Bogmesser og lign., Nyheder, Steen Langstrup, Teddy Vork

Mød os til Fantasticon

Næste weekend (31. maj-1. juli 2025) er der Fantasticon i København, og vi er igen i år at finde på 2 Feet Entertainments stand med et udvalg af forlagets bøger. Der vil som altid være penge at spare.

Det finder sted i Støberiet, Blågårds Plads 5 på Nørrebro og åbner begge dage 9.00.

Søndag klokken 12.00 deltager Teddy Vork, Lars Ahn, Jasper Fforde og Steen Langstrup i paneldebatten ‘Vi vil gerne filmatisere din bog’ på scenen Anhk Morpork. 

Kig forbi, sig hej, køb den bog, du mangler i samlingen. 

Bogmesser og lign., Daniel Henriksen, Jacob Holm Krogsøe & Martin Wangsgaard Jürgensen, Kevins historie, Nyheder, Pramdrageren, Rød Stue, Steen Langstrup, Teddy Vork

Krimimessen i Horsens

I den kommende weekend er der Krimimesse i Horsens, og vi glæder os allerede.

2 Feet Entertainment har igen i år en celle i Arresten, nær indgangen til messeområdet, fyldt med forlagets krimi-, spændings- og gyserbøger. Der er noget for enhver smag, så kig forbi celle 164.

Oven i det er flere af forlagets forfattere at finde på forskellige af messens scener i løbet af weekenden, her er et par nedslag:

Lørdag

Prisoverrækkelse: Årets danske horrorudgivelse 2024
Prisoverrækkelsen finder sted i Snedkeriet klokken 13.00
Vinderen er ‘Pramdrageren‘ af Martin Wangsgaard Jürgensen & Jacob Holm Krogsøe
Vinderne interviewes efterfølgende samme sted klokken 13.40
Bogsignering i forlagets celle i Arresten klokken 16.00

Søndag

Rød Stue‘ af Teddy Vork udkommer søndag.
Teddy Vork interviewes af Steen Langstrup i Gymnastiksalen klokken 12.00
Bogsignering i forlagets celle i Arresten klokken 12.30

Kevins historie‘ af Daniel Henriksen
Daniel Henriksen interviewes af Steen Langstrup i Magasinet klokken 15.20
Bogsignering i forlagets celle i Arresten efterfølgende

Bogmesser og lign., Nyheder

Skrækfest i Odense på lørdag

Så er det allerede på lørdag, den 1. marts, at der er Skrækfest i Odense. 2 Feet har igen i år en stand på det tilstødende Dark Market med et bredt udvalg af forlagets mørkere udgivelser.

Flere af forlagets forfattere kan opleves på scenerne på dette års Skrækfest, Teddy Vork, Martin Wangsgaard Jürgensen og Jacob Holm Krogsøe, mens et hold tegneserietegnere skaber en tegneserievæg bygget over Steen Langstrups novelle ‘Alene og et let offer‘.

Så kig forbi, der er masser at opleve og gode mennesker at møde.

Bogmesser og lign., Nyheder, Steen Langstrup, Teddy Vork

Magiske dage i Odense

Fredag og lørdag i denne uge er der Magiske Dage i Odense, og i den forbindelse har 2 Feet Entertainment en stand med et udvalg af forlagets bøger på Dark Market. 

Steen Langstrup er på standen begge dage, og lørdag er Teddy Vork der også, så kig forbi, sig hej, køb bøger og få dem signeret. 

Dark Market findes i Rådhuset, både i Rådhushallen i stueetagen og i Festsalen på anden sal. Der er åbent begge dage fra 10.15 – 17.00