Nyheder, Steen Langstrup, Stikker

20 år siden ‘Stikker’ udkom

Førsteudgaven af Steen Langstrups ‘Stikker’ fra 2002.

På tirsdag er det 20 år siden, Steen Langstrups roman ‘Stikker’ udkom her på 2 Feet Entertainment, forlagets første udgivelse nogensinde.

Det var en intens spændingsroman med handlingen lagt i København 1994, under den tyske besættelse.

Siden da har 2 Feet Entertainment udgivet mange bøger af forskellige forfattere, kendte som mindre kendte, papirbøger, e-bøger, lydbøger, co-produceret en spillefilm, samarbejdet med museer, bogmesser, og vi er slet ikke færdige endnu.

Vi har helt fra første udgivelse haft fokus på kvalitet, kreative muligheder og nytænkning. 2 Feet startede som et forfatteroprør mod en tung, konservativ branche, hvor forfatternes rettigheder og ønsker kan blive glemt, når salgsafdelinger kræver mere af det samme på bekostning af vovemod, fantasi og idérigdom; når attituden let bliver, at forfatterne er heldige bare at blive udgivet, og det er forlagenes fortjeneste, at de bliver læst; når fokus i alt for høj grad er på aktualitet og kendte målgrupper, og backlister glemmes.

2 Feet forsøger at være et forlag, hvor arven fra dette oprør stadig mærkes.

Frygt fabrik fælde, Nyheder, Steen Langstrup

Nye samlede udgaver

Steen Langstrups anmelderroste roman ‘Frygt fabrik fælde’ er netop udkommet i både en samlet lydbogsudgave samt en samlet e-bogsudgave. Tidligere var lydbogen udgivet i ti episoder og e-bogen i to bind.

Steen Langstrup har i mere end 25 år været regnet blandt de bedste danske gyserforfattere, han kan både levere det snigende, drilske gys og den voldsomme og blodige horror. ‘Frygt fabrik fælde’ er begge dele, men også en historisk skildring af en overklassefamilies intriger og hemmeligheder, om undertrykkelse, løgn og forbandelser.

En gruppe urban explorers i selskab med en kunstfotograf besøger et gammelt fabriksområde i hjertet af København. Fabrikken har været nedlagt i årtier. Den har tilsyneladende fået lov til at ligge uberørt hen bag den høje mur, der omkranser området. Der er ingen tegn på, at der har været andre mennesker på fabrikken i mange år. Intet affald, ingen graffiti, ingen knuste ruder. Det er en lun sommerdag, den fredag gruppen besøger stedet. Alligevel er der noget ved fabrikken, der giver flere i gruppen en kold fornemmelse indeni. De er ikke alene på fabrikken. 

 

Anmelderne om ‘Frygt fabrik fælde’:

 

Søren Henrik Jacobsen, Skræk og rædsel:

“Persongalleriet er enormt, men vi taber på intet tidspunkt tråden … Det er som om, at forfatteren har sat sig for at bygge et korthus på 17 etager – og det korthus kollapser på intet tidspunkt. Meget imponerende … Danmark har flere dygtige horror-forfattere, men Steen Langstrup rager bare lige et hoved højere op end de andre – og i FRYGT FABRIK FÆLDE er han virkelig i sit es.”

 

Jannik Lunn, Bogpusheren:

*****

“Gysets mester har gjort det igen … Steen Langstrup tilbage i super topform … Langstrup har efter min mening skrevet sin hidtil bedste roman.”

 

Pia Bechmann, Litteratursiden:

“Steen Langstrup er en sand gysermester, der med ’Frygt fabrik Fælde’ i overlegen stil cementerer sit forfatterskab, som den danske grand old man inden for gysergenren.”

 

Bjarne Jensen, Bogrummet:

*****

“Den danske Stephen King, som han er blevet kaldt. Jeg synes nu han er lige en tak mere ond end King … En fremragende, dæmonisk spøgelseshistorie!”

 

Karoline Bloch, RomeoReviews:

“For hver side man bladrer bliver den mere og mere spændende.”

 

Dorte Thorsen, Danmarksbloggen:

*****

“For at det bliver skræmmende og væmmeligt – dét ved man, når forfatteren hedder Steen Langstrup.”

 

Jonas Dinesen, Bogblogger:

“Formår at komme helt ind i hoved og sjæl på sine karakterer.”

 

 Jette Holst, Gyseren:

“Steen Langstrup er altid god for en velfortalt historie, men denne gang er han tilbage i min yndlingsgenre – det rene gys – og han gør det forrygende. Få skriver så filmisk og nervepirrende som ham. Sproget er letlæst, men alligevel billedskabende og får scenerne i bogen til at udspille sig som en film bag øjenlågene hos læseren.”

