Antologier, Døden og kvinden, Gysernoveller, Klassikere, Kvinder skriver gys, Novellesamlinger, Nyheder, Teddy Vork, Ubuden, Ubuden - Teddy Vork

Nyd halloween med vores nye gys – for voksne

Sommeren er forbi, efteråret er her. Oktober lukker sig om os, træerne skifter farve, og halloween kryber nærmere.

Som et af landets førende forlag, når det kommer til gys og horror for voksne, er vi naturligvis klar med en række nye digitale gys til det den voksne læser/lytter.

Prøv for eksempel:

KVINDER SKRIVER GYS

En samling gysernoveller skrevet af nulevende danske kvindelige forfattere. Hvem elsker ikke det søde gys? Den kildrende uhygge, det kolde pust ned ad nakken, det sanselige spil mellem det fornemmede og det følte? Vi har bedt elleve kvindelige forfattere skrive deres bedste bud på et godt gys. En del af dem har tidligere skrevet gysere, mens det for andre er første gang.

 “Novellerne … er som små indpakkede chokolader. Du ved aldrig hvad du får, men du kommer helt sikkert til at gyse ved smagen.”

Pernille Thoustrup, Bare et kapitel mere

Nu også ude som lydbog og e-bog.

UBUDEN

Novellesamling af Teddy Vork, måske Danmarks førende gyserforfatter netop nu. Stilfærdige, underspillede, snigende gys i den danske hverdag.

 “Jeg tror altså, at jeg har fundet mig en favorit inden for dansk gys! Jeg synes virkelig, at Teddy Vork gør det godt, og jeg er ret begejstret for historierne i Ubuden.”

Camilla Henningsen, Litteraterne

Nu også ude som lydbog og e-bog.

FRYGT FABRIK FÆLDE

Roman af Steen Langstrup. Samlet udgivelse af dansk gys’ grand old mans sidste egentlige gyserroman.

 “Gysets mester har gjort det igen … Steen Langstrup tilbage i super topform … har efter min mening skrevet sin hidtil bedste roman.”

Jannik Lunn, Bogpusheren 

Nu også ude som lydbog og e-bog.

DØDEN OG KVINDEN

En samling klassiske gys skrevet af kvinder.

 Kvindelige forfattere var i høj grad med til at forme genren, da den tog form 100+ år siden. De fortjener at bliver husket på lige fod med deres mandlige kollegaer. 

“Ny antologi med gamle spøgelseshistorier skrevet af kvinder er uhyggeligt underholdende.”

Synne Rifbjerg, Weekendavisen

“En bog, som det er nemt at elske på forhånd … en forrygende idé.”

Klaus Rothstein, Bo Bedre

Nu også ude som e-bog.

Find dem, hvor du normalt finder dine e- og lydbøger

Novelle-tema, Nyheder, Teddy Vork, Ubuden, Ubuden - Teddy Vork

Læs et uddrag af ‘Ubuden’ af Teddy Vork

I sektionen ‘Uddrag‘ her på siden, kan du nu læse et kort uddrag af novellen ‘Rød stue’ fra Teddy Vorks novellesamling ‘Ubuden’.

Novellen er et koldt gys, om en mand med fortid, nyt job i en børnehave og noget i skyggerne.

Uddraget af novellen kan læses lige HER.

Gysernoveller, Novelle-tema, Nyheder, Teddy Vork, Ubuden, Ubuden - Teddy Vork

I dag udkommer Teddy Vorks novellesamling ‘Ubuden’

‘Ubuden’, Teddy Vorks nye novellesamling, udkom i dag – og nøj, hvor havde vi glædet os til at udgive den bog.

Teddy Vork er ikke bare blandt de allerbedste danske gyserforfattere, har som den eneste nogensinde vundet prisen for Årets danske horrorudgivelse’ to gange, sidst for romanen, ‘Mulm’, som filmatiseres netop nu, men oven i det så er novellesamlingen ‘Ubuden’ et strålende eksempel på, hvor vigtige noveller er, og hvorfor vi her på 2 Feet elsker noveller!

Men det kan vi jo sagtens sige. Noget andet er, hvad anmelderne mener.

Et følger et par citater fra dagens høst af anmeldelser:

“Teddy Vork beskriver som få det at leve med psykiske lidelser. Både med udgangspunkt i den syge og i den pårørende. I ‘Tomme kar’ følger vi den pårørendes blik og oplever, hvordan angsten og depressionen forvandler hans elskede til en fremmed, og hvordan han reagerer på det. Det er skræmmende, trist og forståeligt på én og samme tid … Efter min mening er Teddy Vork uovertruffen, når det gælder om at forvandle vores leverpostejsfarvede hverdagsliv til rædselsfulde mareridt. Alt hvad der føles sikkert og trygt, kan han med få ord så tvivl omkring, så man pludselige er ude af stand til at regne ud, hvad der er rigtigt, og hvad der er indbildt.”

