Novelle-tema
Interview med Gudrun Østergaard
Gudrun Østergaard er en talentfuld, prisvindende og flittig forfatter, der har arbejdet med forskellige genrer, gerne i nabolaget af sci-fi, fantasy og horror.
Vi har talt med Gudrun Østergaard om glæden ved at skrive og læse noveller. Det er der kommet dette interview ud af:
— Hvad kan noveller for dig som forfatter/hvad er det fede ved at skrive noveller?
“I novelleformen kan jeg undersøge en enkelt ide eller et bestemt perspektiv på et tema på en mere stringent måde end i romanformen, hvor selve prosaen fylder mere og bikarakterer og detaljer let kommer til at føre historien ud på sideveje. På en måde ser jeg novelleformen som et rankt siv, mens romanen er et træ med en stamme og en masse forgreninger. Begge dele er i familie og helstøbte som vækst, men alligevel væsensforskellige. Derudover er det en form, der er velegnet, hvis man ikke har lange samenhængende tidsstræk at skrive i.”
— Hvad giver noveller dig som læser?
“Jeg elsker den fortættede form, hvor et tema eller en ide slås an, og så udfoldes og afrundes med det samme. Jeg går aldrig til og fra en novelle, men læser den færdig med det samme. Plottet er oftest meget stramt i en novelle, og ender tit med en overraskende eller åben slutning, og det tiltaler mig.”
— Hvilken af dine egne noveller holder du mest af?
“Det er svært at fremhæve mine egne tekster, også fordi jeg skriver i flere forskellige genrer og genreblandinger. Blandt de mere vellykkede, synes jeg, er steampunk-novellen Krinoline og kedsomhed, som er en klassisk dannelseshistorie om en kvinde, der ender med at bryde med både samfundets meget snærende normer og kønsroller og sit privilegerede, men også nedbrydende liv som trofæhustru. Det kan også være en karakter i en novelle, som jeg synes, jeg er lykkedes rigtig godt med, for eksempel Robert Zinkler i min novelle Mere end daglig pleje. Robert er egentlig en rigtig irriterende og selvoptaget figur, som spiller op imod sin hushjælp Alma, der finder sig i hans idiosynkrasier og vredesudbrud uden at fortrække en mine. Men efterhånden som det lille kammerspil udvikler sig, får jeg også ondt af Robert, og den kompleksitet kan jeg godt lide at fremkalde.”
— Har du en favoritnovelle eller novellesamling af en anden forfatter – eller måske en favoritnovelleforfatter?
“Jeg kan lide virkelig mange forskellige slags noveller. Blandt mine yndlingsforfattere til noveller kunne jeg nævne i tilfældig rækkefølge: Jorge Luis Borges, Gabriel Garcia Marquez, Michael Ende, Elena Garro, Phillip K. Dick, Ray Bradbury, Jayne Anne Phillips, Julio Cortazar, Haruki Murakami, Raymond Carver, Tove Ditlevsen, Svend Aage Madsen, Astrid Ehrenkron Kidde, Ursula K. Le Guin. Og så har jeg garanteret glemt nogle andre, der er lige så vigtige for mig. De er meget forskellige i deres udtryk, og udfolder deres novellers tema på vidt forskellige måder, men har alle givet mig store læseoplevelser med deres noveller.”
— Har du skrivetips om at arbejde med noveller?
“Jeg har ingen ide om min metode kan være brugbar for andre, men her skal jeg prøve at beskrive, hvad jeg gør. Min skrivemetode har ændret sig gennem tiden, men den form, den har nu, er nok under stærk indflydelse af min uddannelse og mit arbejde som proceskonsulent. Ofte arbejder jeg med en proces, hvor jeg starter med et overordnet tema og laver en brainstorm på, hvilke perspektiver eller ideer, der kunne være interessante for mig at udforske. Derefter udvælger jeg en ide og begynder at undersøge, hvordan det kunne blive til en historie. Det kan også være, der er dukket en skitse til en bestemt karakter op, som jeg gerne vil se nærmere på. Denne del af processen tager ofte form af et interview, hvor jeg skriver alle de ting, jeg er i tvivl om ned som spørgsmål og ”interviewer mig selv”. Det kan være, der dukker plotideer eller små tekstfragmenter op i svarene, som jeg samler, grupperer, strukturerer, indtil jeg har et udkast til en historie, en eller flere karakterer og et antal scener. Det foregår altså som en vekslen mellem at arbejde intuitivt og associationspræget og en rationelt analyserende metode, og jeg er hele tiden meget bevidst om, hvilken tilgang jeg skal have til stoffet lige nu. Nogle gange lader jeg herefter råskitsen ligge lidt tid, mens jeg skriver på noget andet, og lader ideen simre i baghovedet. Når jeg så genoptager arbejdet med novellen, har jeg ofte fået blik for, hvad der ikke kan fungere, hvad der skal udbygges eller helt nye scener, der mangler. Og så starter jeg fra en ende med at skrive scenerne. Hvis jeg undervejs bliver i tvivl om noget, kan jeg godt finde på at gentage den del af processen med brainstorm og interview.”
Gudrun Østergaards novelleudgivelser her på 2 Feet Entertainment:
Kvinder skriver gys
– bidrag til antologi
En samling gysernoveller skrevet af nulevende danske kvindelige forfattere. Hvem elsker ikke det søde gys? Den kildrende uhygge, det kolde pust ned ad nakken, det sanselige spil mellem det fornemmede og det følte? Vi har bedt elleve kvindelige forfattere skrive deres bedste bud på et godt gys. En del af dem har tidligere skrevet gysere, mens det for andre er første gang.
Gudrun Østergaards bidrag er novellen: ‘Efterveer’.
Udgivet i 2023
Findes som papirbog.
2 Feet Entertainment 