De fire djævle, De fire djævle - Herman Bang, Gysernoveller, Herman Bang, Klassikere, Novellesamlinger, Nyheder

UDSOLGT

Første oplag af Herman Bangs ‘De fire djævle‘ er nu udsolgt fra forlaget. Den kan muligvis findes på hylderne hos visse boghandlere, der har taget den hjem i forvejen.

Nyt oplag er ikke på programmet lige med det samme.

Vi har ganske få eksemplarer liggende på forlaget. Disse kan købes ved direkte henvendelse.

De fire djævle, De fire djævle - Herman Bang, Herman Bang, Klassikere, Novellesamlinger, Nyheder

E-bog ude nu!

Herman Bangs ‘De fire djævle‘, den syvende bog i 2 Feet Klassiker-serien, er nu ude som e-bog. Den lånes og streames, hvor du normalt finder dine e-bøger.

Herman Bang (1857-1912) må regnes blandt de vigtigste danske forfattere gennem tiderne. Han var journalist og forfatter til en række betydelige værker, en førende skikkelse indenfor Det moderne gennembrud og en kontroversiel herre, blandt andet pga. sin seksualitet. 

De tre noveller i denne samling viser Herman Bang i det dystre hjørne, hvor mørket gemmer på hemmeligheder, om det så er mørket i menneskesindet eller skyggerne i soveværelset.

De tre noveller er: ‘Les quatre diables’, ‘Barchan er død’ og ‘Men du skal mindes …’

“Jeg elsker konceptet med at gøre nutiden opmærksom på tidligere tiders store forfattere. For det arbejde fortjener 2 Feet Entertainment og Steen Langstrup stor ros. Forlagets indsats for at tilgængeliggøre glemte tekster og forfattere i et nutidigt sprog med respekt for originalen er forbilledligt og gør De fire djævle til endnu et spændende bind i 2 Feet Entertainments klassikerserie.”
Jette Holst, Gyseren

“De tre noveller bliver fra forlaget beskrevet som dystre noveller, og det er sådan set meget godt beskrevet. Dog vil jeg her også fortælle, at det alle er noveller med et tema om menneskets uhyggelige sind og sider. Herman Bang skriver f.eks. i ‘De fire djævle’ om fire venner som sammen afprøver grænser, hvor djævlen overtager mere og mere.”
Sanne Thisgaard Olesen, Out & About

******/6
“Et interessant indblik i, hvad folk var bange for for omkring 130 år siden, og temaerne er stadig relevante i dag”
Nomi Bookreader

“Dette er en bog, hvor Forfatteren vokser på mig. Hvor jeg lige skal tænke efter, for han er en sand mester i at komme ind i sindet – om man kan lide det eller ej, så sætter historierne sig fast, ikke fordi de er fyldt med blod, men fordi de går så dybt ind i sindet.”
Malou Meyer, Mrs Siphora’s Athenaeum

****/5
“Rigtig god læselyst, der er ingen tvivl om at 2 Feet Entertainment klassikerserie hører hjemme på bogreolen hos enhver elsker af gotiske gysere.”
Ulla Wieshaupt, Bogrummet

****/6
“Alt i alt er ‘De fire djævle’ en vellykket samling noveller, hvor det danske islæt giver en interessant kontrast til de øvrige klassikere i serien.”
Ida Marie Mortensen, Vores Bogreol

“Flere vil givetvis finde det interessant at stifte bekendtskab med Herman Bangs gotiske gys … Anbefales bredt indkøbt.”
Merete Trap, Lektørudtalelse

****/5
“Det må siges og ikke mindst påskønnes, det er noget af en satsning … med udgivelsen af dette lille værk.”
Finn Hansen, Krimi Cirklen

Fruen af havet, Fruen af havet - Robert Louis Stevenson, Klassikere, Novellesamlinger, Nyheder, Robert Louis Stevenson

E-bog ude nu!

Robert Louis Stevensons ‘Fruen af havet‘, den sjette bog i 2 Feet Klassiker-serien, er nu ude som e-bog. Den lånes og streames, hvor du normalt finder dine e-bøger.

Den skotske forfatter Robert Louis Stevenson (1850-1894) udgav i 1886 et af de absolut vigtigste værker i gysergenrens historie ‘The Strange Case of Dr Jekyll and Mr Hyde’ og er alene derfor selvskrevet til at optræde i denne serie af små bøger med fokus på den klassiske gotiske gyserlitteratur. 

De to noveller, som vi præsenterer i denne bog i Christian Aallings oversættelse, er først den intense ‘Ollala’, der sanseligt snor sig om vampyrgenren, dog uden at forfalde til rituelle forklaringer eller bekende sig endeligt til overtroen, samt ‘Fruen af havet’, en spøgelseshistorie frit bygget over et par kapitler i den islandske ‘Ørboernes Saga’.

Begge er så vidt vides ikke tidligere oversat til dansk.

