Fra Loch Ness til megalodon, Mikala Rosenkilde, Nyheder

I dag udkommer Mikala Rosenkildes ‘Fra Loch Ness til megalodon’

I dag har vi glædet os til her på 2 Feet Entertianment! For i dag udkommer Mikala Rosenkildes ‘Fra Loch Ness til megalodon‘ – en sprudlende rejse gennem alverdens kryptozoologiske mysterier … i vandet!

Der er allerede kommet tre anmeldelser! Og de er alle gode, så det er en dejlig torsdag.

“Mikala Rosenkilde formår på en overbevisende måde både at forholde sig åben, men også saglig i forhold til de mysterier, bogen handler om. Bogen er skruet godt sammen, og man sluger den med lige dele forundring og skepsis.”

Ibi-pippi, Kunstner

“Den er oplagt at have på skolebiblioteket, så alle nysgerrige børn kan dykke ned i dybet og væsnerne, der måske gemmer sig dernede.”

Fenja Søndergaard Terp, Fenjas Corner

“Mikala [Rosenkilde] dykker ned i de mange historier, som serveres med entusiasme og et drys humor … Jeg blev både klogere og godt underholdt under læsningen og kan kun varmt anbefale Fra Loch Ness til megalodon.”

Jette Holst, Gyseren

9 før døden - Steen Langstrup, Bogmesser og lign., Gysernoveller, Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder

Steen Langstrups ‘9 før døden’ udsolgt

Efter en veloverstået Skrækfest – Dark Market i Odense, må vi melde Steen Langstrups novellesamling ‘9 før døden‘ udsolgt.

Da den seneste udgave var udgivet og trykt via Amazon, og siden vi afsluttede samarbejdet med Amazon i slutningen af 2023, vil denne udgave ikke blive genoptrykt. Det var altså i overskuelig fremtid det sidste papireksemplar af bogen, der fandt et nyt hjem i går.

En ny papirudgave af bogen er ikke lige om hjørnet.

Edward F. Benson, Gysernoveller, Klassikere, Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder, Og ikke en fugl synger, Og ikke en fugl synger - Edward F. Benson

Edward F. Bensons ‘Og ikke en fugl synger’ udkommer i dag!

Edward F. Benson var med sine ‘spook stories’ en markant skikkelse i den tidlige gotiske gyserlitteratur, men er desværre kun sporadisk oversat til dansk, selvom hans gyserhistorier er sprudlende, fantasifulde, listige og nervepirrende som få. Benson var en særdeles alsidig og produktiv herre, der måske i dag bedst huskes for de humoristiske romaner om ‘Mapp & Lucia’, som dannede grundlag for tv-serien af samme navn fra 2014. Han var uddannet arkæolog og arbejdede som sådan i Egypten i en længere periode.

‘Og ikke en fugl synger’ er oversat af Christian Aalling.

Den vigtigste anmeldelse en bog får i Danmark er lektørudtalelsen, der danner grundlag for bibliotekernes indkøb, og den må man ofte vente flere uger på, men i dette tilfælde kom den allerede i går, altså dagen før bogen udkom. Den er skrevet af Peter Holm Rasmussen og er vidunderlig!

Der står blandt andet: “Vil få enhver fan af genren til at gispe af fryd … Det er virkelig på tide, at vi får præsenteret Benson på dansk, og i en oversættelse der er ham værdig.”

Jette Holst fra Gyseren har anmeldt på dagen med disse ord: “Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker skarptskårne gyserhistorier, hvor atmosfæren emmer af gotisk uhygge. Det viser Benson her, at han mestrer til fulde. Så er du også til stemningsfulde gysernoveller, hvor uhyggen er en del af hyggen, så læs ‘Og ikke en fugl synger’. Den kan varmt anbefales.”

Gucca kører i øjeblikket kampagne på bogen, hvor der er penge at spare!

Nyheder

Flere kryptozoologiske mysterier fra Mikala Rosenkilde

Den 7. marts udkommer Mikala Rosenkilde med en ny bog fuld af kryptozoologiske mysterier. Den hedder ‘Fra Loch Ness til megalodon‘ og som titlen antyder er fokus denne gang på mystiske væsner og dyr, der lever i vandet.

Gigantiske søslanger i verdenshavene. Nulevende fortidsøgler i europæiske søer og glimt af kæmpehajer fra en fjern fortid. 

Man kan godt begynde at glæde sig.

Anne-Marie Vedsø Olesen, Antologier, Novelle-tema, Nyheder, Poe, Steen Langstrup

Lydbog ude nu!

2 Feet Entertainment har i denne uge udgivet antologien ‘Poe’ som lydbog. Den er indlæst af Klaus K. Elmer.

Samtidig er udgivet en ny frisk e-bogsudgave af samme bog.

Poe’ indeholder fire makabre noveller, skrevet som hyldest til gysermesteren Edgar Allan Poe

Novellerne er:

‘Orkestergraven’ af Anne-Marie Vedsø Olesen

‘Metro’ af Steen Langstrup

‘Ormekur’ af Rikke Schubart

‘Opløsning’ af Patrick Leis

Både lydbog og e-bog kan lånes, købes, streames, hvor du normalt finder dine digitale læseoplevelser.