Bram Stoker, Dommerens hus, Klassikere, Nyheder

Et mustread for alle fans af genren

Bogblogger Louise Trankjær har netop anmeldt novellesamlingen ‘Dommerens Hus’ af Bram Stoker på bogbloggen Skriv for livet.

Hun skriver blandt andet:

“Alle historierne er stemningsfyldte, skarpe og velskrevne, og ganske enkelt et mustread for alle fans af genren og perioden.”

Hele anmeldelsen kan læses HER.

Novelle-tema, Om at læse noveller

Novelle-tema: Noveller skal nydes

Novelle-tema

Vi elsker noveller!

 

At nyde noveller, at give disse korte tekster den ro og opmærksomhed, de fortjener, er ingen let ting at gøre. Ofte udgives de i samlinger og antologier, og man kommer let til bare at læse derudaf, den ene efter den anden, som havde de været kapitler i en roman, men de er netop ikke kapitler i en roman, de er små selvstændige historier, scener, følelser, billeder, glimt, og de bør ikke læses hurtigst muligt, det handler ikke om at nå videre, det handler om at få det hele med, om at lade dem synke ind, få ro, om at nyde dem.

Noveller skal nydes. En ad gangen. De skal læses, gerne langsomt, og så skal de have tid til at bundfælle sig, klinge af, folde sig ud. En novelle fortjener et efterspil. En fordøjelse, inden man går videre med den næste.

Man går heller ikke ind på en gourmetrestaurant og voldæder uden at smage på maden og vinen, vel? Det er snyde sig selv. Du har måske også selv prøvet at komme til at spise en æske fyldt chokolade lidt for hurtigt – og så sidder man der med kvalme og kan egentligt ikke huske, hvordan noget af det smagte, fordi man bare proppede det i munden.

Noveller er som gourmet, som dyr, fyldt chokolade. De kan være en ekstrem nydelse, de bedste af dem, men læser man dem uden at tage sig tid og vise sig selv og teksten den nødvendige respekt, så snyder man selv, så spilder man en glæde. Og man vil ikke om de er gode eller dårlige, for man har bare proppet sig, men ikke fordøjet, ikke nydt.

Nej, ikke alle noveller er lige gode, lige som alt gourmet eller dyr chokolade ikke er lige fantastisk, men tager man ikke tid til at smage på det, så kan man ikke kende forskel.

Ja, noveller er lidt besværlige. Vi lever i en tid, hvor det dovne valg let foretrækkes. Uendelige tv-serier fremfor film, for så er man fri for at vælge hele tiden, man kan bare stene videre uden at tage stilling. Murstensromaner fremfor kortere tekster af samme grund? Man orker dårligt at skulle ulejlige sig med at tage stilling. Bare mere. Mere. Af det samme. Noget, man ved, hvad er. Noget let. Og ja, det er besværligt at læse noveller. Det er besværligt at give sig tid, at vælge nyt hele tiden, de er jo så pokkers korte.

Noveller er besværlige. Men intet, der er noget værd, er let. Intet kommer af sig selv.

Noveller er små, gemte diamanter, det antydede, det åbne, det sansede, det uforklarede, det nærværende, det drilske, det levende.

Noveller kræver tid, respekt og opmærksomhed. Giv dem det, og de åbner sig. Giv dem det, og de åbner dig.

Antologier, Novelle-tema, Nyheder

Novelle-tema: Vores antologier

Novelle-tema

Vi elsker noveller!

 

Antologier

En antologi er en samling noveller (eller andre tekster) skrevet af forskellige forfattere, modsat en novellesamling, hvor alle noveller er skrevet af samme forfatter. Antologier udgives ofte med et fælles tema, som novellerne er skrevet eller udvalgt efter. 

 

Antologier kan være et perfekt sted at lære nye forfatterskaber at kende eller udvide sit kendskab til gamle klassikere. Mange forfattere starter karriere med en novelle i en antologi, og der udkommer mange gode antologier på dansk hvert eneste år.

