Gysernoveller, Novelle-tema, Nyheder, Teddy Vork, Ubuden, Ubuden - Teddy Vork

I dag udkommer Teddy Vorks novellesamling ‘Ubuden’

‘Ubuden’, Teddy Vorks nye novellesamling, udkom i dag – og nøj, hvor havde vi glædet os til at udgive den bog.

Teddy Vork er ikke bare blandt de allerbedste danske gyserforfattere, har som den eneste nogensinde vundet prisen for Årets danske horrorudgivelse’ to gange, sidst for romanen, ‘Mulm’, som filmatiseres netop nu, men oven i det så er novellesamlingen ‘Ubuden’ et strålende eksempel på, hvor vigtige noveller er, og hvorfor vi her på 2 Feet elsker noveller!

Men det kan vi jo sagtens sige. Noget andet er, hvad anmelderne mener.

Et følger et par citater fra dagens høst af anmeldelser:

“Teddy Vork beskriver som få det at leve med psykiske lidelser. Både med udgangspunkt i den syge og i den pårørende. I ‘Tomme kar’ følger vi den pårørendes blik og oplever, hvordan angsten og depressionen forvandler hans elskede til en fremmed, og hvordan han reagerer på det. Det er skræmmende, trist og forståeligt på én og samme tid … Efter min mening er Teddy Vork uovertruffen, når det gælder om at forvandle vores leverpostejsfarvede hverdagsliv til rædselsfulde mareridt. Alt hvad der føles sikkert og trygt, kan han med få ord så tvivl omkring, så man pludselige er ude af stand til at regne ud, hvad der er rigtigt, og hvad der er indbildt.”

Jette Holst, Gyseren

 

 

*****

“Vork mestrer horrorgenren, og han skriver godt og jordnært om vores værste mareridt.”

Bjarne Dahl Jensen, Bogrummet

 

 

****½

“Jeg tror altså, at jeg har fundet mig en favorit inden for dansk gys! Jeg synes virkelig, at Teddy Vork gør det godt, og jeg er ret begejstret for historierne i Ubuden.”

Camilla Henningsen, Litteraterne

 

 

“Virkelig en anbefalelsesværdig novellesamling. Dansk gys når det er bedst.”

Mikala Rosenkilde, Det blå bogskab

Drift - Anne-Marie Vedsø Olesen, Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder

“Jeg må læse noget mere af hende.”

På Bogbloggeren har Karen Møldrup Rasmussen netop anmeldt Anne-Marie Vedsø Olesens novellesamling ‘Drift’, og hun skriver begejstret:

“Man mærker næsten begæret, safterne og blodet løbe ud af siderne … Jeg har stadig til gode at læse Anne-Marie Vedsø Olsens Vølvens vej, men disse noveller har givet mig blod på tanden. Jeg må læse noget mere af hende.”

Hele anmeldelsen kan læses her.

Drift - Anne-Marie Vedsø Olesen, Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder

“Absolut en spændende udgivelse”

Horsens bibliotek har nogle forbilledelige bibliotekarer, og en af dem, Jette Holst, står bag bogbloggen ‘Gyseren’, hvor hun flittigt og grundigt anmelder især danske gyserbøger – og bøger i nabolaget af gys.

Således har hun netop anmeldt Anne-Marie Vedsø Olesens nye novellesamling ‘Drift’.

Hun skriver blandt andet:

“Jeg var godt underholdt under læsningen af Drift, hvis historier både giver røde kinder, kvalme og plads til refleksion. Anne-Marie skriver med patos, men det bliver aldrig overdrevent, og netop fordi hun ikke har en ironisk distance til fortællingerne, står de så stærkt. Absolut en spændende udgivelse.”

Hele anmeldelsen kan læse HER.

Drift - Anne-Marie Vedsø Olesen, Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder

“En helt ud til fingerspidserne medrivende bog.”

SoMe-boganmelderen Bettina Christiansen (BookMeblog) har anmeldt Anne-Marie Vedsø Olesens novellesamling ‘Drift’, der udkom i går.

Hun giver bogen disse ord med på vejen:

“Denne bog, som indeholder 6 små noveller, er en helt ud til fingerspidserne medrivende bog … helt fantastiske noveller … Jeg elsker fortællingerne og plottet bag historierne … tak for vildt god og medrivende læsning.”

 

‘Drift’ kan købes, hvor du normalt køber bøger. Den er hjemme på hylderne hos mange boghandlere rundt omkring i landet. Besøg dem, de har det også hårdt i disse tider. På internettet kan den blandt andet købes hos Gucca, lige HER.

