
Robert Louis Stevensons ‘Fruen af havet‘, den sjette bog i 2 Feet Klassiker-serien, er nu ude som e-bog. Den lånes og streames, hvor du normalt finder dine e-bøger.
Den skotske forfatter Robert Louis Stevenson (1850-1894) udgav i 1886 et af de absolut vigtigste værker i gysergenrens historie ‘The Strange Case of Dr Jekyll and Mr Hyde’ og er alene derfor selvskrevet til at optræde i denne serie af små bøger med fokus på den klassiske gotiske gyserlitteratur.
De to noveller, som vi præsenterer i denne bog i Christian Aallings oversættelse, er først den intense ‘Ollala’, der sanseligt snor sig om vampyrgenren, dog uden at forfalde til rituelle forklaringer eller bekende sig endeligt til overtroen, samt ‘Fruen af havet’, en spøgelseshistorie frit bygget over et par kapitler i den islandske ‘Ørboernes Saga’.
Begge er så vidt vides ikke tidligere oversat til dansk.
“Det bliver næsten ikke mere gotisk end denne, da der er gamle slotte, gamle familier, gamle hemmeligheder, umulig kærlighed og ikke mindst noget ukendt og skræmmende.”
Thomas Winther, Himmelskibet
“Det er en fornøjelse at sidde med de fine små bøger fra 2 Feet Entertainments klassiker-serie. Der er kælet for hver eneste titel, lige fra udvælgelsen, over layoutet til oversættelsen.”
Jette Holst, Gyseren
******
“En skøn tilføjelse til de mange gotiske noveller, der nu pryder min reol. Som et friskt pust, som giver historierne liv og skønhed, hvor det grimme ellers tit får lov at fylde.”
Ida Marie Mortensen, Vores bogreol
******
“Jeg kan bedst lide den sidste novelle. Måske fordi den foregår omkring vikingetiden.”
Nomi Bookreader
*****
“Der er noget over disse små bøger, dels er de gode læseoplevelser men også behagelige at have i hånden og lette at tage med sig. Forlaget har været rigtig gode til at finde mangeartede noveller frem af datidens store gotiske forfattere, hvilket gør serien til en skøn samling af små perler.”
Ulla Weishaupt, Bogrummet
“Et af de vigtigste forfatterskaber indenfor gotiske gys … Anbefales bredt indkøbt.”
Merete Trap, Lektørudtalelse
****
“En meget speciel bog at få fingrene i, hvis man er fan af den gotiske genre og R. L. Stevenson!”
Annasophia Tornsgaard, A Literary Journey