Bogmesser og lign., Nyheder

Skrækfest i Odense på lørdag

Så er det allerede på lørdag, den 1. marts, at der er Skrækfest i Odense. 2 Feet har igen i år en stand på det tilstødende Dark Market med et bredt udvalg af forlagets mørkere udgivelser.

Flere af forlagets forfattere kan opleves på scenerne på dette års Skrækfest, Teddy Vork, Martin Wangsgaard Jürgensen og Jacob Holm Krogsøe, mens et hold tegneserietegnere skaber en tegneserievæg bygget over Steen Langstrups novelle ‘Alene og et let offer‘.

Så kig forbi, der er masser at opleve og gode mennesker at møde.

Bogmesser og lign., Nyheder, Steen Langstrup, Teddy Vork

Magiske dage i Odense

Fredag og lørdag i denne uge er der Magiske Dage i Odense, og i den forbindelse har 2 Feet Entertainment en stand med et udvalg af forlagets bøger på Dark Market. 

Steen Langstrup er på standen begge dage, og lørdag er Teddy Vork der også, så kig forbi, sig hej, køb bøger og få dem signeret. 

Dark Market findes i Rådhuset, både i Rådhushallen i stueetagen og i Festsalen på anden sal. Der er åbent begge dage fra 10.15 – 17.00

Bogmesser og lign., Nyheder

Mød os på Fantasticon

Årets Fantasticon finder sted nu i weekenden, den 1. og 2. juni 2024, i Støberiet, Blågårds Plads på Nørrebro i København.

Vi har igen i år stand på messen, hvor et udvalg af vores gysere kan købes til messepris, og man kan møde tre af forlagets forfattere: Mikala Rosenkilde, Teddy Vork og Steen Langstrup.

De to første vil også blive interviewet på scenen i løbet af weekenden.

Teddy Vork, lørdag klokken 12.

Mikala Rosenkilde, søndag klokken 16.

Bogmesser og lign., Nyheder

Mød os på Nordgys i Aalborg nu på lørdag!

På lørdag er der Nordgys på Aalborg Bibliotek og for første gang vil 2 Feet Entertainment være at finde til arrangementet.


Nordgys åbner klokken 11.00 og sluttes af med en indtil videre hemmelige gyserfilm klokken 16.30.

Klokken 12.15 til 13.00 deltager Steen Langstrup på vegne af 2 Feet Entertainment i paneldebatten ‘Grav dybt i horrorgenren’, som handler om at udgive horrorbøger i Danmark. Udover 2 Feet Entertainment vil forlagene Kandor og Read.die.repeat også deltage i paneldebatten.

Derudover har 2 Feet Entertainment stand, som vistnok vil have åbent hele dagen. Her vil et udvalg af 2 Feets gyserbøger kunne købes — og rygtet vil at der muligvis dukker flere af forlagets forfattere op i løbet af dagen. Steen Langstrup er der selvfølgelig, som allerede nævnt.

Kig endelig forbi!

Bogmesser og lign., Nyheder

Mød os på Dark Market i København på søndag

På søndag er 2 Feet Entertainment at finde på Dark Market København, der holdes på biblioteket på Rentemestervej i Nordvest.

Vi har en stand med et udvalg af 2 Feets mørkeste titler. Nye som gamle, til særpriser i dagens anledning. 

Så skriv det i kalenderen og kig forbi. Dark Market er åbent fra 13.00 til 18.00.

Vi håber, vi ses!

Bogmesser og lign., Nyheder

Mød os disse steder i løbet af efteråret

DARK MARKET

København

Biblioteket på Rentemestervej 76 i Nordvest.
Søndag den 1. oktober 2023, fra klokken 13.00

Vi har en stand med et udvalg af vores horrorbøger til særpriser.

EGEDAL BOGFEST

Ølstykke

Egedal Rådhus på Dronning Dagmarsvej 200
Lørdag den 7. oktober 2023, 11.00 – 15.00

Dette event er kun for forfattere, så standen er bemandet af Steen Langstrup og indeholder alene et udvalg af hans bøger.

NORDGYS

Aalborg

Hovedbiblioteket på Rensburggade 2.
Lørdag den 11. november 2023, fra klokken 11.00 – 18.00

Vi har en stand med et udvalg af vores horrorbøger til særpriser og deltager dertil i en debat om horrorlitteratur på det danske marked.