Edward F. Benson, Gysernoveller, Klassikere, Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder, Og ikke en fugl synger, Og ikke en fugl synger - Edward F. Benson

Edward F. Bensons ‘Og ikke en fugl synger’ udkommer i dag!

Edward F. Benson var med sine ‘spook stories’ en markant skikkelse i den tidlige gotiske gyserlitteratur, men er desværre kun sporadisk oversat til dansk, selvom hans gyserhistorier er sprudlende, fantasifulde, listige og nervepirrende som få. Benson var en særdeles alsidig og produktiv herre, der måske i dag bedst huskes for de humoristiske romaner om ‘Mapp & Lucia’, som dannede grundlag for tv-serien af samme navn fra 2014. Han var uddannet arkæolog og arbejdede som sådan i Egypten i en længere periode.

‘Og ikke en fugl synger’ er oversat af Christian Aalling.

Den vigtigste anmeldelse en bog får i Danmark er lektørudtalelsen, der danner grundlag for bibliotekernes indkøb, og den må man ofte vente flere uger på, men i dette tilfælde kom den allerede i går, altså dagen før bogen udkom. Den er skrevet af Peter Holm Rasmussen og er vidunderlig!

Der står blandt andet: “Vil få enhver fan af genren til at gispe af fryd … Det er virkelig på tide, at vi får præsenteret Benson på dansk, og i en oversættelse der er ham værdig.”

Jette Holst fra Gyseren har anmeldt på dagen med disse ord: “Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker skarptskårne gyserhistorier, hvor atmosfæren emmer af gotisk uhygge. Det viser Benson her, at han mestrer til fulde. Så er du også til stemningsfulde gysernoveller, hvor uhyggen er en del af hyggen, så læs ‘Og ikke en fugl synger’. Den kan varmt anbefales.”

Gucca kører i øjeblikket kampagne på bogen, hvor der er penge at spare!

Edward F. Benson, Gysernoveller, Klassikere, Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder, Og ikke en fugl synger, Og ikke en fugl synger - Edward F. Benson

Edward F. Bensons ‘Og ikke en fugl synger’

Den engelske forfatter Edward F. Benson (1867-1940) var en markant skikkelse i den gotiske gyserlitteratur i starten af det 20. århundrede med sine mange og meget alsidige Spook Stories.

Han er tidligere kun sporadisk oversat til dansk og huskes derfor nok bedst i Danmark for sin humoristiske romanserie Mapp & Lucia, der dannede grundlag for tv-serien af samme navn fra 2014.

Med novellesamlingen Og ikke en fugl synger vil vi gerne præsentere et udvalg af hans Spook Stories for danske læsere. Bogen er oversat af Christian Aalling og novellerne er udvalgt af Christian Aalling og Steen Langstrup.

De seks noveller er skrevet i de første årtier i det 20. århundrede og viser Edward F. Benson som alsidig litterær forfatter med sans for karakteropbygning, sprog og snigende uhygge. Her er både spøgelser, hjemsøgte huse, vampyrer, dyriske menneskearter og skove med dystre hemmeligheder, alt forfattet med en skarp, forfinet pen. 

2 Feet Entertainments klassikere er en række udgivelser med det formål at ære de bedste forfattere, der har været med til at præge gysergenren gennem tiderne. Flere bøger er under forberedelse.

Og ikke en fugl synger udkommer den 22. februar 2024.

Dommerens hus, Klassikere, Novelle-tema, Nyheder

Novelle-tema: Vores klassiske noveller

Novelle-tema

Vi elsker noveller!

 


Klassiske noveller

 

Litteratur er en levende størrelse, hvis formål blandt andet er at forny, inspirere og føre os nye steder hen. At åbne os, overraske og gøre verden lidt større. Det nye har altid ret, så længe det tør være nyt. Men det betyder ikke, at alt det gamle mister sin værdi, det får bare en anden værdi og kan blive et vindue til, hvordan fortiden så sig selv, og netop derfor kan det bedste af det stadig tale til os. En ægte klassiker er evigt ung og mister aldrig sin aktualitet.

I forbindelse med vores novelle-tema har vi denne gang fokus på de klassiske noveller, der er udkommet her på 2 Feet Entertainment gennem årene. Du kan læse mere om dem ved at klikke lige HER.

Bram Stoker, Dommerens hus, Klassikere, Nyheder

“Bør stå i alle samlinger” – lektørudtalelse til ‘Dommerens hus’

Lektørudtalelsen af vores seneste udgivelse, novellesamlingen ‘Dommerens hus’ af Bram Stoker, er netop kommet.

Den er skrevet af Jacob Holm Krogsøe, der blandt andet skriver:

“Dragende og lækker med en herlig forside …
Kort sagt en frydefuld læseoplevelse …
Alle novellerne er af høj kvalitet …
Herlig lille udgivelse. Bør stå i alle samlinger.”

Så der er glæde og taknemlighed her på 2 Feet i dag.

Bram Stoker, Dommerens hus, Klassikere, Nyheder

Bram Stokers bedste noveller

‘Dommerens hus’ på udstillingsbordet i boghandlen Ræven og Pindsvinet

I år er det 125 år siden, Bram Stoker udgav romanen ‘Dracula’ og for alvor skrev sig ind i litteraturhistorien.

I den anledning var vi udgivet en lækker, lille bog med de fem bedste noveller fra hans hånd. Novellerne er udvalgt og oversat af Steen Langstrup.

Bogen kan endnu ikke lånes på bibliotekerne, men de bedste boghandlere har den på hylderne – og resten kan bestille den hjem.