1900, Antologier, Novelle-tema, Nyheder

‘1900’ nomineret til Årets Danske Horrorudgivelse 2022

Vi kan med stolthed fortælle, at antologien ‘1900’ er blandt de fem nominerede til prisen Årets danske horrorudgivelse 2022′.

Det er Dansk Horror Selskab, der står bag prisen, der uddeles den 25. marts 2023 på Krimimessen i Horsens.

Det er ikke oplyst, hvem de fire andre nominerede er, men det offentliggøres formentlig inden længe.

Det er andet år i træk, at en titel fra 2 Feet Entertainment er blandt de nominerede, da Daniel Henriksens ‘Genvejen’ var nomineret sidste år.

I alt er det fjerde gang en bog fra 2 Feet er nomineret, da Steen Langstrups to romaner ‘Ø’ og ‘Alt det hun ville ønske hun ikke forstod’ tidligere også har haft æren, og den sidste vandt endda prisen.

Har du endnu ikke fået læst ‘1900’, så kan den købes i alle landets boghandlere, lånes på biblioteket – eller streames på som lyd- og e-bog.

Kom med mig - Philippa Phi, Novelle-tema, Nyheder, PinkErotica, Sensommerjazz - Mette Sejrbo

PinkErotica – nyt erotisk brand fra 2 Feet Entertainment

Det er valentinsdag i dag, og i den anledning lancerer vi et nyt erotisk brand her på 2 Feet Entertainment: PinkErotica.

PinkErotica er lydbøger af en til to timers længde, frække, sanselige, sensuelle erotiske historier til en hyggeaften alene eller med sin partner. De er lange nok til at rumme både personer, opbygning og en fræk historie. Det er ikke bare lige på og hårdt, eller 10 timers tung romance.

De to første lydbøger, begge indlæst af Mikala Rosenkilde, er ude nu, og kan streames eller købes, hvor du normalt finder dine lydbøger. Flere titler er på vej.

 

Sensommerjazz

Mette Sejrbo

 

PinkErotica – erotiske lydbøger til en fræk aften, alene eller sammen med din partner.

’Sensommerjazz’ er historien om en moden kvinde og en yngre mand, om saxofon, blød jazz og varm elskov.

 

 

Kom med mig

Philippa Phi

Lydbog

PinkErotica – erotiske lydbøger til en fræk aften, alene eller sammen med din partner.

‘Kom med mig’ er et lesbisk eventyr om at give slip, vove at udfordre sin egen identitet og bare for en nat lade tingene ske.

 

 

Drift - Anne-Marie Vedsø Olesen, Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder

“Jeg må læse noget mere af hende.”

På Bogbloggeren har Karen Møldrup Rasmussen netop anmeldt Anne-Marie Vedsø Olesens novellesamling ‘Drift’, og hun skriver begejstret:

“Man mærker næsten begæret, safterne og blodet løbe ud af siderne … Jeg har stadig til gode at læse Anne-Marie Vedsø Olsens Vølvens vej, men disse noveller har givet mig blod på tanden. Jeg må læse noget mere af hende.”

Hele anmeldelsen kan læses her.

Drift - Anne-Marie Vedsø Olesen, Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder

“Absolut en spændende udgivelse”

Horsens bibliotek har nogle forbilledelige bibliotekarer, og en af dem, Jette Holst, står bag bogbloggen ‘Gyseren’, hvor hun flittigt og grundigt anmelder især danske gyserbøger – og bøger i nabolaget af gys.

Således har hun netop anmeldt Anne-Marie Vedsø Olesens nye novellesamling ‘Drift’.

Hun skriver blandt andet:

“Jeg var godt underholdt under læsningen af Drift, hvis historier både giver røde kinder, kvalme og plads til refleksion. Anne-Marie skriver med patos, men det bliver aldrig overdrevent, og netop fordi hun ikke har en ironisk distance til fortællingerne, står de så stærkt. Absolut en spændende udgivelse.”

Hele anmeldelsen kan læse HER.

Drift - Anne-Marie Vedsø Olesen, Forfatterinterviews, Novelle-tema, Nyheder

Novelle-tema: Anne-Marie Vedsø Olesen om kærligheden til novellen

Novelle-tema

Interview med Anne-Marie Vedsø Olesen

Vi har talt med Anne-Marie Vedsø Olesen om glæden ved at skrive og læse noveller. Det er der kommet et interview ud af, som du kan læse lige HER.

 

Drift - Anne-Marie Vedsø Olesen, Novelle-tema, Novellesamlinger, Nyheder

En god start på ugen

Ugen startede glimrende med bibliotekernes materialevurdering af Anne-Marie Vedsø Olesens novellesamling ‘Drift’ i indbakken. Materialevurderingen er det, der i daglig tale i branchen kaldes en lektørudtalelse. Den er i dette tilfælde skrevet af Lis Kjeldsmark Gregersen.

Hun giver bogen disse ord med på vejen:

“Anne-Marie Vedsø Olesen skriver sikkert om store, ofte etiske og moralske dilemmaer … kan med få sætninger lave indgående karakteristikker af mennesker og deres relationer.”

 

‘Drift’ kan købes, hvor du normalt køber bøger. Den er hjemme på hylderne hos mange boghandlere rundt omkring i landet. Besøg dem, de har det også hårdt i disse tider. På internettet kan den blandt andet købes hos Gucca, lige HER.