Bogmesser og lign., Gysernoveller, Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder, Teddy Vork, Ubuden, Ubuden - Teddy Vork

Gik du forgæves efter Teddy Vorks ‘Ubuden’ på Krimimessen?

Teddy Vorks ‘Ubuden‘ blev revet væk fra standen på Krimimessen i weekenden, efter Teddy vandt prisen for Årets danske horrorudgivelse for tredje gang.

Vi har bestilt flere bøger fra tryk – så var du en af de mange, der gik forgæves efter bogen på Krimimessen, så skriv til os på 2feetentertainment@gmail.com . Vi sender gerne et eksemplar til messepris til dig – portofrit. Så snart bogen kommer fra tryk.

Anne-Marie Vedsø Olesen, Bogmesser og lign., Drift, Drift - Anne-Marie Vedsø Olesen, Kvinden der kom med kage, Novellesamlinger, Nyheder, Steen Langstrup, Teddy Vork, Ubuden, Ubuden - Teddy Vork

Mød os på Krimimessen i Horsens!

Der er Krimimesse i Horsens i weekenden, 16.-17. marts 2024, og 2 Feet Entertainment har for første gang i otte år en stand på messen.

Standen finder du i Arresten, hvor vi sidder i Celle 164.

Her kan du både vinde bøger, købe bøger, få bøger signeret, få en snak med flere af forlagets forfattere, få kage, og hvad mere vil man have?

2 Feet Entertainment har i år hele to bøger nomineret til Horrorprisen, som uddeles på messen om lørdagen. Det finder sted klokken 13.00 i Snedkeriet. Efterfølgende er der i øvrigt interview med den heldige vinder samme sted. De nominerede fra 2 Feet Entertainment er ‘Drift‘ af Anne-Marie Vedsø Olesen og ‘Ubuden‘ af Teddy Vork.

Om søndagen kan en anden af forlagets forfattere, Steen Langstrup, opleves på scenen i Trykkeriet klokken 14.00, hvor han interviewes i selskab med Henriette Rostrup og Ole Christian Madsen om at skrive krimier ‘I krigens skygge’.

Anne-Marie Vedsø Olesen, Drift, Drift - Anne-Marie Vedsø Olesen, Novelle-tema, Novellesamlinger, Teddy Vork, Ubuden, Ubuden - Teddy Vork

‘Ubuden’ og ‘Drift’ nomineret

Shortlisten med de fem nominerede til prisen Årets Danske Horrorudgivelse 2023 er netop kommet, og i år er der hele to bøger her fra 2 Feet Entertainment på listen. Det er første gang nogensinde, at vi har to titler blandt de nominerede, og i øvrigt tredje år i træk, at bøger herfra optræder på listen.

De fem nominerede er:

Drift‘ af Anne-Marie Vedsø Olesen, 2 Feet Entertainment

Ubuden‘ af Teddy Vork, 2 Feet Entertainment

‘I skyggen af Udgårdsø’ af C. C. Thybro, Read.Die.Repeat

‘En stormnat’ af Martin Schjönning, Kandor

‘Når frosten kommer’ af Aske Munk-Jørgensen, Superlux

Prisen uddeles af Dansk Horror Selskab på Krimimessen i Horsens.

Både Anne-Marie Vedsø Olesen og Teddy Vork har tidligere vundet prisen. Teddy Vork endda som den eneste nogensinde to gange.

Antologier, Døden og kvinden, Gysernoveller, Klassikere, Kvinder skriver gys, Novellesamlinger, Nyheder, Teddy Vork, Ubuden, Ubuden - Teddy Vork

Nyd halloween med vores nye gys – for voksne

Sommeren er forbi, efteråret er her. Oktober lukker sig om os, træerne skifter farve, og halloween kryber nærmere.

Som et af landets førende forlag, når det kommer til gys og horror for voksne, er vi naturligvis klar med en række nye digitale gys til det den voksne læser/lytter.

Prøv for eksempel:

KVINDER SKRIVER GYS

En samling gysernoveller skrevet af nulevende danske kvindelige forfattere. Hvem elsker ikke det søde gys? Den kildrende uhygge, det kolde pust ned ad nakken, det sanselige spil mellem det fornemmede og det følte? Vi har bedt elleve kvindelige forfattere skrive deres bedste bud på et godt gys. En del af dem har tidligere skrevet gysere, mens det for andre er første gang.

 “Novellerne … er som små indpakkede chokolader. Du ved aldrig hvad du får, men du kommer helt sikkert til at gyse ved smagen.”