Bogmesser og lign., Nyheder, Steen Langstrup

2 Feet Entertainment til Skrækfest i Odense på lørdag

På lørdag den 4. februar 2023 er der Skrækfest i Odense, og 2 Feet Entertainment vil for første gang være til stede med en stand på det tilstødende Dark Market, der har åbent fra klokken 11-18.

Vi har et udvalg af vores mørke bøger med til messepris, så kig forbi!

Dark Market findes i Borgernes hus, Østre Stationsvej 15 i Odense.

Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder, SMS, SMS - Steen Langstrup, Steen Langstrup

Tysk professor tager Steen Langstrups ‘SMS’ under behandling

Det tyske universitetsmedie ‘Neues Lesen Skandinavien’ har offentliggjort en længere tekst om Steen Langstrups novellesamling ‘SMS’, som udkom her på 2 Feet sidste år.

Pro. dr. Stephan Michael Schroder skriver blandt andet:

“‘I morgen skal du dø’ er ikke kun en novelle, der består af korte beskeder, men også autoreflekterende om korte beskeder: truslen om, hvad der sker, næres ikke mindst af erkendelsen af, at korte beskeder i tider, hvor mobiltelefonen er vores faste følgesvend, stalkeren er medium par excellence – som læseren også selv udsættes for via beskederne. Samtidig arbejder novellen – i hvert fald i sin oprindelige sms-form – æstetisk med den allerede omtalte mangel på medieforskel mellem fiktiv og ikke-fiktiv kommunikation, med udviskning af fiktion og hverdagsvirkelighed. Hvor vellykket denne æstetiske strategi var, ses ikke mindst af, at flere læsere anmeldte stalkeren til politiet efter at have modtaget de første korte beskeder.”

Er man god til tysk kan det læses lige  HER

Nyheder, SMS, SMS - Steen Langstrup, Steen Langstrup

Gys i en helt særlig klasse

Bogbloggen Krimiormen har i dag anmeldt Steen Langstrups novellesamling ‘SMS’.

Susanne Kjær Siedler giver fire stjerner og skriver blandt andet:

“Bogen er forholdsvis kort, kun små 100 sider. Alligevel så når læseren at blive nærmest skræmt til døde af de små noveller … Et fuldstændig fantastisk cover … Glæd dig til at dykke ned i fortællingerne. ”SMS” er absolut gys i en helt særlig klasse.”

Læs hele anmeldelsen HER.

Forvandling, Nyheder, Steen Langstrup

Steen Langstrups ‘Forvandling’ i lækker samlerudgave

Det er i år 25 år siden, Steen Langstrups roman ‘Forvandling’ udkom på Høst & søns forlag i 1997, og i den anledning har vi valgt at genudgive bogen i en lækker samlerudgave.

Teksten har fået en omgang, ny redigering, ny korrektur, og den præsenteres her i et ekstra stort format, 170 x 240 med brede flapper, i et lækkert vinrødt omslag. Det er bog, der skabt til at tage sig godt ud i bogreolen.

Samtidig har vi genudgivet ‘Forvandling’ som e-bog. Den seneste udgave var 10 år gammel og trængte til en omgang, så nu er også e-bogen tilgængelig i en nyredigeret udgave med samme flotte, vinrøde forside.

Under en rejse til Rumænien i 1994 plages Kasper af mareridt, men det er ikke det eneste tegn på, at noget er galt med ham. Sigøjnerne råber og spytter efter ham, gadehundene stikker af, og hans skægvækst tager til. En forvandling er igang. Hans kæreste, Mia, byder den mere dyriske side af ham velkommen, men Kasper plages; han kan ikke kende sig selv længere. Men forvandlingen er ikke til at stoppe. 

Pressen har blandt andet skrevet om ‘Forvandling’:

“Steen Langstrup er ét af Danmarks bedste bud på en spændingsforfatter i international klasse.”
Politiken

“Viser hvorfor Langstrup er det største danske gyser-talent i nyere tid … Idéen med at lade et parforholds dæmoner tage fysisk form er stærk.”
Berlingske Tidende

“Så historien fungerer på begge niveauer, som beretning om kærlighed og seksualitet og som en blodig skrækhistorie godt med stænk på habitten og de faste forestillinger.”
Weekendavisen

“Kampen mellem de onde og de gode kræfter er drivkraften i enhver god gyserroman, men når ondskaben pludselig skaber sympati og forståelse, så giver en uhyggelig historie mere end et godt gys. Den skaber også eftertanke. Steen Langstrups nye bog Forvandling er en af disse gysere, der hæver sig over det sort/hvide niveau.”
Frederiksborg Amts Avis