Kvinden der kom med kage, Nyheder, Steen Langstrup

Steen Langstrups ‘Kvinden der kom med kage’ er udkommet som e-bog og lydbog

Steen Langstrups nye og anmelderroste roman ‘Kvinden der kom med kage‘ er netop udkommet som e-bog og lydbog, der kan købes, lånes eller streames, hvor du normalt finder dine digitale bøger. Fx på eReolen.

Lydbogen er indlæst af skuespiller Kathrine Høj Andersen.

‘Kvinden der kom med kage‘ er en historisk roman noir, der udspiller sig en sommerdag i 1970, et kammerspil mellem to kvindeskæbner med tråde tilbage tilbage til besættelsestiden.

 

Den har blandt andet fået disse ord med på vejen:

******
“Læs den, læs den, LÆS DEN! Egentlig kunne anmeldelsen stoppe her, for jeg har lyst til at afsløre noget. Derfor vil jeg gøre mit bedste, for du får lyst til at læse bogen uden at fortælle, hvordan det hele hænger sammen. Vil dog allerede nu sige, at den her bog må du ikke gå glip af.”

Sanne Thisgaard Olesen, Out&About

******
“Endelig, efter fem års skrivepause, er Steen Langstrup tilbage i topform, for Kvinden der kom med kage er et yderst effektivt comeback for én af mine absolut yndlingsforfattere.”

Kasper Kaas, Planet Pulp

“Glem alt om kaffeslabberas i Steen Langstrups stærke psykologiske drama om to kvinder på kanten af afgrunden …Det er fantastisk at have Steen Langstrup tilbage.”

Pia Bechmann, Litteratursiden

“Bagtæppet for den intense samtale er besnærende og omhyggeligt beskrevet. Det er en fredelig sommerdag i 1970, og idyllen er meget overbevisende og sanseligt tegnet op. Den ældre kvindes kaotiske hjem, hendes kropslige forfald og de smertefulde, endeløse erindringer er noget af det bedste, jeg har læst af Steen [Langstrup]. … En vigtig, oprigtig og veludført historie, som efterlader en med tanker om, hvilke moralske dilemmaer besættelsen medførte for helt almindelige borgere.”

Lars Kjædegaard, Krimiforfatter

“Virkelig uhyggelig, efterhånden som historien folder sig ud, men også virkelig original.”

Anna Grue, Krimiforfatter

*****
“Det er 5 år siden Steen Langstrup sidst har skrevet en roman, og hold da op en tilbagekomst … Læs den men vær opmærksom på, at den kan give et stik i hjertet.”

Malou Meyer, Mrs Siphora’s Athenaeum

*****
“Bogen er sindssygt godt bygget op. Det er ikke en krimi fuld af plot twists, men alligevel twister plottet og efterlader mig med hængende underkæbe. Forfatteren formår virkelig at skrive, så man sidder tilbage og ikke kan andet end at sige ”wow”.

Tanja Laursen, Litteraturhesten

*****
“Ingrid og Ruth er to meget forskellige kvinder, og deres forhold gennemgår forskellige faser i løbet af besøget. Hele tiden er der momentum i deres relation, og ikke nødvendigvis i en entydig retning. Spændingerne mellem dem er mærkbare og vækkede konstant min nysgerrighed.”

Charlotte Haile, Din Boganmelder

“Virkelig stærk fortælling om, hvordan fortidens handlinger kan indhente os.”

Camilla Bøcher Roesen, Lektørudtalelsen

“Et stærkt og intenst psykologisk drama … Steen Langstrup er velskrivende og eminent i sine psykologiske portrættet af to kvinder på kanten af afgrunden.”

Pia Bechmann, Stormy Pages

“Resultatet er et renhjertet opgør med en snavset virkelighed, der tager nye drejninger for hver gang, man ikke troede, det kunne blive mere hudløst.”

Jürgen Klahn, Forfatter

“Langstrup formår som altid at få ordene på siden til at blive en indre film hos læseren. Teksten flyder let, men samtidig er der en tyngde i fortællingen, som lever op til historiens alvor. For det er ikke en roman, man griner af. Tværtimod sætter den sig i en og efterlader stof til eftertanke. Og det er bestemt ingen dårlig egenskab for en roman.”

Jette Holst, Gyseren

“Kunne egne sig godt til læsning i udskolingen, fordi den lægger op til en interessant diskussion om 2. verdenskrig, som vi nok ikke har haft før. Her er et vidnesbyrd om en historie som sjældent er fortalt. Hvordan det også var. Bagsiden af det hele. Og det gælder jo næppe kun for denne krig, men for alle dem før og alle dem efter. ”

Mikala Rosenkilde, Det blå bogskab

“Den psykologiske skildring af hovedpersonen er fuldstændig fantastisk, og sproget letflydende, så man som læser suges ind i historien fra side ét. Hele vejen igennem har man følelsen af, at der er noget ildevarslende og ikke-fortalt.”

