Bogmesser og lign., Mikala Rosenkilde, Nyheder

Tak for en skøn Krimimesse

Krimimessen er slut. Vi er hjemme og mødt på arbejde, lidt slidte i betrækket, men glade. Tak til alle jer, der kiggede forbi vores celle og bakkede op om vores lille idealistiske forlag. Vi er allerede i gang med at forberede flere bøger, så glæd jer!

Tak til Mikala Rosenkilde for at stille op begge dage og lange en god stak bøger over disken og få mange grin frem læberne ved sin veloplagte sceneoptræden lørdag i Gymnastiksalen.

Vi vender tilbage i 2027, hvor Krimimessen fylder 25 år.

Bogmesser og lign., Mikala Rosenkilde, Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder, Rau clovn - Mikala Rosenkilde, Rău clovn

I morgen udkommer Mikala Rosenkildes ‘Rău clovn’

Lørdag den 21. marts 2026 udkommer Mikala Rosenkildes gysernovellesamling ‘Rău clovn‘ i forbindelse med Krimimessen i Horsens, hvor vi igen i år har en celle i Arresten.

Mikala Rosenkilde vil være at finde i cellen, så der er både mulighed for at købe bogen til messepris og få den signeret af forfatteren. Oven i det kan Mikala Rosenkilde også opleves på scenen i Gymnastiksalen klokken 11.40 samme dag, hvor hun vil fortælle om både ‘Rău clovn‘ og sit øvrige forfatterskab.

Selvom ‘Rău clovn‘ først udkommer i morgen, er den første anmeldelse allerede tikket ind. Det er en Den Anonynme Bogorm, der har været lidt tidligt ude, men gør jo mindre, når anmeldelsen er god. Der skrives blandt andet:

“Jeg har aldrig haft et problem med dukker og klovne, men det tror jeg at jeg har nu … Fy for pokker en fortælling!”

Bogmesser og lign., Mikala Rosenkilde, Nyheder, Rău clovn, Steen Langstrup

Krimimessen i Horsens

Så er det nu den kommende weekend, at Krimimessen i Horsens finder sted. Det sker som altid i det gamle statsfængsel. Vi har igen i år en celle i Arresten, hvor vi tilbyder et udvalg af forlagets bøger til messespriser.

Både Mikala Rosenkilde og Steen Langstrup vil være til stede, så det er en oplagt mulighed for at få signeret sine bøger, eller købe nye og få dem signeret.

Men endnu vigtigere så udkommer Mikala Rosenkildes nervepirrende novellesamling ‘Rău clovn‘ på messen på lørdag, hvor Mikala Rosenkilde også kan opleves på scenen i Gymnastiksalen klokken 11.40 i samtale med Steen Langstrup om sine to seneste bøger ‘Rău clovn‘ og romanen ‘Niøje‘, der udkom sidste år.

Kig forbi, det bliver nogle gode dage!

Agnete Friis, Bogmesser og lign., Daniel Henriksen, Jacob Holm Krogsøe & Martin Wangsgaard Jürgensen, Kevins historie, Nyheder, Pramdrageren, Rød Stue, Steen Langstrup, Teddy Vork

En fantastisk Krimimesse

Vi er trætte, men glade hjemvendte fra årets Krimimesse i Horsens, og det var en weekend fyldt med gode oplevelser, møde med læsere, bogfolk og et vidunderligt liv på forlagets celle i Arresten. Tak til alle jer, der kiggede forbi og var med til at gøre dette års Krimimesse til en oplevelse både vi og forlagets forfattere vil huske i mange år.

Teddy Vorks roman ‘Rød Stue‘ udkom søndag på messen og har allerede fået et par skønne anmeldelser med på vejen. Jette Holst skrev på Gyseren, at Teddy Vork “kan skrive så skræmmende, at det næsten er umuligt at læse det. Men han skriver også så virkeligt og forstår menneskesindet så godt, at vi læsere ikke kan undgå at spejle os.” Mens A Literary Journey og Bogdrys begge gav bogen 5 ud af 5 stjerner.

Herunder følger et par nedslag fra Krimimessen.

Bogmesser og lign., Daniel Henriksen, Jacob Holm Krogsøe & Martin Wangsgaard Jürgensen, Kevins historie, Nyheder, Pramdrageren, Rød Stue, Steen Langstrup, Teddy Vork

Krimimessen i Horsens

I den kommende weekend er der Krimimesse i Horsens, og vi glæder os allerede.

2 Feet Entertainment har igen i år en celle i Arresten, nær indgangen til messeområdet, fyldt med forlagets krimi-, spændings- og gyserbøger. Der er noget for enhver smag, så kig forbi celle 164.

Oven i det er flere af forlagets forfattere at finde på forskellige af messens scener i løbet af weekenden, her er et par nedslag:

Lørdag

Prisoverrækkelse: Årets danske horrorudgivelse 2024
Prisoverrækkelsen finder sted i Snedkeriet klokken 13.00
Vinderen er ‘Pramdrageren‘ af Martin Wangsgaard Jürgensen & Jacob Holm Krogsøe
Vinderne interviewes efterfølgende samme sted klokken 13.40
Bogsignering i forlagets celle i Arresten klokken 16.00

Søndag

Rød Stue‘ af Teddy Vork udkommer søndag.
Teddy Vork interviewes af Steen Langstrup i Gymnastiksalen klokken 12.00
Bogsignering i forlagets celle i Arresten klokken 12.30

Kevins historie‘ af Daniel Henriksen
Daniel Henriksen interviewes af Steen Langstrup i Magasinet klokken 15.20
Bogsignering i forlagets celle i Arresten efterfølgende

Bogmesser og lign., Gysernoveller, Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder, Teddy Vork, Ubuden, Ubuden - Teddy Vork

Gik du forgæves efter Teddy Vorks ‘Ubuden’ på Krimimessen?

Teddy Vorks ‘Ubuden‘ blev revet væk fra standen på Krimimessen i weekenden, efter Teddy vandt prisen for Årets danske horrorudgivelse for tredje gang.

Vi har bestilt flere bøger fra tryk – så var du en af de mange, der gik forgæves efter bogen på Krimimessen, så skriv til os på 2feetentertainment@gmail.com . Vi sender gerne et eksemplar til messepris til dig – portofrit. Så snart bogen kommer fra tryk.