Jette Holst, Gyseren

 

 

*****

“Vork mestrer horrorgenren, og han skriver godt og jordnært om vores værste mareridt.”

Bjarne Dahl Jensen, Bogrummet

 

 

****½

“Jeg tror altså, at jeg har fundet mig en favorit inden for dansk gys! Jeg synes virkelig, at Teddy Vork gør det godt, og jeg er ret begejstret for historierne i Ubuden.”

Camilla Henningsen, Litteraterne

 

 

“Virkelig en anbefalelsesværdig novellesamling. Dansk gys når det er bedst.”

Mikala Rosenkilde, Det blå bogskab

1900, 9 før døden, 9 før døden - Steen Langstrup, Dommerens hus - Bram Stoker, Drift - Anne-Marie Vedsø Olesen, Gysernoveller, I lygternes skær, I lygternes skær - Steen Langstrup, Novelle-tema, Nyheder, Poe, Skygger, SMS, SMS - Steen Langstrup, Steen Langstrup, Teddy Vork, Ubuden, Ubuden - Teddy Vork

Novelle-tema: Vores gysernoveller

Novelle-tema

Vi elsker noveller!

 

Gysernovellen er en mangeartet og drilsk størrelse at sætte på formel. Ingen andre genrer har så mange og vildt forgrenede subgenrer som gyseren, og nye dukker hele tiden op. Gysernovellen er mere legende og åben og fri for de krav om forklaring og logik, som gyserromanen kan tynges af, for den korte form åbner i høj grad for at spille på læserens fantasi og forestillingsevne. 

Da 2 Feet Entertainment jo trods alt blev grundlagt af Steen Langstrup, i mere end 25 år regnet blandt de førende danske gyserforfattere, så kan det nok ikke undre, at gysernovellen trods alt har fyldt en del blandt 2 Feet Entertainments novelleudgivelser, der rummer både noveller af Langstrup selv, af andre nutidige og klassiske danske gyserforfattere samt oversatte gysernoveller.

 

I forbindelse med vores novelle-tema har vi denne gang fokus på de gysernoveller, der er udkommet her på 2 Feet Entertainment gennem årene. Du kan læse mere om dem ved at klikke lige HER.

Nyheder

Travlt forår på 2 Feet Entertainment

Der har aldrig været så travlt på redaktionskontoret på 2 Feet Entertainment som dette forår. Ja, første halvår af 2022, det man i forlagsverdenen kalder forårsprogrammet.

Foråret har budt på det tætteste udgivelsesprogram i 2 Feets historie med syv e-bogsudgivelser, tre papirbogsudgivelser og en enkelt lydbog.

Vi har i løbet af foråret udgivet tekster af Bram Stoker, Daniel Henriksen, Teddy Vork, Thomas Strømsholt, Martin Schjönning, Martin Wangsgaard Jürgensen, Carina Evytt, A. Silvestri, Sheila Eggenberger, Christian Reslow, Jonas Wilmann og Steen Langstrup.

Samtidig har vi haft travlt med at forberede efterårsprogrammet og ikke mindst sat spændende projekter i gang til udgivelse i 2023.

Der er meget at glæde sig til, det tør vi godt love.

Og husk, nu sommerferien står for døren, at en god sommer kræver gode bøger.

Måske en bog fra vores forårsprogram kan friste?

Papirbøgerne:
— kan lånes på biblioteket, købes hos boghandlerne

‘Dommerens hus’ — Novellesamling af Bram Stoker
‘1900 – et århundredes tusmørke’ — Gyserantologi
‘SMS’ — Novellesamling af Steen Langstrup

E-bøgerne:
— kan lånes på eReolen, købes online og streames

‘Dukkehuset’ — Roman af Daniel Henriksen
‘In Absentia’ — Roman af Daniel Henriksen
‘Ad Nauseam’ — Roman af Daniel Henriksen
‘1900 – et århundredes tusmørke’ — Gyserantologi
‘Amerikansk olie’ — Novellesamling af Steen Langstrup
‘Forfattersind’ — Nonfiction af Steen Langstrup
‘Hjælp, jeg vil skrive en bestseller’ — Nonfiction af Steen Langstrup

Lydbogen:
— kan lånes på eReolen, købes online og streames

‘Amerikansk olie’ — Novellesamling af Steen Langstrup

God sommer!
— Vi vender tilbage med nye udgivelser til august!