Edward F. Benson, Gysernoveller, Klassikere, Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder, Og ikke en fugl synger, Og ikke en fugl synger - Edward F. Benson

Edward F. Bensons ‘Og ikke en fugl synger’ udkommer i dag!

Edward F. Benson var med sine ‘spook stories’ en markant skikkelse i den tidlige gotiske gyserlitteratur, men er desværre kun sporadisk oversat til dansk, selvom hans gyserhistorier er sprudlende, fantasifulde, listige og nervepirrende som få. Benson var en særdeles alsidig og produktiv herre, der måske i dag bedst huskes for de humoristiske romaner om ‘Mapp & Lucia’, som dannede grundlag for tv-serien af samme navn fra 2014. Han var uddannet arkæolog og arbejdede som sådan i Egypten i en længere periode.

‘Og ikke en fugl synger’ er oversat af Christian Aalling.

Den vigtigste anmeldelse en bog får i Danmark er lektørudtalelsen, der danner grundlag for bibliotekernes indkøb, og den må man ofte vente flere uger på, men i dette tilfælde kom den allerede i går, altså dagen før bogen udkom. Den er skrevet af Peter Holm Rasmussen og er vidunderlig!

Der står blandt andet: “Vil få enhver fan af genren til at gispe af fryd … Det er virkelig på tide, at vi får præsenteret Benson på dansk, og i en oversættelse der er ham værdig.”

Jette Holst fra Gyseren har anmeldt på dagen med disse ord: “Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker skarptskårne gyserhistorier, hvor atmosfæren emmer af gotisk uhygge. Det viser Benson her, at han mestrer til fulde. Så er du også til stemningsfulde gysernoveller, hvor uhyggen er en del af hyggen, så læs ‘Og ikke en fugl synger’. Den kan varmt anbefales.”

Gucca kører i øjeblikket kampagne på bogen, hvor der er penge at spare!

Daniel Henriksen, Det usynlige menneske, Nyheder

Daniel Henriksens ‘Det usynlige menneske’

Vi har netop genudgivet Daniel Henriksens rå og grovkornede roman ‘Det usynlige menneske‘ i en e-bogsudgave. Det er første gang, ‘Det usynlige menneske‘ udgives her på forlaget, men det er femte titel af Daniel Henriksen, vi genudgiver som e-bog, lige som vi tidligere har udgivet Henriksens roman ‘Genvejen‘ både som papir-, lyd- og e-bog.

Daniel Henriksen er en original, morsom, men grovkornet og ofte også skræmmende forfatter, med en modig og helt egen stemme. Har du ikke læst ham endnu, så er det på høje tid.

Nyheder, Steen Langstrup

Læs et uddrag af Steen Langstrups roman ‘Tabu’

Vi har lagt et uddrag af Steen Langstrups seneste roman, ‘Tabu‘, op i sektionen Uddrag.

“Er det dem?” Klavs dukkede op bag hende. Han skærmede med en hånd for solen og maste sig forbi hende. Ivrig efter at komme ned og tage imod dem. 

“Hvem skulle det ellers være?” mumlede hun for sig selv. 

Flyet landede og taxiede hen til bådebroen. Klavs vinkede til det med begge arme. Jeanette kunne se Ulrikkes smilende ansigt i sideruden. Det lyse hår sat op i en hestehale, solbrillerne i panden. Hun så kun på Klavs. 

Jeanette satte hænderne i siden. “Jeg er spændt på at se hendes nye kæreste,” sagde hun dæmpet til Klavs. 

Han sendte hende et kort, alvorligt blik og gjorde sig klar til at kaste fortøjningsrebet ud til flyet. Han brummede et svar, men det druknede i larmen fra flymotoren. 

Du finder hele uddraget lige HER.

Kom med mig - Philippa Phi, Nyheder, PinkErotica, Sensommerjazz - Mette Sejrbo

Efteråret starter i det frække hjørne

Her på 2 Feet Entertainment har vi taget hul på efterårets udgivelser, der dette efterår alle vil være digitale, med to frække, erotiske historier, både som e-bøger og lydbøger.

Det er sensommererotik, skrevet af forfattere, der kan deres kram. Dampende hede fortællinger om tilfældige møder i sensommerens lune nætter. Frække, vovede og lækkert skrevet. Som champagne og chokolade, blød whisky og jazz, sitrende læber mod nøgen hud.

De kan streames eller købes, hvor du normalt finder dine e- og lydbøger. God fornøjelse! Sommeren er ikke helt forbi endnu, vel? Kom med!