Novellesamlinger, Nyheder, Opløsning, Opløsning - Patrick Leis, Patrick Leis

Nu også som e-bog

I foråret udgav vi Patrick Leis’ samlede noveller i en mursten af en bog med titlen ‘Opløsning’. Den er nu også ude som e-bog, så den kan læses uden at få hold i nakke og skuldre.

Patrick Leis har som forfatter været en markant skikkelse i dansk genrelitteratur i mere end 30 år. Backlisten rummer i dag et imponerende antal udgivelser, både romaner, noveller, fagbøger og rejsebøger. Hans hovedværker tæller titler som ‘Necrodemic-sagaen’, ‘Spejlporten’ og ‘Bag masken’.

Ved siden af forfatterskabet har Patrick Leis markeret sig som en ægte multikunstner: bodypainter, tegneserietegner, bogillustrator, tatovør, billedkunstner og meget mere.

‘Opløsning’ indeholder Patrick Leis’ samlede novelleproduktion. 

35 noveller: skæbnefortællinger, horrornoveller og fremtidsberetninger samt forfatterens efterord, hvori der redegøres for tanker og hensigter med hver novelle.

“Denne samling bekræfter kun at der er en grund til min glæde ved dette forfatterskab, og gensynet med disse noveller bekræfter at han for mig er en af dette lands bedste horrorforfattere, men også at han ikke bare skriver grumt, men også skriver fantastisk godt.”

Thomas Winther, Himmelskibet

“Jeg har været begejstret for Patrick Leis’ forfatterskab, siden jeg læste ham første gang … [‘Opløsning’] er en monumental udgivelse, der omfavner hele hans forfatterskab … Det er fuldt fortjent, at Patrick Leis vandt Årets Danske Horrorudgivelse i 2019, og det er ligeså fortjent, at forlaget 2 Feet Entertainment nu udgiver hans samlede noveller.”

Jette Holst, Gyseren

“En flot og tungtvejende (på mere end én måde) samling, som beskæftiger sig med det menneskelige sind og alt det, der gemmer sig i mørket … En flot mastodont af en samling, som anbefales.“

Merete Trap, Lektørudtalelse

E-bogen kan lånes, streames, købes, hvor du normalt finder dine e-bøger.

Algernon Blackwood, Kattenes by, Kattenes by - Algernon Blackwood, Klassikere, Novellesamlinger, Nyheder

‘Kattenes by’ ude som e-bog

Årets sidste udgivelse på 2 Feet Entertainment er netop udkommet, og det er e-bogsudgaven af Algernon Blackwoods novellesamling ‘Kattenes by‘.

Bogen er den fjerde udgivelse i serien 2 Feet Klassikere, små, lækre kvalitetsbøger, der præsenterer noveller og kortromaner fra dengang, gysergenren tog form. De vidunderlige, gamle gotiske, men desværre ofte glemte historier, som nutidens gysere alle står på skuldrene af, præsenteres her i en serie, der er let at elske og oplagt at samle på. 

Kattenes by‘ er oversat af Christian Aalling.

Papirudgaven af ‘Kattenes by‘ udkom tilbage i sensommeren og høster mange anmelderroser:

“Begge noveller er godt og stemningsfuldt oversat, og har man ikke stiftet bekendtskab med Blackwood før, så er dette bestemt fortræffeligt sted at starte. Kender man allerede til ham, så er der ingen undskyldning for ikke at opsøge denne bog.”

Thomas Winther, Himmelskibet

“Vil fange enhver læser. Ikke mindst pga. et latent, men både dystert og levende sprog (og oversættelse), der understøtter den mystiske stemning … Anbefales indkøbt på alle biblioteker.”

Lars Hovgaard, Lektørudtalelse

******

“Fremragende noveller og godt oversat … Det er ikke mærkeligt, at forfatteren var en af de store for sin tid. Enhver gyserelsker bør have nogle af hans noveller.”

Nomi Bookreader

*****

“Stemningen springer ud af siderne og vikler mig ind i en svunden tid, en sand fornøjelse at læse hvis man er til gotiske fortællinger.”

Ulla Weishaupt, Bogrummet

“Som altid fra 2 Feet Entertainment er her tale om en kvalitetsudgivelse … Jeg kan også kun sætte pris på det nydelige layout og den stemningsfulde oversættelse. ”

Jette Holst, Gyseren

****

“Perfekt valg af historier … især [ i Den gamle kostskole] får frygten stille tag i en og man ved, at nu er der noget uforklarligt og uhyggeligt på spil.”

