Antologier, Novelle-tema, Nyheder, Sommernat

E-bogsudgaven af ‘Sommernat’ er ude nu!

Sommernat‘ er en samling erotiske noveller om kvinder, der vover at gribe livet og natten og chancen, når den er der.

Antologien består af tre noveller skrevet af Mette Sejrbo og Philippa Phi og udkom på papir midt i juni. I dag følges den af en e-bogsudgave, som kan streames, lånes, købes, læses, hvor du normalt finder dine e-bøger. Fx. på eReolen.

Anmelderne skrev blandt andet:

“Tre sexede og erotiske noveller, som alle har kvindens lyst i centrum. Det hele er velskrevet og hedt.”
Maria Sjøblom, Lektørudtalelse

“Tre velskrevne og dampende varme fortællinger, der fortæller om kvinder med helt klare idéer om, hvad de vil, men som alligevel ender med at overraske sig selv, da de vover sig ud i affærer med mennesker, som enten er af samme køn som dem, er yngre eller for Gabriels vedkommende, har et synshandikap. Alle tre noveller er vedkommende og levende fortalt.”
Jette Holmgaard Greibe, Bibliotekar

“Alle tre noveller har et islæt af noget som man kan lære af. Den første at man nogen gange skal prøve nye ting uden at stille spørgsmål. Den anden at alder ikke er afgørende, og så den tredje, som er med til at nedbryde skamfølelse .En anbefaling værd!”
Inge Jørgensen, Hverdagens Baggård

Antologier, Nyheder, Sommernat

‘Sommernat’ udkommer i dag

I dag udkommer antologien ‘Sommernat’, der består af tre lange noveller skrevet af Mette Sejrbo og Philippa Phi.

Den lune sommernat sitrer af frihed og eventyr til den, der tør gribe livet, når chancen og lysten byder sig til, måske bare for en nat, måske for mere, måske fordi vi kun lever en gang. 

Denne samling rummer tre historier om kvinder, der søger erotikken og tør tage føringen eller lade sig føre ind i sommernattens mørke, hvor alt kan ske, for den unge, som for den modne kvinde. 

Mette Sejrbo, af landets mest populære fantasyforfattere, og debutanten Philippa Phi er gået sammen om denne intense og velskrevne bog.  

Kom med mig - Philippa Phi, Nyheder, PinkErotica, Sensommerjazz - Mette Sejrbo

Efteråret starter i det frække hjørne

Her på 2 Feet Entertainment har vi taget hul på efterårets udgivelser, der dette efterår alle vil være digitale, med to frække, erotiske historier, både som e-bøger og lydbøger.

Det er sensommererotik, skrevet af forfattere, der kan deres kram. Dampende hede fortællinger om tilfældige møder i sensommerens lune nætter. Frække, vovede og lækkert skrevet. Som champagne og chokolade, blød whisky og jazz, sitrende læber mod nøgen hud.

De kan streames eller købes, hvor du normalt finder dine e- og lydbøger. God fornøjelse! Sommeren er ikke helt forbi endnu, vel? Kom med!

Kom med mig - Philippa Phi, Novelle-tema, Nyheder, PinkErotica, Sensommerjazz - Mette Sejrbo

PinkErotica – nyt erotisk brand fra 2 Feet Entertainment

Det er valentinsdag i dag, og i den anledning lancerer vi et nyt erotisk brand her på 2 Feet Entertainment: PinkErotica.

PinkErotica er lydbøger af en til to timers længde, frække, sanselige, sensuelle erotiske historier til en hyggeaften alene eller med sin partner. De er lange nok til at rumme både personer, opbygning og en fræk historie. Det er ikke bare lige på og hårdt, eller 10 timers tung romance.

De to første lydbøger, begge indlæst af Mikala Rosenkilde, er ude nu, og kan streames eller købes, hvor du normalt finder dine lydbøger. Flere titler er på vej.

 

Sensommerjazz

Mette Sejrbo

 

PinkErotica – erotiske lydbøger til en fræk aften, alene eller sammen med din partner.

’Sensommerjazz’ er historien om en moden kvinde og en yngre mand, om saxofon, blød jazz og varm elskov.

 

 

Kom med mig

Philippa Phi

Lydbog

PinkErotica – erotiske lydbøger til en fræk aften, alene eller sammen med din partner.

‘Kom med mig’ er et lesbisk eventyr om at give slip, vove at udfordre sin egen identitet og bare for en nat lade tingene ske.