 

I forbindelse med vores novelle-tema har vi denne gang fokus på de antologier, der er udkommet her på 2 Feet Entertainment gennem årene. Du kan læse mere om dem ved at klikke lige HER.

 

Bram Stoker, Dommerens hus, Klassikere, Nyheder

“Bør stå i alle samlinger” – lektørudtalelse til ‘Dommerens hus’

Lektørudtalelsen af vores seneste udgivelse, novellesamlingen ‘Dommerens hus’ af Bram Stoker, er netop kommet.

Den er skrevet af Jacob Holm Krogsøe, der blandt andet skriver:

“Dragende og lækker med en herlig forside …
Kort sagt en frydefuld læseoplevelse …
Alle novellerne er af høj kvalitet …
Herlig lille udgivelse. Bør stå i alle samlinger.”

Så der er glæde og taknemlighed her på 2 Feet i dag.

Novelle-tema, Nyheder

Novelle-tema hos 2 Feet Entertainment

Vi vil gerne slå et slag for novellen, en litterær form, som kan forekomme en smule overset, men fortjener at blive læst og værdsat på sine egne præmisser.

Vi elsker nemlig noveller og håber, at vi kan være med at bringe novellen mere frem i lyset, så flere vil få glæde af de korte teksters mirakler. De kan nemlig noget, som de længere og tungere ting ikke kan, man skal bare forstå at nyde dem rigtigt.

Fremover vil der her på denne side komme forskellige indlæg og tanker om kærligheden til novellen – og den gave det er at læse dem ordentligt.

2 Feet Entertainment har allerede udgivet mange noveller, af mange forfattere, nye som klassikere – og der er flere på vej. De vil også blive omtalt her.

Så kig forbi! Det bliver godt!

Nyheder

Travlt forår på 2 Feet Entertainment

Der har aldrig været så travlt på redaktionskontoret på 2 Feet Entertainment som dette forår. Ja, første halvår af 2022, det man i forlagsverdenen kalder forårsprogrammet.

Foråret har budt på det tætteste udgivelsesprogram i 2 Feets historie med syv e-bogsudgivelser, tre papirbogsudgivelser og en enkelt lydbog.

Vi har i løbet af foråret udgivet tekster af Bram Stoker, Daniel Henriksen, Teddy Vork, Thomas Strømsholt, Martin Schjönning, Martin Wangsgaard Jürgensen, Carina Evytt, A. Silvestri, Sheila Eggenberger, Christian Reslow, Jonas Wilmann og Steen Langstrup.

Samtidig har vi haft travlt med at forberede efterårsprogrammet og ikke mindst sat spændende projekter i gang til udgivelse i 2023.

Der er meget at glæde sig til, det tør vi godt love.

Og husk, nu sommerferien står for døren, at en god sommer kræver gode bøger.

Måske en bog fra vores forårsprogram kan friste?

Papirbøgerne:
— kan lånes på biblioteket, købes hos boghandlerne

‘Dommerens hus’ — Novellesamling af Bram Stoker
‘1900 – et århundredes tusmørke’ — Gyserantologi
‘SMS’ — Novellesamling af Steen Langstrup

E-bøgerne:
— kan lånes på eReolen, købes online og streames

‘Dukkehuset’ — Roman af Daniel Henriksen
‘In Absentia’ — Roman af Daniel Henriksen
‘Ad Nauseam’ — Roman af Daniel Henriksen
‘1900 – et århundredes tusmørke’ — Gyserantologi
‘Amerikansk olie’ — Novellesamling af Steen Langstrup
‘Forfattersind’ — Nonfiction af Steen Langstrup
‘Hjælp, jeg vil skrive en bestseller’ — Nonfiction af Steen Langstrup

Lydbogen:
— kan lånes på eReolen, købes online og streames

‘Amerikansk olie’ — Novellesamling af Steen Langstrup

God sommer!
— Vi vender tilbage med nye udgivelser til august!