Malou Meyer, Mrs Siphora’s Athenaeum

Antologier, Novelle-tema, Nyheder, Sommernat

E-bogsudgaven af ‘Sommernat’ er ude nu!

Sommernat‘ er en samling erotiske noveller om kvinder, der vover at gribe livet og natten og chancen, når den er der.

Antologien består af tre noveller skrevet af Mette Sejrbo og Philippa Phi og udkom på papir midt i juni. I dag følges den af en e-bogsudgave, som kan streames, lånes, købes, læses, hvor du normalt finder dine e-bøger. Fx. på eReolen.

Anmelderne skrev blandt andet:

“Tre sexede og erotiske noveller, som alle har kvindens lyst i centrum. Det hele er velskrevet og hedt.”
Maria Sjøblom, Lektørudtalelse

“Tre velskrevne og dampende varme fortællinger, der fortæller om kvinder med helt klare idéer om, hvad de vil, men som alligevel ender med at overraske sig selv, da de vover sig ud i affærer med mennesker, som enten er af samme køn som dem, er yngre eller for Gabriels vedkommende, har et synshandikap. Alle tre noveller er vedkommende og levende fortalt.”
Jette Holmgaard Greibe, Bibliotekar

“Alle tre noveller har et islæt af noget som man kan lære af. Den første at man nogen gange skal prøve nye ting uden at stille spørgsmål. Den anden at alder ikke er afgørende, og så den tredje, som er med til at nedbryde skamfølelse .En anbefaling værd!”
Inge Jørgensen, Hverdagens Baggård

9 før døden - Steen Langstrup, Bogmesser og lign., Gysernoveller, Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder

Steen Langstrups ‘9 før døden’ udsolgt

Efter en veloverstået Skrækfest – Dark Market i Odense, må vi melde Steen Langstrups novellesamling ‘9 før døden‘ udsolgt.

Da den seneste udgave var udgivet og trykt via Amazon, og siden vi afsluttede samarbejdet med Amazon i slutningen af 2023, vil denne udgave ikke blive genoptrykt. Det var altså i overskuelig fremtid det sidste papireksemplar af bogen, der fandt et nyt hjem i går.

En ny papirudgave af bogen er ikke lige om hjørnet.

Anne-Marie Vedsø Olesen, Antologier, Novelle-tema, Nyheder, Poe, Steen Langstrup

Lydbog ude nu!

2 Feet Entertainment har i denne uge udgivet antologien ‘Poe’ som lydbog. Den er indlæst af Klaus K. Elmer.

Samtidig er udgivet en ny frisk e-bogsudgave af samme bog.

Poe’ indeholder fire makabre noveller, skrevet som hyldest til gysermesteren Edgar Allan Poe

Novellerne er:

‘Orkestergraven’ af Anne-Marie Vedsø Olesen

‘Metro’ af Steen Langstrup

‘Ormekur’ af Rikke Schubart

‘Opløsning’ af Patrick Leis

Både lydbog og e-bog kan lånes, købes, streames, hvor du normalt finder dine digitale læseoplevelser.

Edward F. Benson, Gysernoveller, Klassikere, Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder, Og ikke en fugl synger, Og ikke en fugl synger - Edward F. Benson

Edward F. Bensons ‘Og ikke en fugl synger’

Den engelske forfatter Edward F. Benson (1867-1940) var en markant skikkelse i den gotiske gyserlitteratur i starten af det 20. århundrede med sine mange og meget alsidige Spook Stories.

Han er tidligere kun sporadisk oversat til dansk og huskes derfor nok bedst i Danmark for sin humoristiske romanserie Mapp & Lucia, der dannede grundlag for tv-serien af samme navn fra 2014.

Med novellesamlingen Og ikke en fugl synger vil vi gerne præsentere et udvalg af hans Spook Stories for danske læsere. Bogen er oversat af Christian Aalling og novellerne er udvalgt af Christian Aalling og Steen Langstrup.

De seks noveller er skrevet i de første årtier i det 20. århundrede og viser Edward F. Benson som alsidig litterær forfatter med sans for karakteropbygning, sprog og snigende uhygge. Her er både spøgelser, hjemsøgte huse, vampyrer, dyriske menneskearter og skove med dystre hemmeligheder, alt forfattet med en skarp, forfinet pen. 

2 Feet Entertainments klassikere er en række udgivelser med det formål at ære de bedste forfattere, der har været med til at præge gysergenren gennem tiderne. Flere bøger er under forberedelse.

Og ikke en fugl synger udkommer den 22. februar 2024.