Fra sabelkatte til levende drager, Mikala Rosenkilde, Nyheder

Mikala Rosenkildes ‘Fra sabelkatte til levende drager’ ude som lydbog og e-bog

Mikala Rosenkildes kryptozoologiske fagbog ‘Fra sabelkatte til levende drager’ er nu ude som lydbog og e-bog.

Disse kan lånes på eReolen, streames på Mofibo, Nextory, Bookmate, BookBeat, Saxo, Bog & ide og Podimo, samt bruges i undervisning via BookBites.

Lydbogen er indlæst af Mikala Rosenkilde selv, samme stemme du måske kender fra podcasten ‘De mystiske dyr’, som bogen bygger på.

‘Fra sabelkatte til levende drager’ udkom tidligere på året i en lækker papirudgave, som naturligvis stadig er i handlen og kan lånes på landets mange gode biblioteker. Den har siden fået et hav af glade anmeldelser og anbefalinger med på vejen.

 

 

“Læsning af ‘Fra sabelkatte til levende drager’ er lige så spændende som de bedste afsnit af X-files og kan læses af alle aldre … Rosenkilde udfører den genistreg at forklare og afmystificere rigtig mange af de beskrevne dyr for til gengæld at fokusere på det rigtig spændende og stille spørgsmål ved en masse af det, der – måske, måske ikke – kunne være rigtigt.” 

Anne Dencker Bædkel, Himmelskibet

 

“I dag har jeg læst bogen i et stræk. Den er både velskrevet og voldsomt underholdende … Det er sjældent jeg støder på bøger, der i den grad kan vække barndommens fascination over det uforståelige til live igen. Det formår Mikala Rosenkilde til fulde med denne bog … Uanset om man tror på den slags historier eller ej, så bør man ikke snyde sig selv for at læse disse utrolige fortællinger. Det er virkelig lang tid siden, at jeg sidst har følt mig bedre underholdt af en læseoplevelse.”

Ibi-pippi, kunstner.

 

*****

“For mig, der elsker kryptozoologi, så er den virkelig et tiltrængt værk i verdensklasse … En fantastisk bog, og den får en hædersplads på min omfattende zoologi-hylde. Som nævnt i denne sides beskrivelse, så er jeg ikke verdens hurtigste læser, men hold nu op, hvor jeg fløj igennem denne perles +200 sider, for jeg kunne slet ikke lægge den fra mig. Med fare for at miste al ydmyghed, så har jeg sjældent læst bøger om dyr, der har overrasket mig og rokket så meget ved mine opfattelser af verden, som denne har … Læs endelig bogen selv og skab dig dine egne meninger om emnet! Tro mig: Du vil blive overrasket over at opdage, at vi lever i en verden så stor.”

Duprée Bigum, Forfatter og illustrator.

 

 

“Mikala står bag den fantastiske podcast ‘De mystiske dyr’ og hun ved virkelig hvad hun taler om. Hvis du er interesseret i kryptozoologi kan både bog og podcast VARMT anbefales!”

Haidi Wigger Claris, forfatter.

 

“Fra sabelkatte til levende drager er interessant læsning fuld af overraskende skabninger. Her er næsten tale om en slags opslagsværk, som giver et overblik over forskellige dyr/skabninger. Det gør, at man sagtens kan gå til og fra læsningen. Jeg ville elske at få endnu et bind i serie om havets mystiske skabninger.”

Jette Holst, Gyseren.

 

 

“‘Fra sabelkatte til levende drager’ [er] velskrevet og tilpas balanceret mellem de fakta, vi kender om de dyr, bogen bearbejder, og spørgsmål til om dyrene mon stadig lever derude et sted.”

Ida Schøler, Please just let me read.

 

 

“Det er enormt spændende hvordan arter udvikler sig og tilpasser sig naturens udvikling og ikke mindst menneskes påvirkning heraf, herunder hvordan nogle dyr formår at overleve skjult i mange år.”

Caroline Hjæresen Pedersen, Hjaersen bogblog.

