensen, Kevins historie, Nyheder, Pramdrageren, Rød Stue, Steen Langstrup, Teddy Vork

Krimimessen i Horsens

I den kommende weekend er der Krimimesse i Horsens, og vi glæder os allerede.

2 Feet Entertainment har igen i år en celle i Arresten, nær indgangen til messeområdet, fyldt med forlagets krimi-, spændings- og gyserbøger. Der er noget for enhver smag, så kig forbi celle 164.

Oven i det er flere af forlagets forfattere at finde på forskellige af messens scener i løbet af weekenden, her er et par nedslag:

Lørdag

Prisoverrækkelse: Årets danske horrorudgivelse 2024
Prisoverrækkelsen finder sted i Snedkeriet klokken 13.00
Vinderen er ‘Pramdrageren‘ af Martin Wangsgaard Jürgensen & Jacob Holm Krogsøe
Vinderne interviewes efterfølgende samme sted klokken 13.40
Bogsignering i forlagets celle i Arresten klokken 16.00

Søndag

‘Rød Stue‘ af Teddy Vork udkommer søndag.
Teddy Vork interviewes af Steen Langstrup i Gymnastiksalen klokken 12.00
Bogsignering i forlagets celle i Arresten klokken 12.30

‘Kevins historie‘ af Daniel Henriksen
Daniel Henriksen interviewes af Steen Langstrup i Magasinet klokken 15.20
Bogsignering i forlagets celle i Arresten efterfølgende

Bogmesser og lign., Nyheder, Patrick Leis, Steen Langstrup, Teddy Vork

Vilde universer på søndag

Så er det i den kommende weekend, at der er Vilde universer i Aarhus. Vi er tilstede hele søndagen, den 23. februar 2025, hvor vi har en lille stand med et særligt udvalgt af vores horrorudgivelser.

Derudover vil tre af forlagets forfattere deltage i paneldebatten ‘Upassende spørgsmål til horrorforfattere’ , nemlig Patrick Leis, Teddy Vork og Steen Langstrup. Paneldebatten ledes af Mariane Mide og dertil deltager Anna Laurine Kornum også. Det sker søndag klokken 15.15.

Kig forbi, det bliver en dejlig dag.

Læs mere om Vilde universer her.