Dommerens hus, Klassikere, Novelle-tema, Nyheder

Novelle-tema: Vores klassiske noveller

Novelle-tema

Vi elsker noveller!

 


Klassiske noveller

 

Litteratur er en levende størrelse, hvis formål blandt andet er at forny, inspirere og føre os nye steder hen. At åbne os, overraske og gøre verden lidt større. Det nye har altid ret, så længe det tør være nyt. Men det betyder ikke, at alt det gamle mister sin værdi, det får bare en anden værdi og kan blive et vindue til, hvordan fortiden så sig selv, og netop derfor kan det bedste af det stadig tale til os. En ægte klassiker er evigt ung og mister aldrig sin aktualitet.

I forbindelse med vores novelle-tema har vi denne gang fokus på de klassiske noveller, der er udkommet her på 2 Feet Entertainment gennem årene. Du kan læse mere om dem ved at klikke lige HER.

Nyheder, SMS, SMS - Steen Langstrup, Steen Langstrup

Gys i en helt særlig klasse

Bogbloggen Krimiormen har i dag anmeldt Steen Langstrups novellesamling ‘SMS’.

Susanne Kjær Siedler giver fire stjerner og skriver blandt andet:

“Bogen er forholdsvis kort, kun små 100 sider. Alligevel så når læseren at blive nærmest skræmt til døde af de små noveller … Et fuldstændig fantastisk cover … Glæd dig til at dykke ned i fortællingerne. ”SMS” er absolut gys i en helt særlig klasse.”

Læs hele anmeldelsen HER.

1900, Antologier, Novelle-tema, Nyheder

Lydbog ude nu!

I dag udkommer antologien ‘1900’ som lydbog, indlæst af Klaus K. Elmer.

I løbet af ti noveller, ti meget forskellige gys, fører vejen forbi verdenskrige, pandemier, rock’n’roll, medicinske forsøg, dogmatisk kristendom, overtro, åndeseancer, psykiatriske hospitaler, BZ’ere, IT-svindlere, nazisme, sportsvogne, diskoteker, skøjtebaner, jagtselskaber, skrivemaskiner,  internet, leverpostej, bøgetræer og meget mere.

Henrik Harksen er idémand til antologien og har udvalgt de medvirkende forfattere. Horrorforsker Mathias Clasen har skrevet forord. De ti noveller, en for hvert årti, er skrevet af Thomas Strømsholt, Steen Langstrup, Teddy Vork, Martin Wangsgaard Jürgensen, Martin Schjönning, Carina Evytt, A. Silvestri, Sheila Eggenberger, Christian Reslow og Jonas Wilmann.

Lydbogen findes på langt de fleste streamingtjenester samt på eReolen.

Anmelderne skrev blandt andet:

“‘1900-Et århundredes tusmørke’ præsenterer læseren for 10 årtiers gys, velskrevet, fængslende og gyselige historier, der evner at komme helt ind under huden på læseren. Personligt er jeg ikke typen, der ser gys på skærmen, men denne antologi, fængede mig bestemt og indeholder gys for enhver smag … også min. ”1900-Et århundredes tusmørke” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til et godt gys, der stjæler din nattesøvn og giver lige den følelse indeni, som man elsker ved denne type historier.”

Susanne Kjær Seidler, Krimiormen

 

“En flot samling tusmørkefortællinger … fanger tiden og stemningen i de årtier, de er skrevet ind i … denne udgivelse [er] et must.”

Merete Trap, Lektørudtalelse

 

1900 er en yderst vellykket og underholdende antologi. I novellesamlinger plejer der at være en historie eller to som ikke rigtig fanger, men ikke her, og det er sjældent jeg oplever det. Temaet er godt fundet på, og de forskellige årtiers kendetegn kommer godt frem. Jeg må også fremhæve forsiden, der i første øjekast virker lidt kedelig og anonym, men når man kigger ordentlig efter, er den både smuk og dragende og har tråde til novellen Under blodbøgen af Teddy Vork”

Bjarne Jensen, Bogrummet

 

“Jeg har været begejstret under læsningen af 1900 – et århundredes tusmørke, der helt har levet op til mine forventninger. Antologien har 100% været værd at vente på.”

Jette Holst, Gyseren

Bram Stoker, Dommerens hus, Klassikere, Nyheder

Bram Stoker ‘Dommerens hus’ – nu ude som e-bog!

Novellesamlingen ‘Dommerens hus’ af Bram Stoker udkommer i dag som e-bog, således er bogen nu ude både i den lækre, lille papirudgave og som e-bog.

