Bogmesser og lign., Nyheder

Fantasyfestival i Esbjerg

I den kommende weekend er der Fantasyfestival i Esbjerg, og for første gang nogensinde har vi stand der. Her vil du kunne være heldig at møde flere af forlagets forfattere, blandt andre Teddy Vork, Steen Langstrup, Jacob Holm Krogsøe og Martin Wangsgaard Jürgensen i løbet af de to dage.

Vi har selvfølgelig også et udvalg af forlagets bøger med på standen, så kig forbi, sig hej, køb en bog, få den signeret, eller bare snak med forfatteren. Vi er der begge dage.

Mellemtime, Naja Roos, Nyheder

Bogbloggere søges

Er du bogblogger eller anmelder, så se her!

Den 26. august 2025 udkommer Naja Roos‘ tredje roman ‘Mellemtime‘.

Det er en medrivende og særdeles velskrevet skildring af livet som folkeskolelærer lige nu. Det er et stærkt og vigtigt hverdagsdrama, som gør os klogere på en af samfundets vigtigste funktioner, men det er samtidig også bog, der kan læses alene for underholdningens skyld.

Skriv til os, hvis du er interesseret i at anmelde bogen.

Bogmesser og lign., Nyheder

Skrækfest i Odense på lørdag

Så er det allerede på lørdag, den 1. marts, at der er Skrækfest i Odense. 2 Feet har igen i år en stand på det tilstødende Dark Market med et bredt udvalg af forlagets mørkere udgivelser.

Flere af forlagets forfattere kan opleves på scenerne på dette års Skrækfest, Teddy Vork, Martin Wangsgaard Jürgensen og Jacob Holm Krogsøe, mens et hold tegneserietegnere skaber en tegneserievæg bygget over Steen Langstrups novelle ‘Alene og et let offer‘.

Så kig forbi, der er masser at opleve og gode mennesker at møde.

Fra Loch Ness til megalodon, Mikala Rosenkilde, Nyheder

Lydbog og e-bog ude nu!

De digitale udgaver af Mikala RosenkildesFra Loch Ness til megalodon‘ er netop udkommet.

Lydbogen er indlæst af forfatteren selv, der også lægger stemme til podcasten ‘De mystiske dyr’, som bogen delvist bygger på.

Fra Loch Ness til megalodon‘ er andet bind i kryptozoologi-serien ‘I en verden så stor’. Første bind ‘Fra sabelkatte til levende drager‘ udkom sidste år – og var blandt forlagets bedst sælgende titler i 2023.

Er du også nysgerrig på de mange zoologiske mysterier verden stadig rummer den dag i dag, så læs med!

De digitale udgaver kan købes, streames, lyttes, lånes, hvor du normalt finder dine e- og lydbøger. Fx på eReolen.

Anmelderne tog ualmindeligt godt imod bogen:

“Det er morsom og interessant læsning, men samtidig aner man en ægte optagethed af naturens undere. Anbefales bredt.”
Thomas Olesen, Lektørudtalelse

“Mikala Rosenkilde formår på en overbevisende måde både at forholde sig åben, men også saglig i forhold til de mysterier, bogen handler om. Bogen er skruet godt sammen, og man sluger den med lige dele forundring og skepsis.”
Ibi-pippi, Kunstner

“Den er oplagt at have på skolebiblioteket, så alle nysgerrige børn kan dykke ned i dybet og væsnerne, der måske gemmer sig dernede.”
Fenja Søndergaard Terp, Fenjas Corner

“Mikala [Rosenkilde] dykker ned i de mange historier, som serveres med entusiasme og et drys humor … Jeg blev både klogere og godt underholdt under læsningen og kan kun varmt anbefale Fra Loch Ness til megalodon.”
Jette Holst, Gyseren

“Den her slags fortællinger prikker til frygten for det ukendte, men det pirrer også nysgerrigheden – og det er nok den dobbelthed, der drager mig.”
Skolebibliotekaren Lene

“Denne gang er emnet kun observationer af levende væsener i vandet – og lad mig sige det med det samme. Jeg er ikke sikker på, at jeg kommer til at bade i en sø igen.”
Malou Meyer, Mrs Siphora’s Athenaeum

“Denne bogserie er uden tvivl bedste sted at få sig et overblik over, hvad der måske gemmer sig i en verden så stor som vores.”
Duprée Bigum, Bigums Bogreol

“Jeg kan lide at de første kapitler er fokuseret på at opdele søslanger efter kontinenter, så vi kommer jorden rundt og man nemmere kan dykke ned i en enkelt region … en fin samling af vandbaseret kryptozoologi.”
Nomi Bookreader

“Hvert afsnit er super velskrevet, let forståeligt og bygget op med en masse udtalelser, kilder og selvfølgelig tegninger eller billeder … Kæmpe anbefaling herfra, især til dem, der elsker mytologiske væsner og sagnomspundne dyr.”
Kitt Lybech Bay, Bogentusiasten

“En underholdende bog … som er særdeles velegnet til lidt ler ferielæsning.”
Søren Olsen, Magasinet Natur & Miljø

“Store monstre er jo bare underholdende … Men der er også bare en fed titel … what’s not to like?”
Janus Andersen, Jette Holst og Anna Mathilde Nielsen, Håndplukket

“Det er hyggeligt at læse alle de usandsynlige oplevelser, mange mennesker har haft med ukendte dyr/skabninger, men det er særligt, når der kommer lidt videnskab indover, at jeg bliver særligt fanget.”
Caroline H. Pedersen, Hjaeresens bogblog

“Hvis du er vild med mysterier, mystiske dyr og vilde historier, der måske er sande, så skal du læse denne bog.”
Marie Aagaard Rehfeld, Mydailybookdenmark

“‘Fra Loch Ness til Megalodon’ er kort sagt en underholdende og lærerig bog for større børn og voksne. Velegnet som ferie- og højtlæsning i familien, hvor man kan gyse og fascineres sammen.”
Helene Andersen, Krogen i bogen