af Martin Wangsgaard Jürgensen & Jacob Holm Krogsøe
Roman
Randers i slutningen af 1800-tallet.
Den mystiske københavner Felix Høst hyrer et sjak pramdragere til at trække en pram op ad Gudenåen for at finde en ukendt forgrening, som pramdragerne ved ikke findes. Det er vinter og alt for tidligt på året at tage en opgave på åen, men betalingen er for god til at afslå.
Det bliver en rejse, der vender op og ned på alt, en rejse, hvor alt burde være velkendt, men intet er, som det plejer at være.
De følger åen opstrøms og ender i ukendt land. Københavnerens penge lover en bedre fremtid. Men spørgsmålet er, hvad sjakket af pramdragere finder derude i det vinterhvide landskab, hvor fortid og fremtid synes at smelte sammen.
Pramdrageren er en historisk roman tilsat magisk realisme med mere end et strejf af mørk overtro og myter flettet ind i handlingen.
Vinder af prisen Årets danske horrorudgivelse 2024
Aktuelle udgaver
Papirbog
14 x 22 cm med flapper
188 sider
ISBN 978-87-7994-980-5
Lydbog
Indlæst af Klaus K. Elmer
343 minutter
ISBN 978-87-7994-370-4
E-bog
ISBN 978-87-7994-981-2