 

 

“Kryptozoologi er bare sindssygt spændende og forfatteren laver også podcasten “De mystiske dyr” som bogen er skrevet efter. Rigtig fin bog og spændende podcast. Min mand skal til Krakow senere på året. Jeg må få ham ned og se drageknogler ved Domkirken.”

Marie Rehfeld, Mydailybookdenmark.

 

 

****

“Det er relativt sjældent jeg læser nonfiktion, men denne her lød virkelig interessant, og jeg blev bestemt ikke skuffet. Mikala [Rosenkilde] skriver i et nutidigt sprog med en passende distance til de utrolige fortællinger.”

Marisa Søby, Instagram.

****

“Jeg vil gerne læse flere af denne slags bøger. Det var et hyggeligt besøg i en verden, der tidligere optog mig meget. At jeg ikke blev træt af bogen, selvom jeg allerede ved en masse om emnet, og at jeg læste den på to dage, er endnu et bonus til bogen.”

Naomi Ulv Hagelberg, Interaktiv anmeldelse på Facebook.

 

 

“Jeg bliver opslugt af fortællingerne, af de spændende dyr og væsner, og Mikala Rosenkilde skriver godt, så jeg er underholdt. Man kan sagtens læse bogen som fiktion, og stadig få en god læseoplevelse. Samtidig pirre den til ens nysgerrighed og herhjemme havde vi flere gode snakke, efter Martha havde læst bogen, om både dyrearter og mystiske observationer.”

Skolebibliotekaren Lene, Instagram.

 

 

****

“Blev straks opslugt af bogen, og de spændende historier om møder med dyr, der ikke burde findes.” 

Martha, Barnafbøger.

 

 

“Bag det flotte omslag gemmer sig kort sagt en dragende og spændende læseoplevelse.“

Helene Andersen, Krogenibogen.

 

 

“Bogen er skrevet forståligt og læseligt og har et stabilt flow hele vejen igennem … man føler sig [som] en del af beretningerne.“

Maria, Mullesbogblog.

 

 

“Jeg ser personligt disse fortællinger, og derved bogen, som lidt mystisk krydderi til min ellers meget idenskabsbaserede virkelighed. “

Nanna Dahl, Læsefryd.

 

 

“En fremragende bog, der kan stå som en appetitvækker til dem, der kan finde en dybere interesse for emnet.”

Flemming Dalsgaard, forfatter.

 

****

“Underholdende og herlig læsning.”

Line Dalbro, Forestilling om paradis.

 

****

“Absolut velskrevet også med en tilpas skepsis.”

Mor_datter_bogdragerne.

 

 

“Det er nogle spændende fortællinger forfatteren giver os. Om mange forskellige kendte og mindre kendte dyr og myterne om dem.”

Julie Mørup, Julie the Bookcat.

 

 

“Lige noget for mig, som er kæmpe fan af det overnaturlige, mystiske og eventyrlige.”

Kitt Bay, Bog_entusiasten.

 

 

“Hyggelig læsning, der faktisk fik mig til at spekulere.”

Tanja Jensen, Rejsen i litteraturen.

 

 

“Holder en fanget i en masse spændende historier og viden.”

Malou Meyer, Mrs Siphora’s Athenaeum.

 

 

“Hvis man synes om fantastiske og nogle gange måske lidt for fantasifulde beretninger om væsner, der logisk set ikke burde findes i vores nærhed, men måske alligevel gør det, er det en fin samling at starte med.”

Fenja Terp, Fenjas Corner.

Drift - Anne-Marie Vedsø Olesen, Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder

Anne-Marie Vedsø Olesens ‘Drift’ ude i digitale udgaver

I dag udkommer de digitale udgaver af Anne-Marie Vedsø Olesens novellesamling ‘Drift’, altså både lydbog og e-bog.

Lydbogen er indlæst af Klaus Elmer.

Begge udgaver kan lånes på eReolen eller streames på de førende streamingtjenester.

 

Anne-Marie Vedsø Olesens noveller er korte dramaer med store armbevægelser og sitrende nerve. Om mennesker i drifternes vold, kærlighedens destruktive sider, begær og undergang. Der står noget på spil, der ofres alt, der leves fuldt ud. Der brændes op.

