‘De fire djævle‘ er syvende bind i serien 2 Feet Klassikere og indeholder tre dystre noveller af Herman Bang.

Bogen udkommer i dag og kan købes i alle landets boghandlere.
Der er allerede kommet tre anmeldelser af bogen.
“Flere vil givetvis finde det interessant at stifte bekendtskab med Herman Bangs gotiske gys … Anbefales bredt indkøbt.”
Merete Trap, Lektørudtalelse
“Jeg elsker konceptet med at gøre nutiden opmærksom på tidligere tiders store forfattere. For det arbejde fortjener 2 Feet Entertainment og Steen Langstrup stor ros. Forlagets indsats for at tilgængeliggøre glemte tekster og forfattere i et nutidigt sprog med respekt for originalen er forbilledligt og gør De fire djævle til endnu et spændende bind i 2 Feet Entertainments klassikerserie.”
Jette Holst, Gyseren
“De tre noveller bliver fra forlaget beskrevet som dystre noveller, og det er sådan set meget godt beskrevet. Dog vil jeg her også fortælle, at det alle er noveller med et tema om menneskets uhyggelige sind og sider. Herman Bang skriver f.eks. i ‘De fire djævle’ om fire venner som sammen afprøver grænser, hvor djævlen overtager mere og mere.”
Sanne Thisgaard Olesen, Out & About




