Edward F. Benson, Gysernoveller, Klassikere, Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder, Og ikke en fugl synger, Og ikke en fugl synger - Edward F. Benson

Edward F. Bensons ‘Og ikke en fugl synger’ udkommer i dag!

Edward F. Benson var med sine ‘spook stories’ en markant skikkelse i den tidlige gotiske gyserlitteratur, men er desværre kun sporadisk oversat til dansk, selvom hans gyserhistorier er sprudlende, fantasifulde, listige og nervepirrende som få. Benson var en særdeles alsidig og produktiv herre, der måske i dag bedst huskes for de humoristiske romaner om ‘Mapp & Lucia’, som dannede grundlag for tv-serien af samme navn fra 2014. Han var uddannet arkæolog og arbejdede som sådan i Egypten i en længere periode.

‘Og ikke en fugl synger’ er oversat af Christian Aalling.

Den vigtigste anmeldelse en bog får i Danmark er lektørudtalelsen, der danner grundlag for bibliotekernes indkøb, og den må man ofte vente flere uger på, men i dette tilfælde kom den allerede i går, altså dagen før bogen udkom. Den er skrevet af Peter Holm Rasmussen og er vidunderlig!

Der står blandt andet: “Vil få enhver fan af genren til at gispe af fryd … Det er virkelig på tide, at vi får præsenteret Benson på dansk, og i en oversættelse der er ham værdig.”

Jette Holst fra Gyseren har anmeldt på dagen med disse ord: “Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker skarptskårne gyserhistorier, hvor atmosfæren emmer af gotisk uhygge. Det viser Benson her, at han mestrer til fulde. Så er du også til stemningsfulde gysernoveller, hvor uhyggen er en del af hyggen, så læs ‘Og ikke en fugl synger’. Den kan varmt anbefales.”

Gucca kører i øjeblikket kampagne på bogen, hvor der er penge at spare!

Anne-Marie Vedsø Olesen, Antologier, Novelle-tema, Nyheder, Poe, Steen Langstrup

Lydbog ude nu!

2 Feet Entertainment har i denne uge udgivet antologien ‘Poe’ som lydbog. Den er indlæst af Klaus K. Elmer.

Samtidig er udgivet en ny frisk e-bogsudgave af samme bog.

Poe’ indeholder fire makabre noveller, skrevet som hyldest til gysermesteren Edgar Allan Poe

Novellerne er:

‘Orkestergraven’ af Anne-Marie Vedsø Olesen

‘Metro’ af Steen Langstrup

‘Ormekur’ af Rikke Schubart

‘Opløsning’ af Patrick Leis

Både lydbog og e-bog kan lånes, købes, streames, hvor du normalt finder dine digitale læseoplevelser.

Edward F. Benson, Gysernoveller, Klassikere, Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder, Og ikke en fugl synger, Og ikke en fugl synger - Edward F. Benson

Edward F. Bensons ‘Og ikke en fugl synger’

Den engelske forfatter Edward F. Benson (1867-1940) var en markant skikkelse i den gotiske gyserlitteratur i starten af det 20. århundrede med sine mange og meget alsidige Spook Stories.

Han er tidligere kun sporadisk oversat til dansk og huskes derfor nok bedst i Danmark for sin humoristiske romanserie Mapp & Lucia, der dannede grundlag for tv-serien af samme navn fra 2014.

Med novellesamlingen Og ikke en fugl synger vil vi gerne præsentere et udvalg af hans Spook Stories for danske læsere. Bogen er oversat af Christian Aalling og novellerne er udvalgt af Christian Aalling og Steen Langstrup.

De seks noveller er skrevet i de første årtier i det 20. århundrede og viser Edward F. Benson som alsidig litterær forfatter med sans for karakteropbygning, sprog og snigende uhygge. Her er både spøgelser, hjemsøgte huse, vampyrer, dyriske menneskearter og skove med dystre hemmeligheder, alt forfattet med en skarp, forfinet pen. 

2 Feet Entertainments klassikere er en række udgivelser med det formål at ære de bedste forfattere, der har været med til at præge gysergenren gennem tiderne. Flere bøger er under forberedelse.

Og ikke en fugl synger udkommer den 22. februar 2024.

Antologier, Døden og kvinden, Gysernoveller, Klassikere, Kvinder skriver gys, Novellesamlinger, Nyheder, Teddy Vork, Ubuden, Ubuden - Teddy Vork

Nyd halloween med vores nye gys – for voksne

Sommeren er forbi, efteråret er her. Oktober lukker sig om os, træerne skifter farve, og halloween kryber nærmere.

Som et af landets førende forlag, når det kommer til gys og horror for voksne, er vi naturligvis klar med en række nye digitale gys til det den voksne læser/lytter.

Prøv for eksempel:

KVINDER SKRIVER GYS

En samling gysernoveller skrevet af nulevende danske kvindelige forfattere. Hvem elsker ikke det søde gys? Den kildrende uhygge, det kolde pust ned ad nakken, det sanselige spil mellem det fornemmede og det følte? Vi har bedt elleve kvindelige forfattere skrive deres bedste bud på et godt gys. En del af dem har tidligere skrevet gysere, mens det for andre er første gang.

 “Novellerne … er som små indpakkede chokolader. Du ved aldrig hvad du får, men du kommer helt sikkert til at gyse ved smagen.”

Pernille Thoustrup, Bare et kapitel mere

Nu også ude som lydbog og e-bog.

UBUDEN

Novellesamling af Teddy Vork, måske Danmarks førende gyserforfatter netop nu. Stilfærdige, underspillede, snigende gys i den danske hverdag.

 “Jeg tror altså, at jeg har fundet mig en favorit inden for dansk gys! Jeg synes virkelig, at Teddy Vork gør det godt, og jeg er ret begejstret for historierne i Ubuden.”

Camilla Henningsen, Litteraterne

Nu også ude som lydbog og e-bog.

FRYGT FABRIK FÆLDE

Roman af Steen Langstrup. Samlet udgivelse af dansk gys’ grand old mans sidste egentlige gyserroman.

 “Gysets mester har gjort det igen … Steen Langstrup tilbage i super topform … har efter min mening skrevet sin hidtil bedste roman.”

Jannik Lunn, Bogpusheren 

Nu også ude som lydbog og e-bog.

DØDEN OG KVINDEN

En samling klassiske gys skrevet af kvinder.

 Kvindelige forfattere var i høj grad med til at forme genren, da den tog form 100+ år siden. De fortjener at bliver husket på lige fod med deres mandlige kollegaer. 

“Ny antologi med gamle spøgelseshistorier skrevet af kvinder er uhyggeligt underholdende.”

Synne Rifbjerg, Weekendavisen

“En bog, som det er nemt at elske på forhånd … en forrygende idé.”

Klaus Rothstein, Bo Bedre

Nu også ude som e-bog.

Find dem, hvor du normalt finder dine e- og lydbøger

Anne-Marie Vedsø Olesen, Drift, Drift - Anne-Marie Vedsø Olesen, Gysernoveller, Novelle-tema, Nyheder

Horrorbøger for dig, der hader horror

Sådan hedder et temaet på forsiden af eReolen netop nu – og sørme om ikke Anne-Marie Vedsø Olesens novellesamling ‘Drift‘, som udkom her på forlaget tidligere i år, ikke bare er en af de bøger, der anbefales her, den er endda fremhævet på banneret.

Det er også en god bog, som vi er stolte af at have udgivet, og den kan skam også sagtens læses, selvom man ikke hader horror.

Just saying.