
Papirudgaven af Anne-Marie Vedsø Olesens novellesamling ‘Drift‘ er udsolgt. Der er ingen planer om at genoptrykke bogen, men heldigvis er de digitale udgaver stadig at finde på streaming og eReolen.

Papirudgaven af Anne-Marie Vedsø Olesens novellesamling ‘Drift‘ er udsolgt. Der er ingen planer om at genoptrykke bogen, men heldigvis er de digitale udgaver stadig at finde på streaming og eReolen.
Der er Krimimesse i Horsens i weekenden, 16.-17. marts 2024, og 2 Feet Entertainment har for første gang i otte år en stand på messen.

Standen finder du i Arresten, hvor vi sidder i Celle 164.
Her kan du både vinde bøger, købe bøger, få bøger signeret, få en snak med flere af forlagets forfattere, få kage, og hvad mere vil man have?
2 Feet Entertainment har i år hele to bøger nomineret til Horrorprisen, som uddeles på messen om lørdagen. Det finder sted klokken 13.00 i Snedkeriet. Efterfølgende er der i øvrigt interview med den heldige vinder samme sted. De nominerede fra 2 Feet Entertainment er ‘Drift‘ af Anne-Marie Vedsø Olesen og ‘Ubuden‘ af Teddy Vork.
Om søndagen kan en anden af forlagets forfattere, Steen Langstrup, opleves på scenen i Trykkeriet klokken 14.00, hvor han interviewes i selskab med Henriette Rostrup og Ole Christian Madsen om at skrive krimier ‘I krigens skygge’.
2 Feet Entertainment har i denne uge udgivet antologien ‘Poe’ som lydbog. Den er indlæst af Klaus K. Elmer.

Samtidig er udgivet en ny frisk e-bogsudgave af samme bog.
‘Poe’ indeholder fire makabre noveller, skrevet som hyldest til gysermesteren Edgar Allan Poe.
Novellerne er:
‘Orkestergraven’ af Anne-Marie Vedsø Olesen
‘Metro’ af Steen Langstrup
‘Ormekur’ af Rikke Schubart
‘Opløsning’ af Patrick Leis
Både lydbog og e-bog kan lånes, købes, streames, hvor du normalt finder dine digitale læseoplevelser.

Shortlisten med de fem nominerede til prisen Årets Danske Horrorudgivelse 2023 er netop kommet, og i år er der hele to bøger her fra 2 Feet Entertainment på listen. Det er første gang nogensinde, at vi har to titler blandt de nominerede, og i øvrigt tredje år i træk, at bøger herfra optræder på listen.
De fem nominerede er:
‘Drift‘ af Anne-Marie Vedsø Olesen, 2 Feet Entertainment

‘Ubuden‘ af Teddy Vork, 2 Feet Entertainment
‘I skyggen af Udgårdsø’ af C. C. Thybro, Read.Die.Repeat
‘En stormnat’ af Martin Schjönning, Kandor
‘Når frosten kommer’ af Aske Munk-Jørgensen, Superlux
Prisen uddeles af Dansk Horror Selskab på Krimimessen i Horsens.
Både Anne-Marie Vedsø Olesen og Teddy Vork har tidligere vundet prisen. Teddy Vork endda som den eneste nogensinde to gange.

Sådan hedder et temaet på forsiden af eReolen netop nu – og sørme om ikke Anne-Marie Vedsø Olesens novellesamling ‘Drift‘, som udkom her på forlaget tidligere i år, ikke bare er en af de bøger, der anbefales her, den er endda fremhævet på banneret.
Det er også en god bog, som vi er stolte af at have udgivet, og den kan skam også sagtens læses, selvom man ikke hader horror.
Just saying.