Bram Stoker, Dommerens hus, Dommerens hus - Bram Stoker, Klassikere, Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder

Fem stjerner til ‘Dommerens hus’ – kun få bøger tilbage på lager!

Der er meget få eksemplarer tilbage på lager af Bram Stoker-novellesamlingen ‘Dommerens hus’, så det er ved at være sidste udkald, hvis den mangler i samlingen.

‘Dommerens hus’ indeholder fem noveller, udvalgt og oversat af Steen Langstrup,
og Bogvægtens Birte Strandby gav den fem stjerner og disse ord med på vejen:

“Hvis man ellers er til gys, og ikke er alt for bange for rotter, vampyrer, genfærd og vildfarne børn, så er de fem noveller nødvendig læsning.”

Hele anmeldelsen kan læses HER.

Bogen kan købes, hvor du normalt køber dine bøger, fx her hos Gucca.

Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder, SMS, SMS - Steen Langstrup, Steen Langstrup

‘SMS’ – ude som e-bog

Første udgivelse på 2 Feet Entertainments efterårsprogram er netop udkommet. Det er e-bogsudgaven af Steen Langstrup novellesamling ‘SMS’. Samlingen, der indeholder samtlige sms-noveller skrevet af Steen Langstrup, udkom tidligere i år som papirbog her på 2 Feet, men kan altså nu også læses som e-bog.

E-bogen er udgivet eksklusivt til eReolen og kan læse ved at klikke HER.

Samtidig er ‘SMS’ også udgivet som lydbog af Nota. Nota hed før i tiden Dansk Blindebibliotek og udgiver materiale specielt til ‘mennesker, der ikke kan læse almindelige trykte bøger.’ Man skal altså være godkendt bruger hos dem for at kunne lytte til lydbogen.

‘SMS’ indeholder historier om besatte mobiltelefoner, sms’er fra afdøde, terrorister, stalkere, juleuhygge, zombier, spøgelser og meget andet. Det er gys, spænding, minimalisme. Historier fortalt via sms-dialoger. 

Steen Langstrup har skrevet mange gode gys siden debuten med ‘Kat’ i 1995. Han er blevet kaldt Danmarks gyserkonge eller Grand old man of horror, og et par af hans tekster er filmatiseret, andre radiodramatiseret, og nogle er udgivet på andre sprog – blandt dem også et par af teksterne i denne samling. 

 

Anmelderne har skrevet om ‘SMS’:

“Sms-formen fungerer forbavsende godt på tryk med tydelige grafiske markeringer af, hvem der siger hvad. Den enkle form, med minimale informationer til læseren, giver ekstra kul til uhyggen, fordi man selv forestiller sig det, man ikke får at vide … Meget vellykket.”
— Lektørudtalelsen

“Det er både spændende og minimalistisk, hvilket igen er noget, der klæder genren, synes jeg. Fordi det enkle, i hvert fald for mig, har det med at gøre det uhyggelige endnu mere skræmmende. Samtidig med dette er sproget ligetil og dejligt let at læse.”
— Litteraterne

“Der er gys, der er mere uhyggelige gys og så er der Steen Langstrups versioner … Novellerne spiller i høj grad på det, vi ikke ved. De er let læste – og ret lette at huske bagefter, når der kommer en sms ind på mobilen sent om aftenen.”
— Bogvægten

“At læse en sms-novelle er meget anderledes end at læse en almindelig novelle. Forfatteren kommer ikke med personbeskrivelser, baggrundskulisser eller stemningsbeskrivelser. I stedet lever historien i meddelelserne, der sendes. Og det er overraskende, hvor virkningsfuldt det er i Steen Langstrups hænder. Selvom vi kun har dialogen lykkes det alligevel Langstrup at skabe stemningsfulde billeder i læserens fantasi, så historierne fremstår helstøbte. Det er godt gået.”
— Gyseren

“SMS er, med sin brug af korte sætninger og talesprog, meget læseværdig. Jeg er imponeret over, hvordan det er lykkedes Steen at skabe en helstøbt fortælling på så kort en tekst. Man udfordres på sin fantasi og dermed er det næsten ikke selve teksten men læserens fortolkninger der gør det helt uhyggeligt … Man kan fristes til at læse bogen i et stræk, men det vil være en skam. Personligt kunne jeg godt lide at reflektere over hver historie, fordi de hver især indeholdt så mange nuancer.”
— 
Cats, Books and Coffee