
I dag udkommer makkerparret Jacob Holm Krogsøe & Martin Wangsgaard Jürgensens roman ‘Pramdrageren’
Det er en historisk roman tilsat magisk realisme med mere end et strejf af mørk overtro og myter flettet ind i handlingen. Sammen har forfatterne tidligere udgivet romanerne ‘Randvad’ og ‘Blodbaner’ på andre forlag, mens Martin Wangsgaard Jürgensen havde novellen ‘Ræve’ i antologien ‘1900’ her på 2 Feet Entertianment.
Det er aldrig givet, at en bog udgivet på et lille forlag bliver anmeldt på udgivelsesdagen, så det er noget ganske særligt, at der allerede er kommet flere anmeldelser af ‘Pramdrageren’, blandt dem den vigtige lektørudtalelsen til bibliotekerne.
‘Pramdrageren’ er i første omgang kun udgivet på papir.
Anmelderne har på dagen skrevet:
“Kombinationen af en historisk fortælling om et erhverv, der havde stor betydning for romanens samtid, blandet sammen med de mystiske elementer fungerer udmærket … Meget fin udgivelse. Indkøb anbefales.”
Karina Høyer, Lektørudtalelse
“Det er igen lykkedes Krogsøe og Jürgensen at forfatte en utrolig læsværdig spændingsroman, der er meget svær at lægge fra sig … Måske kan man smække betegnelsen ´realistisk folk horror´ på romanen, men man kan også bare nøjes med at sige, at den er rigtig fed!”
Torben Rølmer Bille, Kulturkapellet
“Dette er ikke en spændings- eller actionfyldt fortælling. Men det er et interessant møde med karakteren Jeppe, og det er interessant at følge hvad denne tur gør ved ham, for denne tur opsummerede nok på flere måder hans liv, og hans jagt efter noget bedre. Det spændende i denne bog er egentligt heller ikke om de kommer frem til deres mål. Det er mere om de mon kommer hjem igen bagefter.”
Thomas Winther, Himmelskibet
“Så fyldt med storslåede, dramatiske og næsten poetiske detaljer, der giver den mest tørre og triste pramdrager fra slutningen af 1800-tallet, de fineste nuancer. Du kommer helt ind under huden på Jeppe Pramdrager og bliver trukket med kågen ned langs den iskolde Gudenå på en magisk færd, der giver både kuldegysninger, håb, spænding og tilbageholdt åndedrag.”
Susanne Terman Pedersen, Journalist
“En overjordisk og poetisk fortælling fuld af sproglige godter som gør historien meget sanselig og levende. Du kan se dråberne af tøet rimfrost på de nøgne, krogede grene, mærke hvordan det hårde træk værker i ryggen og høre de fløjlsbløde fløjtetoner i vinden.”
Cecilia Marie Lauridsen, Bibliotekar