“Det bliver næsten ikke mere gotisk end denne, da der er gamle slotte, gamle familier, gamle hemmeligheder, umulig kærlighed og ikke mindst noget ukendt og skræmmende.”
Thomas Winther, Himmelskibet

“Det er en fornøjelse at sidde med de fine små bøger fra 2 Feet Entertainments klassiker-serie. Der er kælet for hver eneste titel, lige fra udvælgelsen, over layoutet til oversættelsen.”
Jette Holst, Gyseren

******
“En skøn tilføjelse til de mange gotiske noveller, der nu pryder min reol. Som et friskt pust, som giver historierne liv og skønhed, hvor det grimme ellers tit får lov at fylde.”
Ida Marie Mortensen, Vores bogreol

******
“Jeg kan bedst lide den sidste novelle. Måske fordi den foregår omkring vikingetiden.”
Nomi Bookreader

*****
“Der er noget over disse små bøger, dels er de gode læseoplevelser men også behagelige at have i hånden og lette at tage med sig. Forlaget har været rigtig gode til at finde mangeartede noveller frem af datidens store gotiske forfattere, hvilket gør serien til en skøn samling af små perler.”
Ulla Weishaupt, Bogrummet

“Et af de vigtigste forfatterskaber indenfor gotiske gys … Anbefales bredt indkøbt.”
Merete Trap, Lektørudtalelse

****
“En meget speciel bog at få fingrene i, hvis man er fan af den gotiske genre og R. L. Stevenson!”
Annasophia Tornsgaard, A Literary Journey

Novellesamlinger, Nyheder, Opløsning, Opløsning - Patrick Leis, Patrick Leis

Nu også som e-bog

I foråret udgav vi Patrick Leis’ samlede noveller i en mursten af en bog med titlen ‘Opløsning’. Den er nu også ude som e-bog, så den kan læses uden at få hold i nakke og skuldre.

Patrick Leis har som forfatter været en markant skikkelse i dansk genrelitteratur i mere end 30 år. Backlisten rummer i dag et imponerende antal udgivelser, både romaner, noveller, fagbøger og rejsebøger. Hans hovedværker tæller titler som ‘Necrodemic-sagaen’, ‘Spejlporten’ og ‘Bag masken’.

Ved siden af forfatterskabet har Patrick Leis markeret sig som en ægte multikunstner: bodypainter, tegneserietegner, bogillustrator, tatovør, billedkunstner og meget mere.

‘Opløsning’ indeholder Patrick Leis’ samlede novelleproduktion. 

35 noveller: skæbnefortællinger, horrornoveller og fremtidsberetninger samt forfatterens efterord, hvori der redegøres for tanker og hensigter med hver novelle.

“Denne samling bekræfter kun at der er en grund til min glæde ved dette forfatterskab, og gensynet med disse noveller bekræfter at han for mig er en af dette lands bedste horrorforfattere, men også at han ikke bare skriver grumt, men også skriver fantastisk godt.”

Thomas Winther, Himmelskibet

“Jeg har været begejstret for Patrick Leis’ forfatterskab, siden jeg læste ham første gang … [‘Opløsning’] er en monumental udgivelse, der omfavner hele hans forfatterskab … Det er fuldt fortjent, at Patrick Leis vandt Årets Danske Horrorudgivelse i 2019, og det er ligeså fortjent, at forlaget 2 Feet Entertainment nu udgiver hans samlede noveller.”

Jette Holst, Gyseren

“En flot og tungtvejende (på mere end én måde) samling, som beskæftiger sig med det menneskelige sind og alt det, der gemmer sig i mørket … En flot mastodont af en samling, som anbefales.“

Merete Trap, Lektørudtalelse

E-bogen kan lånes, streames, købes, hvor du normalt finder dine e-bøger.

De fire djævle, De fire djævle - Herman Bang, Gysernoveller, Herman Bang, Klassikere, Novellesamlinger, Nyheder

I dag udkommer ‘De fire djævle’ af Herman Bang

De fire djævle‘ er syvende bind i serien 2 Feet Klassikere og indeholder tre dystre noveller af Herman Bang.

Bogen udkommer i dag og kan købes i alle landets boghandlere.

Der er allerede kommet tre anmeldelser af bogen.

“Flere vil givetvis finde det interessant at stifte bekendtskab med Herman Bangs gotiske gys … Anbefales bredt indkøbt.”
Merete Trap, Lektørudtalelse

“Jeg elsker konceptet med at gøre nutiden opmærksom på tidligere tiders store forfattere. For det arbejde fortjener 2 Feet Entertainment og Steen Langstrup stor ros. Forlagets indsats for at tilgængeliggøre glemte tekster og forfattere i et nutidigt sprog med respekt for originalen er forbilledligt og gør De fire djævle til endnu et spændende bind i 2 Feet Entertainments klassikerserie.”
Jette Holst, Gyseren

“De tre noveller bliver fra forlaget beskrevet som dystre noveller, og det er sådan set meget godt beskrevet. Dog vil jeg her også fortælle, at det alle er noveller med et tema om menneskets uhyggelige sind og sider. Herman Bang skriver f.eks. i ‘De fire djævle’ om fire venner som sammen afprøver grænser, hvor djævlen overtager mere og mere.”
Sanne Thisgaard Olesen, Out & About