
På tirsdag er det 20 år siden, Steen Langstrups roman ‘Stikker’ udkom her på 2 Feet Entertainment, forlagets første udgivelse nogensinde.
Det var en intens spændingsroman med handlingen lagt i København 1994, under den tyske besættelse.
Siden da har 2 Feet Entertainment udgivet mange bøger af forskellige forfattere, kendte som mindre kendte, papirbøger, e-bøger, lydbøger, co-produceret en spillefilm, samarbejdet med museer, bogmesser, og vi er slet ikke færdige endnu.
Vi har helt fra første udgivelse haft fokus på kvalitet, kreative muligheder og nytænkning. 2 Feet startede som et forfatteroprør mod en tung, konservativ branche, hvor forfatternes rettigheder og ønsker kan blive glemt, når salgsafdelinger kræver mere af det samme på bekostning af vovemod, fantasi og idérigdom; når attituden let bliver, at forfatterne er heldige bare at blive udgivet, og det er forlagenes fortjeneste, at de bliver læst; når fokus i alt for høj grad er på aktualitet og kendte målgrupper, og backlister glemmes.
2 Feet forsøger at være et forlag, hvor arven fra dette oprør stadig mærkes.