Ø

af Steen Langstrup

Roman

Sitrende roman om et dansk par, der efterlades til deres skæbne på en øde ø langt ude på havet et sted i Sydøstasien. To dage senere er kun manden i live.

— Der findes ikke nogen Kematian Nationalpark. 

— Hvad siger du?

— Kematian Nationalpark eksisterer ikke.

— Hvad mener du? Jeg blev fundet på øen, de fandt Selinas lig på øen. Selvfølgelig findes den.

— Så din historie er, at Selina Quist Hansen døde af en forgiftning?

— Det er ikke ’min historie’, det er sådan, det skete. 

— Konsulatet har været i kontakt med politiet og andre myndigheder derhjemme. Vi har trukket forskellige oplysninger på dig. Du har en tolv år gammel betinget voldsdom.

— Ikke alle, der siger, de er uskyldige, viser sig at være det. 

— Jeg slog ikke Selina ihjel. Vi skulle giftes. Jeg havde lige friet. Du er nødt til at tro på mig. Ligner jeg en morder?

— … Jeg har brug for at vide, hvad der skete ude på den ø. Hvordan havnede I overhovedet alene på Kematian? Hvordan døde hun? Jeg har brug for, at du fortæller mig hele historien, Noa. Hvad skete der? Hvorfor tror politiet ikke på din historie?

Udgivet i 2016.

Nomineret til Årets danske horrorudgivelse.
Udvalgt af Litteratursiden blandt Årets 16 bedste læseoplevelser.

Aktuelle udgaver

Lydbog
Indlæst af Michael Brostrup
218 minutter
ISBN 978-87-7994-306-3

E-bog
ISBN 978-87-7994-136-6