 

 

Papirudgaven udkom her på forlaget i januar og fik disse roser med fra anmelderne:

“‘Drift’ indeholder nogle ret stærke noveller, der ikke kun viser kærlighedens destruktive sider, men også giver et indblik i de mørkeste afkroge af menneskets sind, og hvor langt vi er villige til at gå, når vi er drevet af begær. Det var interessant læsning, og samtidig er novellerne virkelig velskrevet med en god balance. Novellerne er nemlig skåret helt ind til benet, hvorved det uhyggelige i balancen mellem begær og undergang bliver dét stærkere.”

Camilla Henningsen, Litteraterne

 

“Denne bog, som indeholder 6 små noveller, er en helt ud til fingerspidserne medrivende bog … helt fantastiske noveller … Jeg elsker fortællingerne og plottet bag historierne … tak for vildt god og medrivende læsning.”

Bettina Christiansen, BookMeblog

 

“Anne-Marie Vedsø Olesen skriver sikkert om store, ofte etiske og moralske dilemmaer … kan med få sætninger lave indgående karakteristikker af mennesker og deres relationer.”

Lis Kjeldsmark Gregersen, Lektørudtalelse

 

“Jeg var godt underholdt under læsningen af Drift, hvis historier både giver røde kinder, kvalme og plads til refleksion. Anne-Marie skriver med patos, men det bliver aldrig overdrevent, og netop fordi hun ikke har en ironisk distance til fortællingerne, står de så stærkt. Absolut en spændende udgivelse.”

Jette Holst, Gyseren

 

“Man mærker næsten begæret, safterne og blodet løbe ud af siderne … Jeg har stadig til gode at læse Anne-Marie Vedsø Olsens ‘Vølvens vej’, men disse noveller har givet mig blod på tanden. Jeg må læse noget mere af hende.”

Karen Møldrup Rasmussen, Bogblogger

 

*****

“Små noveller der evner at fastholde og fængsle i en helt særlig grad … Mine varmeste anbefalinger, skal lyde til denne fantastiske samling af noveller, det må du ikke lade dig selv snyde for. Jeg var stærkt underholdt hele vejen igennem bogen. ”

Susanne Seidler, Krimiormen

 

“Uhyrlig splatter-sex.”

Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

 

“Det er noveller lidt ud over det sædvanlige … man kan ikke helt få dem ud af systemet efter de er læst. ”

Ulla Weishaupt, Bogrummet

Kom med mig - Philippa Phi, Novelle-tema, Nyheder, PinkErotica, Sensommerjazz - Mette Sejrbo

PinkErotica – nyt erotisk brand fra 2 Feet Entertainment

Det er valentinsdag i dag, og i den anledning lancerer vi et nyt erotisk brand her på 2 Feet Entertainment: PinkErotica.

PinkErotica er lydbøger af en til to timers længde, frække, sanselige, sensuelle erotiske historier til en hyggeaften alene eller med sin partner. De er lange nok til at rumme både personer, opbygning og en fræk historie. Det er ikke bare lige på og hårdt, eller 10 timers tung romance.

De to første lydbøger, begge indlæst af Mikala Rosenkilde, er ude nu, og kan streames eller købes, hvor du normalt finder dine lydbøger. Flere titler er på vej.

 

Sensommerjazz

Mette Sejrbo

 

PinkErotica – erotiske lydbøger til en fræk aften, alene eller sammen med din partner.

’Sensommerjazz’ er historien om en moden kvinde og en yngre mand, om saxofon, blød jazz og varm elskov.

 

 

Kom med mig

Philippa Phi

Lydbog

PinkErotica – erotiske lydbøger til en fræk aften, alene eller sammen med din partner.

‘Kom med mig’ er et lesbisk eventyr om at give slip, vove at udfordre sin egen identitet og bare for en nat lade tingene ske.

 

 

Frygt fabrik fælde, Nyheder, Steen Langstrup

Nye samlede udgaver

Steen Langstrups anmelderroste roman ‘Frygt fabrik fælde’ er netop udkommet i både en samlet lydbogsudgave samt en samlet e-bogsudgave. Tidligere var lydbogen udgivet i ti episoder og e-bogen i to bind.

