På fredag udkommer den sjette bog i serien 2 Feet Klassikere, Robert Louis Stevensons ‘Fruen af havet‘
‘Olalla’ er titlen på den første af de to noveller i novellesamlingen ‘Fruen af havet‘ af Robert Louis Stevenson. Det er en af Stevenson mest sanselige tekster, der intenst snor sig om vampyrgenren, dog uden at forfalde til rituelle forklaringer eller bekende sig endeligt til overtroen. Den udkom oprindeligt i 1885, sådan nogenlunde midt mellem Sheridan Le Fanus ‘Carmilla‘ og Bram Stokers ‘Dracula’, og selvom den skam rummer rigeligt med erotiske undertoner, også homoerotiske, og andre gotiske elementer, såsom det dystre slot i fjerne, bjergrige egne af Europa, formår Stevenson alligevel at gribe emnet an på sin helt egen måde.
Historien foregår i en spansk residencia, hvor vor hovedperson via sin spanske læge har fået mulighed for at opholde sig et stykke tid for at komme til kræfter. Familien, der bor der, de sidste, sørgelige rester af en gammel adelslægt, har dog stillet den betingelse, at han ikke skal forvente noget socialt samvær med dem. Kun den voksne søn, Felipe, vil tage sig af ham under opholdet.
“Han var temmelig lille af statur, men meget velskabt; det sprang straks i øjnene. Hans bevægelser var rappe og spændstige. Men som doktoren havde sagt, så virkede han blottet for enhver dannelse. Dog begyndte jeg snart at lade mig fascinere af hans pudsigt åbenhjertige og familiære måde at tale på. Han sludrede uafbrudt løs, hvilket harmonerede temmelig dårligt med betingelsen om, at jeg som logerende ikke skulle forvente nogen som helst selskabelig udveksling med familien.”
Snart møder han dog også Felipes mor, en magelig, majestætisk kvinde, der holder af at slange sig i solen, og selvfølgelig hendes datter, den unge, smukke ‘Olalla’, som han snart opfatter som en slags fange i huset – og om natten hører han sære lyde.
Det er stemningfuldt, dragende, men imodsætning til de to tidligerenævnte vampyrklassikere, er denne særdeles underspillet. Der er ingen pæle gennem hjertet, ingen viften med hvidløg, ingen forvandlinger til ulve eller flagermus, ja, ingen sikker konstatering af, hvad der egentligt er på spil. Men alligevel så rigeligt. Det sitrer mellem linjerne.
Robert Louis Stevenson er ikke uden grund en af de helt store klassiske forfattere, alene ‘Skatteøen’ fra 1883 og ‘Dr. Jekyll & Mr. Hyde’ fra 1886, er fortællinger, der lever og fortolkes den dag i dag. Der er således omkring 325 filmatiseringer (iflg Imdb) baseret på hans værker, og sørme også en enkelt filmatisering af ‘Olalla’. Den er fra 2015 og fra Bolivia og er instrueret af Amy Hesketh, der også spiller rollen som Olalla.
2 Feet Entertainment 