Carmilla, Klassikere, Nyheder, Sheridan Le Fanu, Teddy Vork

I dag udkommer Sheridan Le Fanus ‘Carmilla’

Sheridan Le Fanus vampyrklassiker ‘Carmilla‘ er i dag udkommet i Teddy Vorks fine oversættelse som en del af serien 2 Feet Klassikere.

Carmilla‘ er fra 1872, hvilket er 25 år før Bram Stokers ‘Dracula’, som den da også skal have været inspirationskilde til. ‘Carmilla‘ er en ægte gotisk vampyrhistorie, med gamle slotte, ruinbyer, og undertrykt, forbudt lidenskab – her mellem to kvinder. Et tema, der må have været ganske kontroversielt på den tid.

Her fra morgenstunden er der allerede tikket to friske anmeldelser ind.

Out&About giver fem ud af seks stjerner med ordene:
“Bogen her er et must have på alle vampyrer elskers bogreol … en ægte gotisk klassiker. En (lesbisk) vampyrroman fuld af seksuelle spændinger og skræk.” (Læs hele anmeldelsen HER.)

Gyseren følger op med disse ord:
“Godt halvandet hundrede år efter udgivelsen er Carmilla stadig læseværdig. Dels kan man læse den som en regulær spændende fortælling om ondskab og overvindelsen heraf. Men portrættet af den ensomme Laura og samspillet mellem hende og Carmilla er mindst lige så interessant … Der er ingen tvivl om, at Teddy Vorks oversættelse giver fortællingen et løft, som gør den mere læsevenlig for en nutidig læser.” (Læs hele anmeldelsen HER.)