Steen Langstrup har i mere end 25 år været regnet blandt de bedste danske gyserforfattere, han kan både levere det snigende, drilske gys og den voldsomme og blodige horror. ‘Frygt fabrik fælde’ er begge dele, men også en historisk skildring af en overklassefamilies intriger og hemmeligheder, om undertrykkelse, løgn og forbandelser.

En gruppe urban explorers i selskab med en kunstfotograf besøger et gammelt fabriksområde i hjertet af København. Fabrikken har været nedlagt i årtier. Den har tilsyneladende fået lov til at ligge uberørt hen bag den høje mur, der omkranser området. Der er ingen tegn på, at der har været andre mennesker på fabrikken i mange år. Intet affald, ingen graffiti, ingen knuste ruder. Det er en lun sommerdag, den fredag gruppen besøger stedet. Alligevel er der noget ved fabrikken, der giver flere i gruppen en kold fornemmelse indeni. De er ikke alene på fabrikken. 

 

Anmelderne om ‘Frygt fabrik fælde’:

 

Søren Henrik Jacobsen, Skræk og rædsel:

“Persongalleriet er enormt, men vi taber på intet tidspunkt tråden … Det er som om, at forfatteren har sat sig for at bygge et korthus på 17 etager – og det korthus kollapser på intet tidspunkt. Meget imponerende … Danmark har flere dygtige horror-forfattere, men Steen Langstrup rager bare lige et hoved højere op end de andre – og i FRYGT FABRIK FÆLDE er han virkelig i sit es.”

 

Jannik Lunn, Bogpusheren:

*****

“Gysets mester har gjort det igen … Steen Langstrup tilbage i super topform … Langstrup har efter min mening skrevet sin hidtil bedste roman.”

 

Pia Bechmann, Litteratursiden:

“Steen Langstrup er en sand gysermester, der med ’Frygt fabrik Fælde’ i overlegen stil cementerer sit forfatterskab, som den danske grand old man inden for gysergenren.”

 

Bjarne Jensen, Bogrummet:

*****

“Den danske Stephen King, som han er blevet kaldt. Jeg synes nu han er lige en tak mere ond end King … En fremragende, dæmonisk spøgelseshistorie!”

 

Karoline Bloch, RomeoReviews:

“For hver side man bladrer bliver den mere og mere spændende.”

 

Dorte Thorsen, Danmarksbloggen:

*****

“For at det bliver skræmmende og væmmeligt – dét ved man, når forfatteren hedder Steen Langstrup.”

 

Jonas Dinesen, Bogblogger:

“Formår at komme helt ind i hoved og sjæl på sine karakterer.”

 

 Jette Holst, Gyseren:

“Steen Langstrup er altid god for en velfortalt historie, men denne gang er han tilbage i min yndlingsgenre – det rene gys – og han gør det forrygende. Få skriver så filmisk og nervepirrende som ham. Sproget er letlæst, men alligevel billedskabende og får scenerne i bogen til at udspille sig som en film bag øjenlågene hos læseren.”

Bram Stoker, Dommerens hus, Klassikere, Novellesamlinger, Nyheder

Bram Stokers ‘Dommerens hus’ er nu ude som lydbog

På 2 Feet har vi travlt med at forberede næste års udgivelser, og der er meget at glæde sig til, men vi har lige en sidste udgivelse i år, som er ude nu. Det er Bram Stoker-novellesamlingen ‘Dommerens hus’, som lige er udkommet som lydbog. Lydbogen er indlæst af Klaus K. Elmer, og du finder den, hvor du normalt finder dine lydbøger, fx lige her på eReolen.

 

Anmelderne har skrevet:

 

“Dragende og lækker med en herlig forside … Kort sagt en frydefuld læseoplevelse … Alle novellerne er af høj kvalitet … Herlig lille udgivelse. Bør stå i alle samlinger.”

