De fire djævle, De fire djævle - Herman Bang, Gysernoveller, Herman Bang, Klassikere, Novellesamlinger, Nyheder

UDSOLGT

Første oplag af Herman Bangs ‘De fire djævle‘ er nu udsolgt fra forlaget. Den kan muligvis findes på hylderne hos visse boghandlere, der har taget den hjem i forvejen.

Nyt oplag er ikke på programmet lige med det samme.

Vi har ganske få eksemplarer liggende på forlaget. Disse kan købes ved direkte henvendelse.

De fire djævle, De fire djævle - Herman Bang, Gysernoveller, Herman Bang, Klassikere, Novellesamlinger, Nyheder

I dag udkommer ‘De fire djævle’ af Herman Bang

De fire djævle‘ er syvende bind i serien 2 Feet Klassikere og indeholder tre dystre noveller af Herman Bang.

Bogen udkommer i dag og kan købes i alle landets boghandlere.

Der er allerede kommet tre anmeldelser af bogen.

“Flere vil givetvis finde det interessant at stifte bekendtskab med Herman Bangs gotiske gys … Anbefales bredt indkøbt.”
Merete Trap, Lektørudtalelse

“Jeg elsker konceptet med at gøre nutiden opmærksom på tidligere tiders store forfattere. For det arbejde fortjener 2 Feet Entertainment og Steen Langstrup stor ros. Forlagets indsats for at tilgængeliggøre glemte tekster og forfattere i et nutidigt sprog med respekt for originalen er forbilledligt og gør De fire djævle til endnu et spændende bind i 2 Feet Entertainments klassikerserie.”
Jette Holst, Gyseren

“De tre noveller bliver fra forlaget beskrevet som dystre noveller, og det er sådan set meget godt beskrevet. Dog vil jeg her også fortælle, at det alle er noveller med et tema om menneskets uhyggelige sind og sider. Herman Bang skriver f.eks. i ‘De fire djævle’ om fire venner som sammen afprøver grænser, hvor djævlen overtager mere og mere.”
Sanne Thisgaard Olesen, Out & About

De fire djævle, De fire djævle - Herman Bang, Gysernoveller, Herman Bang, Klassikere, Novellesamlinger, Nyheder

Oscarvindere og stumfilm

På fredag udkommer ‘De fire djævle’, som er en lille samling bestående af tre af Herman Bangs dystre noveller. 

Novellen ‘Les Quatre diables’, som har lagt titel til samlingen, er et mørkt jalousidrama om en overklassekvindes leg med en enfoldig cirkusartist. Det er skrevet med Bangs intense pen, rytmisk, dragende, så man kan mærke suget i maven, når cirkusartisterne svinger sig i trapez, eller når argrunden åbner sig under dem. 

Novellen er filmatiseret hele tre gange, hvilket vistnok gør den til hans mest filmatiserede tekst.

Den første filmatisering havde premiere helt tilbage i 1911. Den var instrueret af Alexander Christian, Alfred Lind og Robert Dinesen, optaget på Amager og produceret af filmselskabet Kinografen.

Anden filmatisering skete ti år senere i Tyskland af Primus-Film GmbH, hvorfor filmens originaltitel var ‘Die Benefiz-Vorstellung der vier Teufel’. Den var dog instrueret af danskeren A. W. Sandberg.

Den sidste filmatisering er en Hollywood-film fra 1929, produceret af Fox Film Corporation, med titlen ‘4 Devils’. Den vandt to Oscars, men samtlige kopier af filmen regnes i dag for at være gået tabt. Den var instrueret af ingen ringere end F.W. Murnau, som også stod bag den originale ‘Nosferatu’-film fra 1922. 

Hvor de to første filmatiseringer havde været stumfilm, skal ‘4 Devils’ have været ude både som stumfilm og med lyd. Den sidste dog uden F.W. Murnaus medvirken. 

