Bibliotekets vindue, Bibliotekets vindue - Margaret Oliphant, Gysernoveller, Klassikere, Margaret Oliphant, Nyheder

Margaret Oliphants ‘Bibliotekets vindue’ ude som e-bog

E-bogsudgaven af Margaret Oliphants novellesamling ‘Bibliotekets vindue‘ er nu også ude som e-bog.

Den skotske forfatter Margaret Oliphant (1828-1897) var en særdeles produktiv forfatter, der udgav mere end hundrede bøger i forskellige genrer. Hun var en af de mange kvindelige forfattere, der var med til at forme gysergenren i det 19. århundrede med sine stemningsfulde, varierede og åbne fortællinger. Hun er, såvidt vides, ikke tidligere oversat til dansk.

‘Bibliotekets vindue’ er tredje bind i serien 2 Feet Klassikere, og samtidig også en del af forlængelse af sidste års fokus på kvindelige gyserforfattere.


Bibliotekets vindue‘ består af seks af Bensons bedste noveller, oversat af Christina Frøkjær.

Anmelderne skrev:

******
“Jeg ville ønske, jeg kendte Margaret Oliphant, så jeg kunne digte historier sammen med hende. Hun har en fremragende fantasi og jeg så gerne en komplet samling af hendes gysere. I denne bog er der kun to og begge efterlader en i tanker om hvad der mon sker efter historien slutter. I need more.”

Nomi Bookreader

“Jeg elsker disse stemningsfulde, gotiske noveller, der fremmaner fortiden, men stadigvæk holder i nutiden. Og det gør Margaret Oliphant.”

Jette Holst, Gyseren

“Som Radcliffes romaner er Oliphants noveller langsomme ikke mindst set med nutidige øjne, og læseren får ikke foræret forkromede løsninger på mysterierne, men må gå og gruble – og måske gyse i stilhed, for intet er forsvundet, bare fordi det befinder sig et andet sted.”

Birte Strandby, Bogvægten

“Stemningsfulde noveller, der med sine overnaturlige elementer sætter virkelighedsopfattelsen på prøve, og i den sidste novelle får endda en slags Faust-myte i tilgift.”

Poul Flou Pedersen, Lektørudtalelse

Bibliotekets vindue‘ kan blandt andet læses på eReolen.

Edward F. Benson, Gysernoveller, Klassikere, Nyheder, Og ikke en fugl synger

E.F. Bensons ‘Og ikke en fugl synger’ ude som e-bog

E-bogsudgaven af Edward F. Bensons novellesamling ‘Og ikke en fugl synger‘ er nu også ude som e-bog.

Benson var med sine ‘spook stories’ en markant skikkelse i den tidlige gotiske gyserlitteratur, men er desværre kun sporadisk oversat til dansk, selvom hans gyserhistorier er sprudlende, fantasifulde, listige og nervepirrende som få. 

Benson var en særdeles alsidig og produktiv herre, der måske i dag bedst huskes for de humoristiske romaner om ‘Mapp & Lucia’, som dannede grundlag for tv-serien af samme navn fra 2014. 

Han var uddannet arkæolog og arbejdede som sådan i Egypten i en længere periode.

‘Og ikke en fugl synger‘ består af seks af Bensons bedste noveller, oversat af Christian Aalling.

Anmelderne skrev:

“Vil få enhver fan af genren til at gispe af fryd … Det er virkelig på tide, at vi får præsenteret Benson på dansk, og i en oversættelse der er ham værdig.”

Peter Holm Rasmussen, Lektørudtalelse

“Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker skarptskårne gyserhistorier, hvor atmosfæren emmer af gotisk uhygge. Det viser Benson her, at han mestrer til fulde. Så er du også til stemningsfulde gysernoveller, hvor uhyggen er en del af hyggen, så læs Og ikke en fugl synger. Den kan varmt anbefales.”

Jette Holst, Gyseren

“Viser hvor god en forfatter Benson var, og hvor fortjent det er at han kommer frem i lyset igen.”

Thomas Winther, Himmelskibet

******
“Gamle gysere har en særlig stemning, hvor man smiler varmt og hyggeligt over den psykologiske påvirkning, de ofte har et indirekte fokus på.”

Nomi Bookreader

*****
“Den er fantastisk skrevet og oversat til dansk, og vil passe ind i enhver gyserelskers bogreol, og den får fem ud af fem spøgelser!”

Annasofie Torngaard, A Literary Journey

*****
“Fy for skam, det er nogle uhyggelige historier!
Det er nogle ældre historier. Dog er de oversat til et sprog, vi kan forstå i dag.”

Sanne Thisgaard Olesen, Out&About

Og ikke en fugl synger‘ kan blandt andet læses på eReolen.