Jacob Holm Krogsø, Lektørudtalelsen

 

*****

Det er en fremragende oversættelse, der virker tro mod de gamle ord. Det er så skuffende at læse oversættelser, der har fået reduceret deres lixtal. Det er ikke tilfældet her, så jeg kan klart anbefale den. Da historierne er korte, så læs dem eventuelt højt, én pr nat, for din sengepartner.”
Naomi Ulv Hagelberg, Facebook-bogblogger

 

*****

“Giver et rigtig fint blik ind i Draculas faders bagkatalog. Historierne indeholder en passende mængde gys, hvis du er til historier skrevet i gysergenrens barndom. Jeg var rigtig godt underholdt undervejs i disse 5 meget forskellige historier der kulminerer på rette vis i bogens sidste historie om Draculas gæst … I tilgift så er ”Dommerens hus” litteratur som du kan dykke ned i på ganske få timer og alligevel give dig et stort udbytte.”

Susanne Kjær Seidler, Krimiormen

 

“De fem noveller viser en stor emnemæssig bredde af Stokers forfatterskab, og for mig var især ‘De dobbeltfødtes dødsdom’ overraskende … Så hvis du også er vild med gotiske gys fra Victoria-tiden, eller du har lyst til at læse andet af Bram Stoker end Dracula, så grib fat i Dommerens hus. Her er både gys og gru til de lange sommeraftener.”

Jette Holst, Gyseren

 

“Alle historierne er stemningsfyldte, skarpe og velskrevne, og ganske enkelt et mustread for alle fans af genren og perioden.”

Louise Trankjær, Skriv for livet

1900, Antologier, Novelle-tema, Nyheder

Lydbog ude nu!

I dag udkommer antologien ‘1900’ som lydbog, indlæst af Klaus K. Elmer.

I løbet af ti noveller, ti meget forskellige gys, fører vejen forbi verdenskrige, pandemier, rock’n’roll, medicinske forsøg, dogmatisk kristendom, overtro, åndeseancer, psykiatriske hospitaler, BZ’ere, IT-svindlere, nazisme, sportsvogne, diskoteker, skøjtebaner, jagtselskaber, skrivemaskiner,  internet, leverpostej, bøgetræer og meget mere.

Henrik Harksen er idémand til antologien og har udvalgt de medvirkende forfattere. Horrorforsker Mathias Clasen har skrevet forord. De ti noveller, en for hvert årti, er skrevet af Thomas Strømsholt, Steen Langstrup, Teddy Vork, Martin Wangsgaard Jürgensen, Martin Schjönning, Carina Evytt, A. Silvestri, Sheila Eggenberger, Christian Reslow og Jonas Wilmann.

Lydbogen findes på langt de fleste streamingtjenester samt på eReolen.

Anmelderne skrev blandt andet:

“‘1900-Et århundredes tusmørke’ præsenterer læseren for 10 årtiers gys, velskrevet, fængslende og gyselige historier, der evner at komme helt ind under huden på læseren. Personligt er jeg ikke typen, der ser gys på skærmen, men denne antologi, fængede mig bestemt og indeholder gys for enhver smag … også min. ”1900-Et århundredes tusmørke” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til et godt gys, der stjæler din nattesøvn og giver lige den følelse indeni, som man elsker ved denne type historier.”

Susanne Kjær Seidler, Krimiormen

 

“En flot samling tusmørkefortællinger … fanger tiden og stemningen i de årtier, de er skrevet ind i … denne udgivelse [er] et must.”

Merete Trap, Lektørudtalelse

 

1900 er en yderst vellykket og underholdende antologi. I novellesamlinger plejer der at være en historie eller to som ikke rigtig fanger, men ikke her, og det er sjældent jeg oplever det. Temaet er godt fundet på, og de forskellige årtiers kendetegn kommer godt frem. Jeg må også fremhæve forsiden, der i første øjekast virker lidt kedelig og anonym, men når man kigger ordentlig efter, er den både smuk og dragende og har tråde til novellen Under blodbøgen af Teddy Vork”

Bjarne Jensen, Bogrummet

 

“Jeg har været begejstret under læsningen af 1900 – et århundredes tusmørke, der helt har levet op til mine forventninger. Antologien har 100% været værd at vente på.”

Jette Holst, Gyseren