Ugen startede glimrende med bibliotekernes materialevurdering af Anne-Marie Vedsø Olesens novellesamling ‘Drift’ i indbakken. Materialevurderingen er det, der i daglig tale i branchen kaldes en lektørudtalelse. Den er i dette tilfælde skrevet af Lis Kjeldsmark Gregersen.
Hun giver bogen disse ord med på vejen:
“Anne-Marie Vedsø Olesen skriver sikkert om store, ofte etiske og moralske dilemmaer … kan med få sætninger lave indgående karakteristikker af mennesker og deres relationer.”
‘Drift’ kan købes, hvor du normalt køber bøger. Den er hjemme på hylderne hos mange boghandlere rundt omkring i landet. Besøg dem, de har det også hårdt i disse tider. På internettet kan den blandt andet købes hos Gucca, lige HER.
Novelleåret her på 2 Feet Entertainment begyndte for alvor i dag, hvor Anne-Marie Vedsø Olesens novellesamling ‘Drift’ udkom.
Det tyske universitetsmedie ‘Neues Lesen Skandinavien’ har offentliggjort en længere tekst om Steen Langstrups novellesamling ‘SMS’, som udkom her på 2 Feet sidste år.
Den 20. januar 2023 udkommer Anne-Marie Vedsø Olesen med en novellesamling her på 2 Feet Entertainment. Novellesamlingen hedder ‘Drift’ og indeholder seks noveller, der alle kredser om lidenskab og død.