Det er i år 125 år siden, Bram Stokers hovedværk ‘Dracula’ udkom, og den kender vi alle sammen, om ikke andet fra film, men har du nogensinde læst andet af Bram Stoker? ‘Dommerens hus’ indeholder fem noveller, udvalgt og oversat af Steen Langstrup – fem, skarpe, gotiske gys, der viser Stokers alsidighed, som gyserforfatter.

E-bog kan streames, købes, lånes, hvor du normalt finder dine e-bøger.

Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder, SMS, SMS - Steen Langstrup, Steen Langstrup

‘SMS’ – ude som e-bog

Første udgivelse på 2 Feet Entertainments efterårsprogram er netop udkommet. Det er e-bogsudgaven af Steen Langstrup novellesamling ‘SMS’. Samlingen, der indeholder samtlige sms-noveller skrevet af Steen Langstrup, udkom tidligere i år som papirbog her på 2 Feet, men kan altså nu også læses som e-bog.

E-bogen er udgivet eksklusivt til eReolen og kan læse ved at klikke HER.

Samtidig er ‘SMS’ også udgivet som lydbog af Nota. Nota hed før i tiden Dansk Blindebibliotek og udgiver materiale specielt til ‘mennesker, der ikke kan læse almindelige trykte bøger.’ Man skal altså være godkendt bruger hos dem for at kunne lytte til lydbogen.

‘SMS’ indeholder historier om besatte mobiltelefoner, sms’er fra afdøde, terrorister, stalkere, juleuhygge, zombier, spøgelser og meget andet. Det er gys, spænding, minimalisme. Historier fortalt via sms-dialoger. 

Steen Langstrup har skrevet mange gode gys siden debuten med ‘Kat’ i 1995. Han er blevet kaldt Danmarks gyserkonge eller Grand old man of horror, og et par af hans tekster er filmatiseret, andre radiodramatiseret, og nogle er udgivet på andre sprog – blandt dem også et par af teksterne i denne samling. 

 

Anmelderne har skrevet om ‘SMS’:

“Sms-formen fungerer forbavsende godt på tryk med tydelige grafiske markeringer af, hvem der siger hvad. Den enkle form, med minimale informationer til læseren, giver ekstra kul til uhyggen, fordi man selv forestiller sig det, man ikke får at vide … Meget vellykket.”
— Lektørudtalelsen

“Det er både spændende og minimalistisk, hvilket igen er noget, der klæder genren, synes jeg. Fordi det enkle, i hvert fald for mig, har det med at gøre det uhyggelige endnu mere skræmmende. Samtidig med dette er sproget ligetil og dejligt let at læse.”
— Litteraterne

“Der er gys, der er mere uhyggelige gys og så er der Steen Langstrups versioner … Novellerne spiller i høj grad på det, vi ikke ved. De er let læste – og ret lette at huske bagefter, når der kommer en sms ind på mobilen sent om aftenen.”
— Bogvægten

“At læse en sms-novelle er meget anderledes end at læse en almindelig novelle. Forfatteren kommer ikke med personbeskrivelser, baggrundskulisser eller stemningsbeskrivelser. I stedet lever historien i meddelelserne, der sendes. Og det er overraskende, hvor virkningsfuldt det er i Steen Langstrups hænder. Selvom vi kun har dialogen lykkes det alligevel Langstrup at skabe stemningsfulde billeder i læserens fantasi, så historierne fremstår helstøbte. Det er godt gået.”
— Gyseren

“SMS er, med sin brug af korte sætninger og talesprog, meget læseværdig. Jeg er imponeret over, hvordan det er lykkedes Steen at skabe en helstøbt fortælling på så kort en tekst. Man udfordres på sin fantasi og dermed er det næsten ikke selve teksten men læserens fortolkninger der gør det helt uhyggeligt … Man kan fristes til at læse bogen i et stræk, men det vil være en skam. Personligt kunne jeg godt lide at reflektere over hver historie, fordi de hver især indeholdt så mange nuancer.”
— 
Cats, Books and Coffee

 

Bram Stoker, Dommerens hus, Klassikere, Nyheder

Et mustread for alle fans af genren

Bogblogger Louise Trankjær har netop anmeldt novellesamlingen ‘Dommerens Hus’ af Bram Stoker på bogbloggen Skriv for livet.

Hun skriver blandt andet:

“Alle historierne er stemningsfyldte, skarpe og velskrevne, og ganske enkelt et mustread for alle fans af genren og perioden.”

Hele anmeldelsen kan læses HER.