Hvor skyggen falder, Hvor skyggen falder - Teddy Vork, Nyheder, Steen Langstrup, Teddy Vork

Fantasyfestivallen 2026

Fantasyfestivallen finder sted i Esbjerg den kommende weekend, 19. og 20. september 2026, og 2 Feet Entertainment er igen i år til stede med en stand med et udvalg af forlagets bøger, og Steen Langstrup vil naturligvis være at finde på standen begge dage.

Teddy Vork kigger også forbi lørdag, hvor han signerer den nye genudgivelse af ‘Hvor skyggen falder‘ klokken 14.00 ved messens signeringsbord. 

Kig forbi

Gysernoveller, Hvor skyggen falder, Hvor skyggen falder - Teddy Vork, Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder, Teddy Vork

Så er ‘Hvor skyggen falder’ genudgivet

I dag udkommer genudgivelsen af Teddy Vorks brag af en debutbog ‘Hvor skyggen falder‘, der kom til at markere starten på et af de stærkeste danske horrorforfatterskaber i nyere tid, og det er nærmest kendetegnende for forfatterskabet, at han debuterede med en novellesamling, for selvom Teddy Vork siden også har vist sig som en fremragende romanforfatter, så er hans noveller noget ganske, ganske særligt.

Teddy Vork har som den eneste nogensinde vundet prisen for Årets danske horrorudgivelse mere end en gang, og han har så vundet den tre gange, og de to af gangene med novellesamlinger. Det er intet mindre end imponerende.

Vi er meget stolte her på 2 Feet over at have fået lov til at genudgive Teddy Vorks debut.

Henry James, Klassikere, Nyheder, Skruen strammes

‘Skruen strammes’ udkommer i dag

10. bog i 2 Feet Klassikerserien, ‘Skruen strammes‘ af Henry James, udkommer i dag.

Gotisk spøgelsesroman af Henry James

Henry James (1843-1916) blev nomineret til Nobelprisen i litteratur hele tre gange og anses af mange for at være en af de vigtigste engelsksprogede forfattere. Han bevægede sig litterært vidt omkring, eksperimenterede og skrev altså også flere gotiske spøgelseshistorier. Hans værker er filmatiseret flere end 160 gange.

‘Skruen strammes’ er ikke bare Henry James’ mest kendte spøgelseshistorie; dens ildevarslende flertydighed har også gjort den til en af de mest granskede og fortolkede spøgelseshistorier skrevet på engelsk. Spillet mellem vanvid og det overnaturlige, som emmer gennem hele historien, er evigt aktuelt for gysergenren. 

Oversat af Christian Aalling, der har oversat mere halvdelen af bøgerne i serien.

Nyheder, Ralf, Steen Langstrup

Steen Langstrups roman ‘Ralf’ udkommer i dag

Så er det i dag, Steen Langstrups roman ‘Ralf‘ udkommer.


Den har allerede fået de første anmeldelser, så lad os lade dem få lov at beskrive bogen:

“Hvad der går igen, i hele bogen, er at jeg hele tiden sad med følelsen at jeg bare ved at der kommer til at ske noget og at noget ikke er som det skal være. Hvad eller hvornår er uvist. Dét er utroligt spændende faktisk, og det er ikke noget en forfatter bare lige gør. Det er en meget uforudsigelig bog, meget velskrevet og gennemtænkt plot.”

Pernille Lang, mygeekybookclub

“Det er en velskrevet roman med gode stemningsbeskrivelser. Man kan tydeligt mærke Roberts modvilje og mistro, der iblandet lidt håb. Temaet om faderskabet er godt belyst fra flere vinkler.”

Katrine Skovgaard Rasmussen, Materialevurdering DBC

Den sproglige motorvej, Kasper Sørensen, Nyheder

Ny forfatter på forlaget

Vi byder velkommen til Kasper Sørensen som ny forfatter på forlaget. Kasper Sørensen er en af landets mest erfarne storytellers og bruges bredt i private og offentlige virksomheder som mundtlig fortæller og workshopholder i fortælleteknik, storytelling og formidling. Han er grundlægger af Fortællekunsten og BestTellers.

Den 24. september 2026 udkommer han med bogen ‘Den sproglige motorvej‘ – en bog til dig, der godt vil blive bedre til at formidle viden, fortælle historier, holde foredrag, taler og andet.

Den usynlige pige, Den usynlige pige - Mary Shelley, Klassikere, Mary Shelley, Nyheder

Mary Shelleys ‘Den usynlige pige’ udkommer i dag

Fire gotiske noveller af Mary Shelley.

Mary Wollstonecraft Shelley (1797-1851) skrev ‘Frankenstein’, en af de største gyserromaner nogensinde, i en alder af kun 18 år. ‘Frankenstein’ inspirerer og filmatiseres stadig. Dette groteske og sørgmodige monster, bestående af dele fra forskellige lig, vækket til live af en gal videnskabsmand, har vist sig noget nær udødeligt. Men Mary Shelley skrev meget andet, som bestemt også fortjener at blive husket. 

De fire gotiske noveller i denne bog viser genren i sin spæde ungdom, hvor gyset udspiller sig på baggrund af romantiske fortællinger. 

‘Den usynlige pige‘ er oversat af Steen Langstrup og oversættelsen er sprogligt redigeret af Sara Bjerrum Nielsen.


De første anmeldelser er allerede kommet.

*****

“‘Den usynlige pige’ er niende bog 2 Feet Entertainments klassikerserien. For dem der ikke kender denne lille guldgrube af gotiske noveller, kan jeg kun anbefale at tjekke dem ud, hvis man er til den genre. Der er virkelig mange perler i mellem, og Steen Langstrup, Christian Aalling, Christina Frøkjær og Teddy Vork formår i deres oversættelser at fastholde den rette tids ånd, samtidig med at sproget ikke føles for gammeldags.”

Ulla Weishaupt, Bogrummet

“Rigtig fin samling i en pocketbog, der er perfekt at have med i tasken, måske på ferien eller et lille gys i weekendtasken, på togturen.”

Michala Forsberg, Litteraturklubben