Bibliotekets vindue, Bibliotekets vindue - Margaret Oliphant, Klassikere, Margaret Oliphant, Novellesamlinger, Nyheder

I dag udkommer Margaret Oliphants ‘Bibliotekets vindue’

Ny bog i vores gotiske klassikerserie.

To gotiske noveller af Margaret Oliphant.

Oversat af Christina Frøkjær

Den skotske forfatter Margaret Oliphant (1828-1897) var en særdeles produktiv forfatter, der udgav mere end hundrede bøger i forskellige genrer. Hun var en af de mange kvindelige forfattere, der var med til at forme gysergenren i det 19. århundrede med sine stemningsfulde, varierede og åbne fortællinger. Hun er, så vidt vides, ikke tidligere oversat til dansk.

De to noveller i denne bog er skrevet med 20 års mellemrum og viser Oliphant som en både alsidig og stemningsfuld forfatter, der giver historierne og sproget plads til at folde sig ud. Det er gotisk uhygge, finurligt og dragende, men aldrig blodigt eller modbydeligt. 

Samlingen indeholder novellerne:

Bibliotekets vindue

Det hemmelige kammer

Den første anmeldelse er allerede kommet på gyseren.dk

Her skriver Jette Holst, der nok er landets flittigste anmelder af gysere på dansk blandt andet:

“Jeg elsker disse stemningsfulde, gotiske noveller, der fremmaner fortiden, men stadigvæk holder i nutiden. Og det gør Margaret Oliphant.”

Edward F. Benson, Gysernoveller, Klassikere, Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder, Og ikke en fugl synger, Og ikke en fugl synger - Edward F. Benson

Edward F. Bensons ‘Og ikke en fugl synger’ udkommer i dag!

Edward F. Benson var med sine ‘spook stories’ en markant skikkelse i den tidlige gotiske gyserlitteratur, men er desværre kun sporadisk oversat til dansk, selvom hans gyserhistorier er sprudlende, fantasifulde, listige og nervepirrende som få. Benson var en særdeles alsidig og produktiv herre, der måske i dag bedst huskes for de humoristiske romaner om ‘Mapp & Lucia’, som dannede grundlag for tv-serien af samme navn fra 2014. Han var uddannet arkæolog og arbejdede som sådan i Egypten i en længere periode.

‘Og ikke en fugl synger’ er oversat af Christian Aalling.

Den vigtigste anmeldelse en bog får i Danmark er lektørudtalelsen, der danner grundlag for bibliotekernes indkøb, og den må man ofte vente flere uger på, men i dette tilfælde kom den allerede i går, altså dagen før bogen udkom. Den er skrevet af Peter Holm Rasmussen og er vidunderlig!

Der står blandt andet: “Vil få enhver fan af genren til at gispe af fryd … Det er virkelig på tide, at vi får præsenteret Benson på dansk, og i en oversættelse der er ham værdig.”

Jette Holst fra Gyseren har anmeldt på dagen med disse ord: “Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker skarptskårne gyserhistorier, hvor atmosfæren emmer af gotisk uhygge. Det viser Benson her, at han mestrer til fulde. Så er du også til stemningsfulde gysernoveller, hvor uhyggen er en del af hyggen, så læs ‘Og ikke en fugl synger’. Den kan varmt anbefales.”

Gucca kører i øjeblikket kampagne på bogen, hvor der er penge at spare!

Edward F. Benson, Gysernoveller, Klassikere, Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder, Og ikke en fugl synger, Og ikke en fugl synger - Edward F. Benson

Edward F. Bensons ‘Og ikke en fugl synger’

Den engelske forfatter Edward F. Benson (1867-1940) var en markant skikkelse i den gotiske gyserlitteratur i starten af det 20. århundrede med sine mange og meget alsidige Spook Stories.

Han er tidligere kun sporadisk oversat til dansk og huskes derfor nok bedst i Danmark for sin humoristiske romanserie Mapp & Lucia, der dannede grundlag for tv-serien af samme navn fra 2014.

Med novellesamlingen Og ikke en fugl synger vil vi gerne præsentere et udvalg af hans Spook Stories for danske læsere. Bogen er oversat af Christian Aalling og novellerne er udvalgt af Christian Aalling og Steen Langstrup.

De seks noveller er skrevet i de første årtier i det 20. århundrede og viser Edward F. Benson som alsidig litterær forfatter med sans for karakteropbygning, sprog og snigende uhygge. Her er både spøgelser, hjemsøgte huse, vampyrer, dyriske menneskearter og skove med dystre hemmeligheder, alt forfattet med en skarp, forfinet pen. 

2 Feet Entertainments klassikere er en række udgivelser med det formål at ære de bedste forfattere, der har været med til at præge gysergenren gennem tiderne. Flere bøger er under forberedelse.

Og ikke en fugl synger udkommer den 22. februar 2024.