Anja Bastholm Rasmussen, Drustrups Bogblog

“Stemningsopbygningen og kvindernes søgende samtale er fin læsning, og der kommer også nye vinkler på ofre og skyldige under krigen.”

Birte Strandby, Bogvægten

“På overfladen er det en velskrevet knaldroman med psykologisk indsigt. Men men men det er også en begavet og fortættet genre-leg, der har tråde tilbage til romanen Stikker, der ligger som klassesæt i folkeskolen. Efter endt læsning sidder man tilbage med dybe tanker om ansvar, skyld og konsekvens.”

Thomas Overby, fhv. radiovært P1

“Et medrivende menneskeligt drama.”

Dorte Hummelshøj, Forfatter

“Egentlig er jeg lidt træt af 2. Verdenskrig. Dele af den periode bliver glorificeret på en i mine øjne temmelig problematisk måde, og jeg mangler lidt nogle andre vinkler på den krig. En af de vinkler leverer Steen [Langstrup] og jeg gider godt læse mere, der foregår under 2. Verdenskrig, hvis han er fortælleren.”

Helene Hindberg, Forfatter

*****
“Jeg skal ikke spoile, men det er beskrevet så godt, at det kunne være manuskriptet til en film.”

Eugénie Maage, Læselysten

*******
“Der udspiller sig et psykologisk drama mellem to mennesker fra to vidt forskellige verdener for øjnene af én, og man har ikke på noget tidspunkt lyst til at lægge denne spændende, originale og
velskrevne bog fra sig.”

Kenneth Glad, Glad anmelder

“Det er en barsk historie, og man både væmmes, røres og bliver vred undervejs.”

Inge Jørgensen, Hverdagens baggård

“Er du fan af Steen Langstrup, og har du savnet hans skrivestil og ikke mindst hans spændende historier, så bør du helt sikkert læse Kvinden der kom med kage.”

Camilla Henningsen, Litteraterne

Daniel Henriksen, Det usynlige menneske, Nyheder

Daniel Henriksens ‘Det usynlige menneske’

Vi har netop genudgivet Daniel Henriksens rå og grovkornede roman ‘Det usynlige menneske‘ i en e-bogsudgave. Det er første gang, ‘Det usynlige menneske‘ udgives her på forlaget, men det er femte titel af Daniel Henriksen, vi genudgiver som e-bog, lige som vi tidligere har udgivet Henriksens roman ‘Genvejen‘ både som papir-, lyd- og e-bog.

Daniel Henriksen er en original, morsom, men grovkornet og ofte også skræmmende forfatter, med en modig og helt egen stemme. Har du ikke læst ham endnu, så er det på høje tid.

Nyheder, Steen Langstrup

Læs et uddrag af Steen Langstrups roman ‘Tabu’

Vi har lagt et uddrag af Steen Langstrups seneste roman, ‘Tabu‘, op i sektionen Uddrag.

“Er det dem?” Klavs dukkede op bag hende. Han skærmede med en hånd for solen og maste sig forbi hende. Ivrig efter at komme ned og tage imod dem. 

“Hvem skulle det ellers være?” mumlede hun for sig selv. 

Flyet landede og taxiede hen til bådebroen. Klavs vinkede til det med begge arme. Jeanette kunne se Ulrikkes smilende ansigt i sideruden. Det lyse hår sat op i en hestehale, solbrillerne i panden. Hun så kun på Klavs. 

Jeanette satte hænderne i siden. “Jeg er spændt på at se hendes nye kæreste,” sagde hun dæmpet til Klavs. 

Han sendte hende et kort, alvorligt blik og gjorde sig klar til at kaste fortøjningsrebet ud til flyet. Han brummede et svar, men det druknede i larmen fra flymotoren. 

Du finder hele uddraget lige HER.

Daniel Henriksen, Genvejen, Læs et uddrag, Nyheder

Læs et uddrag af Daniel Henriksens ‘Genvejen’

‘Genvejen‘ er en stemningsfuld gyser om forskellighed, mangel på trygge rammer, forelskelse og om det, der måske gemmer sig i skyggerne, når fantasien leger med, og det, der måske er virkeligt i al sin rædsel. 

Bogen er skrevet af Daniel Henriksen, der i løbet af 2010’erne markerede sig som en ny frisk og sprudlende dansk forfatter. Hans bøger er både humoristiske og uhyggelige og skrevet med Henriksens helt egen og let genkendelige pen.

‘Genvejen‘ var blandt de fem nominerede bøger til årets danske horrorudgivelse 2021. Den findes både som papirbog, e-bog og lydbog.

Vi har netop lagt et uddrag af op her på siden. Det kan læses lige HER.

