Bogmesser og lign., Nyheder, Steen Langstrup

Egedal Bogfest & Dark Market KBH

Den kommende weekend er der hele to events, der er værd at kigge forbi.

Lørdag 5. oktober 2024

Egedal Bogfest
11:00 – 15.00
Egedal Rådhus
Dronning Dagmars Vej 200
Ølstykke

Her er Steen Langstrup til stede med en stand fuld af egne bøger, alle udgivet her på 2 Feet Entertainment.

Søndag 6. oktober 2024

Dark Market
13:00 – 18:00
Biblioteket
Rentemestervej 76
København NV

Her har 2 Feet Entertainment stand med et bredt udvalg af forlagets nyere udgivelser.

Bogmesser og lign., Nyheder

Mød os på Fantasticon

Årets Fantasticon finder sted nu i weekenden, den 1. og 2. juni 2024, i Støberiet, Blågårds Plads på Nørrebro i København.

Vi har igen i år stand på messen, hvor et udvalg af vores gysere kan købes til messepris, og man kan møde tre af forlagets forfattere: Mikala Rosenkilde, Teddy Vork og Steen Langstrup.

De to første vil også blive interviewet på scenen i løbet af weekenden.

Teddy Vork, lørdag klokken 12.

Mikala Rosenkilde, søndag klokken 16.

Bogmesser og lign., Gysernoveller, Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder, Teddy Vork, Ubuden, Ubuden - Teddy Vork

Gik du forgæves efter Teddy Vorks ‘Ubuden’ på Krimimessen?

Teddy Vorks ‘Ubuden‘ blev revet væk fra standen på Krimimessen i weekenden, efter Teddy vandt prisen for Årets danske horrorudgivelse for tredje gang.

Vi har bestilt flere bøger fra tryk – så var du en af de mange, der gik forgæves efter bogen på Krimimessen, så skriv til os på 2feetentertainment@gmail.com . Vi sender gerne et eksemplar til messepris til dig – portofrit. Så snart bogen kommer fra tryk.

Anne-Marie Vedsø Olesen, Bogmesser og lign., Drift, Drift - Anne-Marie Vedsø Olesen, Kvinden der kom med kage, Novellesamlinger, Nyheder, Steen Langstrup, Teddy Vork, Ubuden, Ubuden - Teddy Vork

Mød os på Krimimessen i Horsens!

Der er Krimimesse i Horsens i weekenden, 16.-17. marts 2024, og 2 Feet Entertainment har for første gang i otte år en stand på messen.

Standen finder du i Arresten, hvor vi sidder i Celle 164.

Her kan du både vinde bøger, købe bøger, få bøger signeret, få en snak med flere af forlagets forfattere, få kage, og hvad mere vil man have?

2 Feet Entertainment har i år hele to bøger nomineret til Horrorprisen, som uddeles på messen om lørdagen. Det finder sted klokken 13.00 i Snedkeriet. Efterfølgende er der i øvrigt interview med den heldige vinder samme sted. De nominerede fra 2 Feet Entertainment er ‘Drift‘ af Anne-Marie Vedsø Olesen og ‘Ubuden‘ af Teddy Vork.

Om søndagen kan en anden af forlagets forfattere, Steen Langstrup, opleves på scenen i Trykkeriet klokken 14.00, hvor han interviewes i selskab med Henriette Rostrup og Ole Christian Madsen om at skrive krimier ‘I krigens skygge’.

9 før døden - Steen Langstrup, Bogmesser og lign., Gysernoveller, Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder

Steen Langstrups ‘9 før døden’ udsolgt

Efter en veloverstået Skrækfest – Dark Market i Odense, må vi melde Steen Langstrups novellesamling ‘9 før døden‘ udsolgt.

Da den seneste udgave var udgivet og trykt via Amazon, og siden vi afsluttede samarbejdet med Amazon i slutningen af 2023, vil denne udgave ikke blive genoptrykt. Det var altså i overskuelig fremtid det sidste papireksemplar af bogen, der fandt et nyt hjem i går.

En ny papirudgave af bogen er ikke lige om hjørnet.