Daniel Henriksen, Fordærv, Nyheder

‘Fordærv’ udkommer i dag

Daniel Henriksen udkommer i dag med ‘Fordærv‘, et brag af en horrorroman.

Det er historien om tre gamle venner, der tager på bilferie til Montenegro. Undervejs får de følgeskab af en jævnaldrende norsk kvinde, og sådan lidt tilfældigt efterlades de på en øde ø ud for den montenegrinske kyst, hvor mareridt lurer i skovenes skygger.

Det er en roman, der måske leder tankerne hen på Grete Roulunds ‘Laifs‘ eller andre ø-gys, og måske lidt på horror, som vi kendte det tilbage i 1970’erne eller 1980’erne, men det er samtidig en bog, der er helt sin egen.

Trænger du til et råt gys her i halloween-måneden, så giv ‘Fordærv‘ en chance.

Ø, Nyheder, Steen Langstrup

Nye udgaver af Steen Langstrups ‘Ø’ ude nu!

I dag udkommer Steen Langstrups roman ‘Ø‘ i en fin, ny papirudgave. Samtidig har de digitale udgaver fået en overhaling og er også ude i nye udgaver.

‘Ø‘ udkom første gang i 2016 og blev nomineret til Årets danske horrorudgivelse 2016 og udvalgt af Litteratursiden samme år til Årets 16 bedste læseoplevelser.

Horrorroman om et dansk par, der efterlades til deres skæbne på en øde ø langt ude på havet et sted i Sydøstasien. To dage senere er kun manden i live.

— Så din historie er, at Selina Quist Hansen døde af en forgiftning?

— Det er ikke ’min historie’, det er sådan, det skete. 

— Konsulatet har været i kontakt med politiet og andre myndigheder derhjemme. Vi har trukket forskellige oplysninger på dig. Du har en tolv år gammel betinget voldsdom. Ikke alle, der siger, de er uskyldige, viser sig at være det. 

— Jeg slog ikke Selina ihjel. Vi skulle giftes. Jeg havde lige friet. Du er nødt til at tro på mig. Ligner jeg en morder?

Anmelderne skrev blandt andet:

“Det er ganske enkelt verdensklasse.”

Søren Henrik Jacobsen, Skræk & Rædsel

“Simpelthen fremragende.”

Jette Holst, Gyseren

“Eminent forfatter … Intens og foruroligende spænding … Kompositionen er mesterlig … Fremragende og sitrende gyser.”

Arne Larsen, Litteratursiden

Papirbogen kan købes her

William Dam Boghandel

Kan købes signeret direkte hos forfatteren

Henry James, Klassikere, Nyheder, Skruen strammes

‘Skruen strammes’ udkommer i dag

10. bog i 2 Feet Klassikerserien, ‘Skruen strammes‘ af Henry James, udkommer i dag.

Gotisk spøgelsesroman af Henry James

Henry James (1843-1916) blev nomineret til Nobelprisen i litteratur hele tre gange og anses af mange for at være en af de vigtigste engelsksprogede forfattere. Han bevægede sig litterært vidt omkring, eksperimenterede og skrev altså også flere gotiske spøgelseshistorier. Hans værker er filmatiseret flere end 160 gange.

‘Skruen strammes’ er ikke bare Henry James’ mest kendte spøgelseshistorie; dens ildevarslende flertydighed har også gjort den til en af de mest granskede og fortolkede spøgelseshistorier skrevet på engelsk. Spillet mellem vanvid og det overnaturlige, som emmer gennem hele historien, er evigt aktuelt for gysergenren. 

Oversat af Christian Aalling, der har oversat mere halvdelen af bøgerne i serien.

Antologier, Kvinder skriver gys, Mikala Rosenkilde, Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder, Rau clovn - Mikala Rosenkilde, Rău clovn

Tegneserievæg på årets Skrækfest

Der er Skrækfest i Odense om få uger, og vi glæder os til at deltage igen i år.

Noget af det vi glæder os allermest til på Skrækfest er at se Mikala Rosenkildes novelle ‘De små synger’ blive til tegnet liv af forlaget Afkoms tegnere. Det bliver godt.

Novellen kan læses i antologien ‘Kvinder skriver gys‘ og vil også være at finde i Mikala Rosenkildes novellesamling ‘Rău clovn‘, der udkommer til marts.

Mikala Rosenkilde, Niøje, Nyheder

Mød Mikala Rosenkilde i Blokhus

I dag udkommer Mikala Rosenkildes roman ‘Niøje‘, og i den anledning er forfatteren at finde i Skulpturpark Blokhus i Hune mellem 10 og 17, lige uden for Blokhus på den jyske nordvestkyst. Handlingen i ‘Niøje’ udspiller sig nemlig i Blokhus, med en af nøglescenerne i Skulptirpark Blokhus. Kig forbi. Mikala har en stak bøger med, som hun gerne signerer. Og så er hun bare godt selskab!

‘Niøje’ er både en kryptozoologisk thriller, som ‘Dødens gab’ bare med lampretter, og en bidsk, satirisk lillebys krimi med intriger, sladder og skumle planer.

De første anmeldere har allerde været på banen her fra morgenstunden:

******

“Mikala Rosenkilde skriver med en intensitet, der minder mig om Stephen King – de samme krybende fornemmelser af uhygge, den samme måde at blande det menneskelige og det monstrøse. Men samtidig har hun sin helt egen stemme: mørk, satirisk og knivskarp på det sociale spil i et lille lokalsamfund.”

Regitze Thomassen, regitzethomassen

“Mikala Rosenkilde kombinerer sin viden om og interesse for kryptozoologi med en stor fortællelyst og har skrevet en interessant og spændende roman, der rummer alt det grumme i hverdagslivet og udstiller menneskers svagheder i krisesituationer.”

Fenja Terp, Fenjas Corner

‘Niøje’ er i første omgang kun udgivet på papir. Den kan købes, hvor du normalt køber dine bøger, men er du i nærheden af Blokhus, så kig da forbi Skulpturparken og sig hej til Mikala!

Jacob Holm Krogsøe & Martin Wangsgaard Jürgensen, Nyheder, Pramdrageren

Årets danske horrorudgivelse 2024

Dagens store nyhed!

‘Pramdrageren‘ vinder prisen Årets Danske Horrorudgivelse 2024.

‘Pramdrageren‘ er skrevet af Jacob Holm Krogsøe og Martin Wangsgaard Jürgensen.

Prisen overrækkes på Krimimessen.