Pernille Thoustrup, Bare et kapitel mere

Nu også ude som lydbog og e-bog.

UBUDEN

Novellesamling af Teddy Vork, måske Danmarks førende gyserforfatter netop nu. Stilfærdige, underspillede, snigende gys i den danske hverdag.

 “Jeg tror altså, at jeg har fundet mig en favorit inden for dansk gys! Jeg synes virkelig, at Teddy Vork gør det godt, og jeg er ret begejstret for historierne i Ubuden.”

Camilla Henningsen, Litteraterne

Nu også ude som lydbog og e-bog.

FRYGT FABRIK FÆLDE

Roman af Steen Langstrup. Samlet udgivelse af dansk gys’ grand old mans sidste egentlige gyserroman.

 “Gysets mester har gjort det igen … Steen Langstrup tilbage i super topform … har efter min mening skrevet sin hidtil bedste roman.”

Jannik Lunn, Bogpusheren 

Nu også ude som lydbog og e-bog.

DØDEN OG KVINDEN

En samling klassiske gys skrevet af kvinder.

 Kvindelige forfattere var i høj grad med til at forme genren, da den tog form 100+ år siden. De fortjener at bliver husket på lige fod med deres mandlige kollegaer. 

“Ny antologi med gamle spøgelseshistorier skrevet af kvinder er uhyggeligt underholdende.”

Synne Rifbjerg, Weekendavisen

“En bog, som det er nemt at elske på forhånd … en forrygende idé.”

Klaus Rothstein, Bo Bedre

Nu også ude som e-bog.

Find dem, hvor du normalt finder dine e- og lydbøger

Novelle-tema, Nyheder, Teddy Vork, Ubuden, Ubuden - Teddy Vork

Læs et uddrag af ‘Ubuden’ af Teddy Vork

I sektionen ‘Uddrag‘ her på siden, kan du nu læse et kort uddrag af novellen ‘Rød stue’ fra Teddy Vorks novellesamling ‘Ubuden’.

Novellen er et koldt gys, om en mand med fortid, nyt job i en børnehave og noget i skyggerne.

Uddraget af novellen kan læses lige HER.

Gysernoveller, Novelle-tema, Nyheder, Teddy Vork, Ubuden, Ubuden - Teddy Vork

I dag udkommer Teddy Vorks novellesamling ‘Ubuden’

‘Ubuden’, Teddy Vorks nye novellesamling, udkom i dag – og nøj, hvor havde vi glædet os til at udgive den bog.

Teddy Vork er ikke bare blandt de allerbedste danske gyserforfattere, har som den eneste nogensinde vundet prisen for Årets danske horrorudgivelse’ to gange, sidst for romanen, ‘Mulm’, som filmatiseres netop nu, men oven i det så er novellesamlingen ‘Ubuden’ et strålende eksempel på, hvor vigtige noveller er, og hvorfor vi her på 2 Feet elsker noveller!

Men det kan vi jo sagtens sige. Noget andet er, hvad anmelderne mener.

Et følger et par citater fra dagens høst af anmeldelser:

“Teddy Vork beskriver som få det at leve med psykiske lidelser. Både med udgangspunkt i den syge og i den pårørende. I ‘Tomme kar’ følger vi den pårørendes blik og oplever, hvordan angsten og depressionen forvandler hans elskede til en fremmed, og hvordan han reagerer på det. Det er skræmmende, trist og forståeligt på én og samme tid … Efter min mening er Teddy Vork uovertruffen, når det gælder om at forvandle vores leverpostejsfarvede hverdagsliv til rædselsfulde mareridt. Alt hvad der føles sikkert og trygt, kan han med få ord så tvivl omkring, så man pludselige er ude af stand til at regne ud, hvad der er rigtigt, og hvad der er indbildt.”

Jette Holst, Gyseren

 

 

*****

“Vork mestrer horrorgenren, og han skriver godt og jordnært om vores værste mareridt.”

Bjarne Dahl Jensen, Bogrummet

 

 

****½

“Jeg tror altså, at jeg har fundet mig en favorit inden for dansk gys! Jeg synes virkelig, at Teddy Vork gør det godt, og jeg er ret begejstret for historierne i Ubuden.”

Camilla Henningsen, Litteraterne

 

 

“Virkelig en anbefalelsesværdig novellesamling. Dansk gys når det er bedst.”

Mikala Rosenkilde, Det blå bogskab