9 før døden, 9 før døden - Steen Langstrup, Bogmesser og lign., Gysernoveller, Nyheder, Steen Langstrup

Nye udgaver af Steen Langstrups ‘9 før døden’

Ved dette års Skrækfest i Odense, som finder sted på lørdag, skaber et hold tegneserietegnere live en tegneserievæg bygget over Steen Langstrups novelle ‘Alene og et let offer’, og i den anledning har vi valgt at genudgive novellesamlingen ‘9 før døden‘, hvorfra novellen stammer.

9 før døden‘ har samtidig fået ny forside, teksten er gennemgået nøje og opsat på ny, og trykt i første udgave med flapper siden førsteudgaven på Gyldendal i 2001. E-bogen har fået en tilsvarende omgang.

Kig forbi vores stand på Skrækfest på lørdag og se den flotte nye udgave eller følg tegnernes arbejde med at gøre ‘Alene og et let offer’ til en tegneserie for øjnene af dig.

Algernon Blackwood, Gysernoveller, Kattenes by, Kattenes by - Algernon Blackwood, Klassikere, Novellesamlinger, Nyheder

Fjerde bind i vores klassikerserie udkommer i dag!

I dag udkommer Algernon Blackwoods ‘Kattenes by’ i Christian Aallings fine oversættelse.

Algernon Henry Blackwood (1869-1951) skrev 14 romaner, syv skuespil og et hav af noveller. Som ung boede han i en periode først i Canada, hvor han arbejdede i landbruget, og siden i New York, hvor han blandt andet ernærede sig som journalist for The New York Times.

En gennemgående figur i flere af Algernon Blackwoods gotiske noveller var den paranormale detektiv John Silence, der også optræder i begge noveller i denne bog. De viser Algernon Blackwoods stemningsmættede pen og hans særlige evne for krybende uhygge og fascination af okkulte seancer. 

Algernon Blackwood blev af H.P. Lovecraft regnet for en af samtidens Modern Masters inden for overnaturlig horrorlitteratur.

Bibliotekets vindue, Bibliotekets vindue - Margaret Oliphant, Gysernoveller, Klassikere, Margaret Oliphant, Nyheder

Margaret Oliphants ‘Bibliotekets vindue’ ude som e-bog

E-bogsudgaven af Margaret Oliphants novellesamling ‘Bibliotekets vindue‘ er nu også ude som e-bog.

Den skotske forfatter Margaret Oliphant (1828-1897) var en særdeles produktiv forfatter, der udgav mere end hundrede bøger i forskellige genrer. Hun var en af de mange kvindelige forfattere, der var med til at forme gysergenren i det 19. århundrede med sine stemningsfulde, varierede og åbne fortællinger. Hun er, såvidt vides, ikke tidligere oversat til dansk.

‘Bibliotekets vindue’ er tredje bind i serien 2 Feet Klassikere, og samtidig også en del af forlængelse af sidste års fokus på kvindelige gyserforfattere.


Bibliotekets vindue‘ består af seks af Bensons bedste noveller, oversat af Christina Frøkjær.

Anmelderne skrev:

******
“Jeg ville ønske, jeg kendte Margaret Oliphant, så jeg kunne digte historier sammen med hende. Hun har en fremragende fantasi og jeg så gerne en komplet samling af hendes gysere. I denne bog er der kun to og begge efterlader en i tanker om hvad der mon sker efter historien slutter. I need more.”

Nomi Bookreader

“Jeg elsker disse stemningsfulde, gotiske noveller, der fremmaner fortiden, men stadigvæk holder i nutiden. Og det gør Margaret Oliphant.”

Jette Holst, Gyseren

“Som Radcliffes romaner er Oliphants noveller langsomme ikke mindst set med nutidige øjne, og læseren får ikke foræret forkromede løsninger på mysterierne, men må gå og gruble – og måske gyse i stilhed, for intet er forsvundet, bare fordi det befinder sig et andet sted.”

Birte Strandby, Bogvægten

“Stemningsfulde noveller, der med sine overnaturlige elementer sætter virkelighedsopfattelsen på prøve, og i den sidste novelle får endda en slags Faust-myte i tilgift.”

Poul Flou Pedersen, Lektørudtalelse

Bibliotekets vindue‘ kan blandt andet læses på eReolen.