Fra sabelkatte til levende drager, Mikala Rosenkilde, Nyheder

Mikala Rosenkildes ‘Fra sabelkatte til levende drager’ udkommer i dag!

Vi har glædet os længe til i dag her på 2 Feet. For i dag udkommer Mikala Rosenkildes kryptozoologiske bog ‘Fra sabelkatte til levende drager‘.

Du kender måske allerede Mikala Rosenkildes podcast ‘De mystiske dyr‘, som bogen bygger på, eller måske har du læst hendes murstensroman, ‘Kongamato‘, som også omhandler kryptozoologiske væsner, altså dyr, som enten slet ikke burde findes, eller burde være uddøde, eller bare ikke høre til i naturen, hvor de ses, som fx de løver, mange beskrev at have set i Sønderjylland for nogle år siden.

Det er en gribende og fascinerende bog om vores planets mange zoologiske mysterier. Nogle er ret langt ude, andre viste sig med tiden at have hold i virkeligheden, de fleste befinder sig et eller andet sted i feltet mellem de to.

Allerede her ved middagstid på udgivelsesdagen har bogen modtaget en række fine anmeldelser – og hvorfor ikke fejre begivenheden med at citere lidt fra dem?

 

“I dag har jeg læst bogen i et stræk. Den er både velskrevet og voldsomt underholdende … Det er sjældent jeg støder på bøger, der i den grad kan vække barndommens fascination over det uforståelige til live igen. Det formår Mikala Rosenkilde til fulde med denne bog … Uanset om man tror på den slags historier eller ej, så bør man ikke snyde sig selv for at læse disse utrolige fortællinger. Det er virkelig lang tid siden, at jeg sidst har følt mig bedre underholdt af en læseoplevelse.”

Ibi-pippi, kunstner, Facebook

 

“Fra sabelkatte til levende drager er interessant læsning fuld af overraskende skabninger. Her er næsten tale om en slags opslagsværk, som giver et overblik over forskellige dyr/skabninger. Det gør, at man sagtens kan gå til og fra læsningen. Jeg ville elske at få endnu et bind i serie om havets mystiske skabninger.”

Jette Holst, Gyseren

 

*****

“For mig, der elsker kryptozoologi, så er den virkelig et tiltrængt værk i verdensklasse … en fantastisk bog, og den får en hædersplads på min omfattende zoologi-hylde. Som nævnt i denne sides beskrivelse, så er jeg ikke verdens hurtigste læser, men hold nu op, hvor jeg fløj igennem denne perles +200 sider, for jeg kunne slet ikke lægge den fra mig. Med fare for at miste al ydmyghed, så har jeg sjældent læst bøger om dyr, der har overrasket mig og rokket så meget ved mine opfattelser af verden, som denne har … Læs endelig bogen selv og skab dig dine egne meninger om emnet! Tro mig: Du vil blive overrasket over at opdage, at vi lever i en verden så stor.”

Duprée Bigum, Forfatter og illustrator, dupreebigum.com

 

“Mikala står bag den fantastiske podcast ‘De mystiske dyr’ og hun ved virkelig hvad hun taler om. Hvis du er interesseret i kryptozoologi kan både bog og podcast VARMT anbefales!”

Haidi Wigger Claris, forfatter, Facebook

 

“Det er enormt spændende hvordan arter udvikler sig og tilpasser sig naturens udvikling og ikke mindst menneskes påvirkning heraf, herunder hvordan nogle dyr formår at overleve skjult i mange år.”

Caroline Hjæresen Pedersen, Hjaersen bogblog

 

“Kryptozoologi er bare sindssygt spændende og forfatteren laver også podcasten “De mystiske dyr” som bogen er skrevet efter. Rigtig fin bog og spændende podcast. Min mand skal til Krakow senere på året. Jeg må få ham ned og se drageknogler ved Domkirken.”

Marie Rehfeld, Mydailybookdenmark

 

“‘Fra sabelkatte til levende drager’ [er] velskrevet og tilpas balanceret mellem de fakta, vi kender om de dyr, bogen bearbejder, og spørgsmål til om dyrene mon stadig lever derude et sted.”

Ida Schøler, Please just let me read

 

****

“Det er relativt sjældent jeg læser nonfiktion, men denne her lød virkelig interessant, og jeg blev bestemt ikke skuffet. Mikala [Rosenkilde] skriver i et nutidigt sprog med en passende distance til de utrolige fortællinger.”

Marisa Søby, SoMe-anmelder, Facebook, Instagram, etc

 

 

‘Fra sabelkatte til levende drager’ kan købes i alle landets boghandlere, hvis de ikke har den hjemme, kan de få den hjem, ellers findes den selvfølgelig også i alle landets internetboghandlere. Fx Saxo.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.