Frygt fabrik fælde, Nyheder, Steen Langstrup

Steen Langstrups ‘Frygt fabrik fælde’ i ny samlet papirudgave

I dag udkommer Steen Langstrups roman ‘Frygt fabrik fælde’ i en lækker, samlet papirgave. Stort format, flapper. Den matcher sidste års genudgivelse af Langstrups ‘Forvandling’ i format og design.

‘Frygt fabrik fælde’ udkom i to bind tilbage i 2018. Dette er første gang, romanen udgives i en samlet papirudgave.

‘Frygt fabrik fælde’ er en fuldblods gyser, skrevet af Steen Langstrup, der i årtier har udgivet gode og meget forskelligartede gysere på dansk. ‘Frygt fabrik fælde’ er en af hans mest klassiske gyserromaner.

 

En gruppe urban explorers i selskab med en kunstfotograf besøger et gammelt fabriksområde i hjertet af København. 

Fabrikken har været nedlagt i årtier. Den har tilsyneladende fået lov til at ligge uberørt hen bag den høje mur, der omkranser området. Der er ingen tegn på, at der har været andre mennesker på fabrikken i mange år. Intet affald, ingen graffiti, ingen knuste ruder. 

Det er en lun sommerdag, den fredag gruppen besøger stedet. Alligevel er der noget ved fabrikken, der giver flere i gruppen en kold fornemmelse indeni. 

De er ikke alene på fabrikken. 

 

Skrevet om ‘Frygt fabrik fælde’:

 

Søren Henrik Jacobsen, Skræk og rædsel:

“Persongalleriet er enormt, men vi taber på intet tidspunkt tråden … Det er som om, at forfatteren har sat sig for at bygge et korthus på 17 etager – og det korthus kollapser på intet tidspunkt. Meget imponerende … Danmark har flere dygtige horror-forfattere, men Steen Langstrup rager bare lige et hoved højere op end de andre – og i FRYGT FABRIK FÆLDE er han virkelig i sit es.”

 

Jannik Lunn, Bogpusheren:

*****

“Gysets mester har gjort det igen … Steen Langstrup tilbage i super topform … Langstrup har efter min mening skrevet sin hidtil bedste roman.”

 

Pia Bechmann, Litteratursiden:

“Steen Langstrup er en sand gysermester, der med ’Frygt fabrik Fælde’ i overlegen stil cementerer sit forfatterskab, som den danske grand old man inden for gysergenren.”

 

Bjarne Jensen, Bogrummet:

*****

“Den danske Stephen King, som han er blevet kaldt. Jeg synes nu han er lige en tak mere ond end King … En fremragende, dæmonisk spøgelseshistorie!”

 

Karoline Bloch, RomeoReviews:

“For hver side man bladrer bliver den mere og mere spændende.”

 

Dorte Thorsen, Danmarksbloggen:

*****

“For at det bliver skræmmende og væmmeligt – dét ved man, når forfatteren hedder Steen Langstrup.”

 

Jonas Dinesen, Bogblogger:

“Formår at komme helt ind i hoved og sjæl på sine karakterer.”

 

 Jette Holst, Gyseren:

“Steen Langstrup er altid god for en velfortalt historie, men denne gang er han tilbage i min yndlingsgenre – det rene gys – og han gør det forrygende. Få skriver så filmisk og nervepirrende som ham. Sproget er letlæst, men alligevel billedskabende og får scenerne i bogen til at udspille sig som en film bag øjenlågene hos læseren.”

 

‘Frygt fabrik fælde’ kan købes i alle landets boghandlere – og vil du have et signeret eksemplar, kan det købes på Steen Langstrups blog.

Nyheder, Steen Langstrup, Stikker

20 år siden ‘Stikker’ udkom

Førsteudgaven af Steen Langstrups ‘Stikker’ fra 2002.

På tirsdag er det 20 år siden, Steen Langstrups roman ‘Stikker’ udkom her på 2 Feet Entertainment, forlagets første udgivelse nogensinde.

Det var en intens spændingsroman med handlingen lagt i København 1994, under den tyske besættelse.

Siden da har 2 Feet Entertainment udgivet mange bøger af forskellige forfattere, kendte som mindre kendte, papirbøger, e-bøger, lydbøger, co-produceret en spillefilm, samarbejdet med museer, bogmesser, og vi er slet ikke færdige endnu.

Vi har helt fra første udgivelse haft fokus på kvalitet, kreative muligheder og nytænkning. 2 Feet startede som et forfatteroprør mod en tung, konservativ branche, hvor forfatternes rettigheder og ønsker kan blive glemt, når salgsafdelinger kræver mere af det samme på bekostning af vovemod, fantasi og idérigdom; når attituden let bliver, at forfatterne er heldige bare at blive udgivet, og det er forlagenes fortjeneste, at de bliver læst; når fokus i alt for høj grad er på aktualitet og kendte målgrupper, og backlister glemmes.

2 Feet forsøger at være et forlag, hvor arven fra dette oprør stadig mærkes.